Gå til hovedindhold
UdbudsScanner
Alle udbud
TED312810-2026

Offentligt udbud vedr. leje af skinnekørende gravemaskine til Aarhus Letbane

Oplyst værdi / estimat
4.504.906 DKK
Frist
Publiceret
7.5.2026
Leveringssted (NUTS)
DK042, DNK

Dataposten opdateret . Datakilder, dækning og beregningsmetode.

Tildeling

Vinderlisten dækker bekendtgørelsen. Denne visning har ikke en sikker kobling mellem hver vinder, delkontrakt, værdi og udløbsdato. Se originalen for fordelingen.

Bekendtgørelsens samlede værdi: 4.504.906 DKKKontrakt indgået: 5.5.2026
CVR 25607058Oplyst værdi: 4.504.906 DKK

Beløb er offentliggjorte værdier i bekendtgørelser og kan omfatte flere delkontrakter, rammeaftalelofter og estimater. De viser ikke faktisk omsætning eller forbrug. Valutaer summeres hver for sig uden omregning. Manglende beløb er ikke nul. Se datagrundlag og metode.

Beskrivelse
Udbudsprocessen omfatter en kontrakt til Aarhus Letbanes leje af en skinnekørende gravemaskine. Den skinnekørende gravemaskine skal anvendes til følgende opgaver: • Forst • Afvanding • Konstruktioner • Spor • Sporkasse • Sporskifter • Snerydning • Sikringsteknik • Diverse Ovenstående opgavetyper er nærmere defineret med konkrete brugsscenarier i udbudsmaterialet. Tilbudsgiver skal levere den skinnekørende gravemaskine med en serviceaftale, og skal ligeledes kunne facilitere uddannelse af Aarhus Letbanes udvalgte medarbejder(e) i brug af den skinnekørende gravemaskine, herunder i alle dele af den skinnekørende gravemaskines funktionalitet. Den årlige totale volumen på kontrakten er estimeret til 1.400 timer. Volumen er udelukkende vejledende og baserer sig på estimerede tal, hvorfor denne ikke kan tages som udtryk for et garanteret fremtidigt forbrug. Der henvises i øvrigt til udbudsmaterialet for en nærmere beskrivelse af den udbudte opgave.

Procedure og udbudsmateriale

Oplysninger fra bekendtgørelsen kan dække flere delkontrakter. Listerne nedenfor er separate uddrag; rækkefølgen kobler ikke et kriterium til en beskrivelse eller delkontrakt. Kontrollér krav, vægtning, frister, optioner og eventuelle rettelser i originalmaterialet.

Proceduretype (kildens kode)

  • open

Tildelingskriterier

  • Pris
  • Anvendelse uden kørestrømsafbrydelse
  • Hældningskoefficient
  • Kabinens indretning
  • Egnethed til brugsscenarier

Beskrivelser af tildelingskriterier

  • Underkriteriet ”Pris” vil blive vurderet på baggrund af Tilbudsgivers besvarelse af Tilbudslisten. Tilbudsgivers anførte priser ekskl. moms, men inkl. alle øvrige omkostninger, vil blive lagt til grund for evalueringen. I Tilbudslisten summeres den samlede evalueringspris automatisk. Nedenfor fremgår den anvendte evalueringsmodel for underkriteriet ”Pris”. Primær evalueringsmodel De samlede evalueringspriser evalueres relativt og ud fra en lineær pointmodel fra 0 – 8 point. ”Laveste samlede evalueringspris” blandt de konditionsmæssige tilbud, tildeles 8 point. En samlet evalueringspris der svarer til ”laveste samlede evalueringspris” plus 20 % eller derover tildeles 0 point, dog med forbehold for anvendelse af nedenstående sekundære og tertiære evalueringsmodel, såfremt betingelser herfor er opfyldt. Øvrige samlede evalueringspriser tildeles points ud fra følgende formel: Z = (Tilbuddets samlede evalueringspris - laveste samlede evalueringspris) / (Laveste samlede evalueringspris) Tilbuddets point = Maksimumpoint - maksimumpoint • Z / X hvor X således fastsættes til 20 %. Hvis nedenstående sekundære eller tertiære evalueringsmodel anvendes, tilpasses ovenstående formel i overensstemmelse hermed. De tildelte point vil i den samlede evaluering blive ganget med vægtningen af underkriteriet pris. Sekundær evalueringsmodel Hvis det konstateres, at den samlede evalueringspris i et eller flere af de konditionsmæssige tilbud er højere end ”laveste samlede evalueringspris” plus 20 %, fastsættes X til 40 %. Således tildeles en samlet evalueringspris, der svarer til ”laveste samlede evalueringspris” plus 40 % eller derover 0 point. Tertiær evalueringsmodel Hvis det konstateres, at den samlede evalueringspris i et eller flere af de konditionsmæssige tilbud er højere end ”laveste samlede evalueringspris” plus 40 %, forhøjes X med 10 % indtil at alle konditionsmæssige tilbud kan indeholdes i prismodellen.
  • Underkriteriet ”Anvendelse uden kørestrømsafbrydelser” vil blive vurderet på baggrund af Tilbudsgivers besvarelse af underkriteriet, hvor det i Tilbudsbesvarelsen jf. Kontraktbilag 3 fremgår, hvad Aarhus Letbane lægger vægt på i sin evaluering af Tilbudsgivers besvarelse. Evalueringsmetode: • Tilbuddene evalueres efter en absolut model. • Kunden foretager en samlet vurdering af det tilbudte for underkriteriet. • Kunden vurderer, hvorvidt besvarelsen fremstår veldokumenteret. • Kunden vurderer, i hvilken grad Tilbudsgiver kan sandsynliggøre opfyldelsen af de opstillede punkter, fx underbygget af erfaringer og dokumentation.
  • Underkriteriet ”Hældningskoefficient” vil blive vurderet på baggrund af Tilbudsgivers besvarelse af underkriteriet, hvor det i Tilbudsbesvarelsen jf. Kontraktbilag 3 fremgår, hvad Aarhus Letbane lægger vægt på i sin evaluering af Tilbudsgivers besvarelse. Evalueringsmetode: • Tilbuddene evalueres efter en absolut model. • Kunden foretager en samlet vurdering af det tilbudte for underkriteriet. • Kunden vurderer, hvorvidt besvarelsen fremstår veldokumenteret. • Kunden vurderer, i hvilken grad Tilbudsgiver kan sandsynliggøre opfyldelsen af de opstillede punkter, fx underbygget af erfaringer og dokumentation.
  • Underkriteriet ”Kabinens indretning” vil blive vurderet på baggrund af Tilbudsgivers besvarelse af underkriteriet, hvor det i Tilbudsbesvarelsen jf. Kontraktbilag 3 fremgår, hvad Aarhus Letbane lægger vægt på i sin evaluering af Tilbudsgivers besvarelse. Evalueringsmetode: • Tilbuddene evalueres efter en absolut model. • Kunden foretager en samlet vurdering af det tilbudte for underkriteriet. • Kunden vurderer, hvorvidt besvarelsen fremstår veldokumenteret. • Kunden vurderer, i hvilken grad Tilbudsgiver kan sandsynliggøre opfyldelsen af de opstillede punkter, fx underbygget af erfaringer og dokumentation.
  • Underkriteriet ”Egnethed til brugsscenarier” vil blive vurderet på baggrund af Tilbudsgivers besvarelse af underkriteriet, hvor det i Tilbudsbesvarelsen jf. Kontraktbilag 3 fremgår, hvad Aarhus Letbane lægger vægt på i sin evaluering af Tilbudsgivers besvarelse. Evalueringsmetode: • Tilbuddene evalueres efter en absolut model. • Kunden foretager en samlet vurdering af det tilbudte for underkriteriet. • Kunden vurderer, hvorvidt besvarelsen fremstår veldokumenteret. • Kunden vurderer, i hvilken grad Tilbudsgiver kan sandsynliggøre opfyldelsen af de opstillede punkter, fx underbygget af erfaringer og dokumentation.

Oplyste optioner

  • Aarhus Letbane ønsker Tilbudsgivers priser på følgende optioner: OPTION 1 Optionen indebærer en pris for Kundens køb af den skinnekørende gravemaskine efter lejeperiodens udløb. Option 1 skal tilvælges af Kunden senest seks (6) måneder inden lejeperiodens udløb. OPTION 2 Optionen indebærer en pris for Tilbudsgivers serviceaftale i år tre (3) som kan tilkøbes, såfremt Kunden køber den skinnekørende gravemaskine ved lejeperiodens udløb efter to (2) år. Option 2 skal tilvælges af Kunden senest seks (6) måneder inden lejeperiodens udløb. Kundens tilvalg af option 2 er betinget af, at Kunden har tilvalgt option 1 inden vedståelsesfristens ophør for Kundens køb af den skinnekørende gravemaskine. Tiltræder Kunden ikke option 1 inden den dertilhørende vedståelsesfrist, ophører Tilbudsgivers vedståelse automatisk på option 2. OPTION 3 Optionen indebærer en pris for Tilbudsgivers serviceaftale i år fire (4) som kan tilkøbes, såfremt Kunden køber den skinnekørende gravemaskine ved lejeperiodens udløb efter to (2) år. Option 3 skal tilvælges af Kunden senest tre (3) måneder før udløb af serviceaftalen for år tre (3). Kundens tilvalg af option 3 er betinget af, at Kunden har tilvalgt option 1 og option 2 inden vedståelsesfristens ophør for disse. Tiltræder Kunden ikke option 1 og 2 inden den dertilhørende vedståelsesfrist, ophører Tilbudsgivers vedståelse automatisk på option 3. OPTION 4 Optionen indebærer en pris for Tilbudsgivers serviceaftale i år fem (5) som kan tilkøbes, såfremt Kunden køber den skinnekørende gravemaskine ved lejeperiodens udløb efter to (2) år. Option 4 skal tilvælges af Kunden senest tre (3) måneder før udløb af serviceaftalen for år fire (4). Kundens tilvalg af option 4 er betinget af, at Kunden har tilvalgt option 1 - 3 inden vedståelsesfristens ophør for disse. Tiltræder Kunden ikke option 1 – 3 inden den dertilhørende vedståelsesfrist, ophører Tilbudsgivers vedståelse automatisk på option 4.

Andre bekendtgørelser i samme CPV-kategori

Nyeste bekendtgørelser med samme firecifrede CPV-kategori. Listen kan omfatte både åbne udbud og historik.