TED385665-2026
Forhåndsmeddelelse om entreprisekontrakt vedrørende oprensning på Himmark Strand
- Ordregiver
- Region Syddanmark
- Oplyst værdi / estimat
- —
- Frist
- —
- Publiceret
- 5.6.2026
- Leveringssted (NUTS)
- DK032, DNK
Dataposten opdateret . Datakilder, dækning og beregningsmetode.
Beskrivelse
Region Syddanmark forbereder udbuddet af en offentlig bygge- og anlægskontrakt (hovedentreprise) vedrørende oprensning af forurening ved Himmark Strand på Als. Regionsrådet i Region Syddanmark skal på et møde den 22. juni 2026 tage stilling til, om opgaven kan sendes i EU-udbud. Hvis der opnås godkendelse, forventes udbuddet igangsat umiddelbart herefter. Hovedentreprisen omfatter miljøoprensning af to kystnære områder på østkysten af Als ud for landsbyen Himmark. Indsatsområderne er beliggende dels på strandarealer/strandenge og dels på søterritoriet. Indsatsområderne er henholdsvis 10.000 m2 og 35.000 m2 og inddæmmes midlertidigt, således at vandspejlet kan sænkes, og udgravning samt jordhåndtering kan foretages relativt tørt. Inddæmningen på søterritoriet udføres af stenkastninger med en vandafskærende spunsvæg, der i nogle områder er forankret til en ankerspuns. Oprensningen foretages ved opgravning, og forurenet jord køres til jordrensning ved godkendte jordmodtagere. Det forventes, at der skal bortkøres i omegnen af 125.000 tons forurenet jord. Derudover forventes det, at en del jord ud over dette kan genbruges til genopfyld inden for området. Oppumpet grundvand og havvand ledes til et rensningsanlæg, der etableres på stranden. Rensningsanlægget forventes at kunne rense op til 70 m3 i timen som peak belastning. Som en del af afværgeforanstaltninger i forhold til naturpåvirkning forventes det, at der skal plantes ålegræs på 60.000 m2 i nærheden af projektet. Ligeledes skal der etableres 6.000 m2 stenrev i nærheden. Udbuddet forventes gennemført som udbud med forhandling efter forudgående prækvalifikation, jf. udbudslovens § 61, med mulighed for tildeling på baggrund af det indledende tilbud. Udbudsbekendtgørelsen forventes afsendt til offentliggørelse i slutningen af juni 2026. Kontaktperson: Mathias Jannik Thomsen, Poul Schmith I/S, [email protected]
Andre bekendtgørelser i samme CPV-kategori
Nyeste bekendtgørelser med samme firecifrede CPV-kategori. Listen kan omfatte både åbne udbud og historik.
- EU-udbud vedr. etablering af MABR (Membrane Aerated Biofilm Reactor) anlæg på NØ Renseanlæg til VandCenter Syd A/S
SAMAQUA A/S
- DV_BEL.DIS.ASF.UDBUD.001- Asfaltvedligehold - dynamisk indkøbssystem
Vejdirektoratet
- Etablering af akkumuleringstank
Auning Varmeværk a.m.b.a
- KD_AUTO.410 Autoværn - dynamisk indkøbssystem
Vejdirektoratet
- Copenhagen - New Metroline, M5 Civil Works South
Metroselskabet I/S
- GENOP-BR Renovering af brolægning på fortove. Forlængelse af dynamisk indkøbssystem til 2027
Vejdirektoratet