TED342278-2026
Udbud med forhandling vedr. skadeservice til Arbejdernes Andels Boligforening, Aarhus
- Ordregiver
- Arbejdernes Andels Boligforening
- Oplyst værdi / estimat
- 32.000.000 DKK
- Frist
- —
- Publiceret
- 19.5.2026
- Leveringssted (NUTS)
- DK042, DNK
Dataposten opdateret . Datakilder, dækning og beregningsmetode.
Beskrivelse
Ordregiver ønsker at etablere en rammeaftale, der omfatter skadeserviceydelser relateret til Ordregivers ejendomme, herunder boliger, fællesarealer, tekniske installationer samt tilhørende udearealer, hvor dette er relevant. Ydelserne omfatter både håndtering af akutte hændelser, hvor der er behov for øjeblikkelig indsats, samt planlagte hændelser, hvor skaden er stabiliseret, og indsatsen kan planlægges og gennemføres systematisk. Ordregiver ønsker at indgå rammeaftale med tre (3) leverandører, som hver vil blive tildelt en rangering baseret på kriteriet "Bedste forhold mellem pris og kvalitet." Denne rangering afgør, hvilken leverandør der primært benyttes, med prioritering efter højeste score. Hvis den øverst rangerede leverandør ikke kan imødekomme en specifik opgave i overensstemmelse med aftalens krav, vil opgave overgå til den næstbedste leverandør og derefter til den tredje. Rammeaftalen har en varighed på fire år med mulighed for opsigelse efter to år. I løbet af aftalens periode vil tildeling ske via direkte tildeling. Det samlede omfang af rammeaftaler vurderet til ca. 32 mio. DKK i rammeaftaleperioden. Antal rekvisitioner pr. år estimeres til at være ca. 400 rekvisitioner, som er baseret på et gennemsnit af de seneste 3 års rekvisitioner. Ovenstående forventet omsætning samt antal rekvisitioner er et udtryk for Ordregivers skønsmæssige bud på det fremtidige behov baseret på det historiske og forventede forbrug, og Ordregiver garanterer derfor ikke for den kommende omsætning på rammeaftalen. Rammeaftalens maksimale værdi er estimeret til at være +30%. Den maksimale værdi er skønsmæssigt fastsat af Ordregiver ud fra et mindre sandsynligt, men dog muligt, scenarie, hvor behovet udvikler sig anderledes end forventet på udbudstidspunktet. Det er Ordregivers forventning, at omsætningen på rammeaftalen ikke vil overstige den oplyste maksimale værdi. Ordregiver vil opnå ret (men ikke pligt) til at trække på den indgåede rammeaftale. Udbuddet er ikke opdelt i delkontrakter. Rammeaftalen udbydes som én samlet aftale for hele den beskrevne ydelse. Begrundelsen herfor er, at opgaven udgør en samlet og ensartet service, som bedst varetages i en samlet aftale. En opdeling af rammeaftalen vurderes at ville medføre tab af stordriftsfordele, øget kontraktadministration samt højere omkostninger for Ordregiver. Samtidig skønnes det, at markedet kan levere den fulde ydelse under ét, og at en opdeling ikke vil øge konkurrence eller kvalitet. Denne manglende opdeling er i overensstemmelse med udbudslovens § 49, stk. 2, idet Ordregiver hermed har begrundet hvorfor rammeaftalen ikke opdeles.
Procedure og udbudsmateriale
Oplysninger fra bekendtgørelsen kan dække flere delkontrakter. Listerne nedenfor er separate uddrag; rækkefølgen kobler ikke et kriterium til en beskrivelse eller delkontrakt. Kontrollér krav, vægtning, frister, optioner og eventuelle rettelser i originalmaterialet.
Proceduretype (kildens kode)
- neg-w-call
Tildelingskriterier
- Pris
- Kvalitet
- Organisation og CV på det tilbudte team
Beskrivelser af tildelingskriterier
- Underkriteriet ”Pris” vil blive vurderet på baggrund af tilbudsgivers besvarelse af Bilag 2 – Tilbudsliste. I Bilag 2 – Tilbudsliste summeres den samlede evalueringspris automatisk. De angivne priser skal være i danske kroner og eksklusive moms, dog inklusiv samtlige omkostninger og udgifter forbundet med levering af ydelserne.
- Underkriteriet ”Kvalitet” vurderes samlet ud fra delkriterierne - Projektstyring - Egenkontrol og dokumentation - Cases Tilbuddene evalueres efter en absolut model. Ordregiver foretager en samlet evaluering af underkriteriet på baggrund af delkriterierne. Ordregiver henviser til Bilag 3.1 – Tilbudsbesvarelse for nærmere beskrivelser af, hvad ordregiver vurderer positivt.
- Tilbuddene evalueres efter en absolut model. Ordregiver foretager en samlet evaluering af underkriteriet. Ordregiver henviser til Bilag 3.2 – Tilbudsbesvarelse for nærmere beskrivelser af, hvad ordregiver vurderer positivt.
Beskrivelser af krav til deltagelse
- ESPD fungerer som et foreløbigt bevis for, at tilbudsgiver opfylder minimumskrav til egnethed i relation til økonomisk og finansiel kapacitet. Inden tildelingsbeslutningen skal der fremlægges følgende dokumentation for økonomisk og finansiel kapacitet. Tilbudsgiver skal oplyse skal oplyse følgende vedrørende økonomisk og finansiel formåen i ESPD'et afsnit IV.B, jf. udbudslovens § 142, • Soliditetsgrad for det seneste afsluttede regnskabsår • Likviditetsgrad for det seneste afsluttede regnskabsår Oplysninger skal angives i ESPD, afsnit IV.B, under ”Beskrivelse”. Mindstekrav til det niveau, der kræves: Tilbudsgiver skal opfylde følgende mindstekrav til økonomisk og finansiel formåen: • Ansøger skal have en gennemsnitlig soliditetsgrad (egenkapital /balancesum x 100) på mindst 15 % i det seneste afsluttede regnskabsår. • Ansøger skal have en gennemsnitlig likviditetsgrad (omsætningsaktiver/kortfristet gæld x 100) på mindst 100 % i det seneste afsluttede regnskabsår. Ved en sammenslutning af virksomheder (f.eks. et konsortium) beregnes soliditetsgrad/likviditetsgrad som virksomhedernes samlede soliditetsgrad/likviditetsgrad i det seneste disponible årsrapport/årsregnskab.
- En liste over de 3 betydeligste sammenlignelige referencer med fokus på de nedenstående punkter, som gør referencerne sammenligneligelige med nærværende rammeaftale, som ansøger har udført i løbet af de sidste 3 år inden ansøgningsfristen. For nærmere beskrivelse af, hvad Ordregiver tillægger positiv vægt ved udvælgelsen, henvises nederst i dette afsnit. En reference består af de arbejder, som ansøger har udført for den pågældende modtager (kunde) i en given periode i de sidste 3 år fra ansøgningstidspunktet. Ansøger skal derfor beskrive alle de sammenlignelige arbejder, som er udført for den pågældende modtager (kunde) under én (1) reference. Kun referencer, der vedrører arbejder, som er udført på ansøgningstidspunktet, vil blive tillagt betydning ved vurdering af, hvilke ansøgere der har dokumenteret de mest relevante leverancer. Hvis der er tale om en igangværende opgave, er det således alene den del af arbejder, der allerede er udført på ansøgningstidspunktet, som vil indgå i vurderingen af referencen. Hver reference bedes indeholde en beskrivelse af den udførte leverance. Beskrivelsen af leverancen bør indeholde en klar beskrivelse af, hvilke arbejder der er udført, og som gør referencen sammenlignelige med nærværende udbud i omfang og økonomi i forhold til anførte arbejder, leverancen vedrørte, samt ansøgers rolle(r) i udførelsen af leverancen. Endvidere bedes referencen indeholde den økonomiske værdi af leverancen (beløb), dato for leverancen samt navn på kunden (modtager). Ved angivelse af dato for leverancen bedes ansøger angive datoen for leverancens påbegyndelse og afslutning. Er dette ikke muligt, f.eks. fordi opgaverne er udført løbende i henhold til en rammeaftale, bedes ansøger i beskrivelsen af leverancen angive, hvordan datoen er angivet. Der kan maksimalt angives 3 referencer, uanset om ansøger er en enkelt virksomhed, om ansøger baserer sig på andre enheders tekniske formåen, eller om der er tale om en sammenslutning af virksomheder (f.eks. et konsortium). Såfremt der angives mere end 3 referencer, vil der alene blive lagt vægt på de 3 nyeste referencer. Referencer herudover vil blive set bort fra. Såfremt det ikke kan afgøres, hvilke referencer, der er de nyeste 3 referencer, vil referencerne blive udvalgt ved lodtrækning. Baserer ansøger sig på andre enheders faglige kvalifikationer eller faglige erfaringer vedrørende udførelsen af konkrete dele af arbejderne, som rammeaftalen omfatter, skal de konkrete dele af arbejderne under rammeaftalen udføres af den enhed, som ansøger baserer sig på. ESPD fungerer som et foreløbigt bevis for, at ansøger opfylder egnethed i relation til teknisk og faglig kapacitet og hvordan ansøger opfylder udvælgelseskriteriet. Inden tildelingsbeslutningen skal den tilbudsgiver, som ordregiver har til hensigt at tildele rammeaftalen til, fremlægge dokumentation for, at oplysningerne i ESPD er korrekte. Ansøger vil ikke blive afkrævet yderligere dokumentation for teknisk og faglig formåen. Dog forbeholder ordregiver sig ret til at kontakte ansøger eller den i referencen angivne kunde med henblik på at få attesteret oplysningerne om referencen, herunder de for referencen angivne tidspunkter. Der stilles følgende mindstekrav til ansøgers referencer: Det er et mindstekrav, at Ansøger har mindst to (2) sammenlignelige referencer med minimum 50 rekvisitioner pr. år som vedrører skadeserviceydelser relateret til ejendomme, herunder boliger, fællesarealer, tekniske installationer samt tilhørende udearealer for et alment eller privat boligselskab/boligforening eller forsikringsselskab, som leverer skadeserviceydelser til et boligselskab/boligforening. Kan ansøger ikke selv opfylde kravet, kan man eventuel afgive ansøgning som konsortium og/eller ved at basere sig på andres tekniske og faglige formåen.
Udbudsmateriale
Aflevering af tilbud
Andre bekendtgørelser i samme CPV-kategori
Nyeste bekendtgørelser med samme firecifrede CPV-kategori. Listen kan omfatte både åbne udbud og historik.
- Handel med CO2-Kvoter
I/S Amager Ressourcecenter
- Haveridokning og reparation af ESBERN SNARE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
- VCS-NextG
Naviair
- Serviceaftalen vedrørende service på flow-core maskiner produceret af Becton Dickinson Biosciences
Danmarks Tekniske Universitet - DTU
- Offentligt udbud af transportopgaver til Modtagestation Syddanmark (Motas)
Modtagestation Syddanmark
- Skadeservice 2026
Kolding kommune