TED384473-2026
SST04 - Tunnel og Konstruktioner (1)
- Ordregiver
- HOFOR Spildevand København A/S
- Oplyst værdi / estimat
- 1.900.000.000 DKK
- Frist
- —
- Publiceret
- 4.6.2026
- Leveringssted (NUTS)
- DK012, DNK
Dataposten opdateret . Datakilder, dækning og beregningsmetode.
Beskrivelse
Tunnelprojektet er del af sikringen af København, Frederiksberg, Gentofte og Gladsaxe mod oversvømmelser i forbindelse med skybrudshændelser. Skybrudstunnelen fungerer ved, at der ved høj vandstand i spildevandssystemet, som følge af nedbørshændelser i København, Gentofte, Gladsaxe og Frederiksberg, ledes vand fra spildevandssystemet direkte til tunnelen. I de tilfælde, hvor den tilledte vandmængde ikke overstiger tunnelens kapacitet, vil vandet blive opmagasineret i tunnelen. Når der igen er kapacitet i spildevandssystemet og på renseanlægget, vil det opmagasinerede vand, via tømmepumper i bunden af skakten ved FSK, blive pumpet til rensning på renseanlægget Lynetten, igennem en nyetableret tømmeledning. Hvis nedbørshændelsen overstiger tunnelens kapacitet, ledes vandet til Øresund via udløbsbygværket ved FSK (Fiskerihavnen/Skudehavnen). Det eksisterende regnvandsnet tilsluttes skybrudstunnelen via konstruktioner under terræn, de såkaldte tilslutningsbygværker. Der etableres et eller flere tilslutningsbygværk ved de fleste af skaktene. Ved Fiskerihavnen etableres et udløbsbygværk og en pumpestation samt en tilslutning til det eksisterende spildevandssystem ved strandvænget. Pumpestationen består af et underjordisk teknikanlæg med en mindre bygning over terræn. De 15 forskellige arbejdspladser er på tegninger og dokumenter oftest benævnt med 3-bogstavsforkortelser som vist i Tabel 1. jf. udbudsbetingelserne afsnit 1.1 Kontraktens omfang. Her er også nævnt tilslutningsarbejdspladserne KIA og MGA. Tunnelsektionerne FSK-KAS og KAS-RIA er sammenhængende og udføres som en tunnelstrækning fra FSK til RIA via KAS. Derudover foretages en tunnelering ved FSK skakten ud til Svanemøllen Bugt hvori dele af tømmeledningen føres; arbejder for etablering og tilslutning af tømmeledning udføres i separat entreprise SST37. Der skal overordnet udføres 13 skakte som skal forbindes med ca. 3,2 km segment tunnel og ca. 7 km pipejacking tunnel. Til skaktene skal der tilkobles tilslutningsbygværker og etableres afløbsledning. Yderligere oplysninger om arbejderne fremgår af udbudsmaterialet.
Procedure og udbudsmateriale
Oplysninger fra bekendtgørelsen kan dække flere delkontrakter. Listerne nedenfor er separate uddrag; rækkefølgen kobler ikke et kriterium til en beskrivelse eller delkontrakt. Kontrollér krav, vægtning, frister, optioner og eventuelle rettelser i originalmaterialet.
Proceduretype (kildens kode)
- neg-w-call
Tildelingskriterier
- Pris
- CO2-udledning ved tunnel- og skaktkonstruktioner
- Arbejdsmiljø
- Organisation og samarbejde
- Udførelse & risikostyring
Beskrivelser af tildelingskriterier
- Der henvises til den nærmere beskrivelse af evalueringen af underkriteriet i udbudsbetingelserne pkt. 11.1
- Der henvises til den nærmere beskrivelse af evalueringen af underkriteriet i udbudsbetingelserne pkt. 11.2
- Der henvises til den nærmere beskrivelse af evalueringen af underkriteriet i udbudsbetingelserne pkt. 11.3
- Der henvises til den nærmere beskrivelse af evalueringen af underkriteriet i udbudsbetingelserne pkt. 11.4
- Der henvises til den nærmere beskrivelse af evalueringen af underkriteriet i udbudsbetingelserne pkt. 11.5 NB! Det er et krav for at kunne komme i betragtning til tildeling af kontrakten, at tilbuddet under underkriteriet “Udførelse og risikostyring” opnår mindst 4 point. Tilbud, der opnår under 4 point for underkriteriet “Udførelse og risikostyring”, anses ikke for at have den fornødne kvalitet på dette centrale område og vil ikke indgå i den videre evaluering. Sådanne tilbud tages ikke i betragtning til tildeling, uanset det opnåede antal point for pris eller de opnåede antal point for øvrige underkriterier.
Beskrivelser af krav til deltagelse
- Den økonomiske aktørs gennemsnitlige årsomsætning for det antal regnskabsår, der anmodes om i den relevante meddelelse, i udbudsdokumenterne eller i ESPD, er som følger: - Gennemsnitlig årlig nettoomsætning på DKK 3,5 mia. i de seneste tre afsluttede regnskabsår (på ansøgningstidspunktet).
- For så vidt angår de finansielle nøgletal (såsom forholdet mellem aktiver og passiver), der er anført i den relevante meddelelse, i udbudsdokumenterne eller i ESPD, erklærer den økonomiske aktør, at de faktiske værdier for de nøgletal, der anmodes om, er som følger: - Gennemsnitlig soliditetsgrad på mindst 25 % i de seneste tre afsluttede regnskabsår (på ansøgningstidspunktet). Soliditetsgraden beregnes ved: Soliditetsgrad = Egenkapital / aktiver i alt * 100 % (Solvency ratio = equity / total_assets * 100 %) - Gennemsnitlig overskudsgrad skal være positiv i de seneste tre afsluttede regnskabsår (på ansøgningstidspunktet). Overskudsgraden beregnes ved: Overskudsgrad = Resultat før finansielle poster og skat / nettoomsætning * 100 % (Net profit margin = net_income / net revenue * 100 %) Hvis ansøger ikke har tre afsluttede regnskabsår, skal der oplyses ovennævnte nøgletal for den tid ansøger har været etableret. Mindstekrav vil da kun gælde for den tid, ansøger har været etableret. For sammenslutninger af virksomheder (fx et konsortium) beregnes sammenslutningens nettoomsætning som sammenslutningens samlede bogførte nettoomsætning udregnet ved at lægge omsætningstallene sammen. Sammenslutningens soliditetsgrad beregnes som sammenslutningens samlede bogførte egenkapital i forhold til sammenslutningens samlede aktiver, udregnet i procent og overskudsgrad som sammenslutningens samlede resultat før finansielle poster og skat i forhold til sammenslutningens samlede nettoomsætning, udregnet i procent. Såfremt ansøger baserer sig på andre virksomheders økonomiske og finansielle formåen, beregner HOFOR ansøgers nettoomsætning som ansøgers og disse andre virksomheders samlede bogførte nettoomsætning udregnet ved at lægge omsætningstallene sammen. Ansøgers og disse andre virksomheders soliditetsgrad beregnes som ansøgers og disse andre virksomheders samlede bogførte egenkapital i forhold til deres samlede aktiver, udregnet i procent og overskudsgrad som ansøgers og disse andre virksomheders samlede resultat før finansielle poster og skat i forhold til ansøgers og disse andre virksomheders samlede nettoomsætning, udregnet i procent.
- Kun for så vidt angår offentlige bygge- og anlægskontrakter: Til brug for evalueringen af teknisk og faglig kapacitet skal ansøger i ESPD’et oplyse ansøgerens relevante bygge- og anlægsarbejder på lignende projekter, der er udført inden for de seneste 10 år. Hver reference må fylde op til 1 A4-side. Hvis en reference fylder mere end 1 A4-side, vil BYGHERREN alene evaluere den første side. Med "udført" forstås relevante anlægsarbejder, som er (del)afleveret inden for de seneste ti år regnet fra tidspunktet for ansøgningsfristens udløb. Hvis en referencekategori indgår som en del af et endnu ikke afleveret referenceprojekt, skal arbejderne omfattet af referencekategorien kunne dokumenteres at være afsluttet (delafleveret). Perioden for referencer er hævet fra 5 år til 10 år, da der i henhold til BYGHERRENs kendskab er udført et begrænset antal projekter i samme størrelsesorden svarende til Svanemøllen Skybrudstunnel. Perioden er derfor udvidet for at sikre tilstrækkelig konkurrence. Minimumskrav: BYGHERREN stiller følgende minimumskrav til ansøgernes tekniske og faglige kapacitet: Ansøger skal levere referencer, der dækker hver af referencekategorierne A-F (12 i alt), jf. Tabel 3 nedenfor. I tabellen er det for hver referencekategori angivet, hvor mange referencer ansøger skal aflevere for hver af kategorierne. Den krævede erfaring inden for referencekategori A-F skal dokumenteres inden for i alt maksimalt 10 forskellige referencer. Hver reference kan således dække flere referencekategorier. Hvis ansøger afleverer mere end 10 referencer, vil BYGHERREN alene evaluere de første 10 referencer baseret på rækkefølgen i ESPD’et og derefter referencer vedlagt i eventuelle bilag. For hver reference bedes ansøgerne angive følgende oplysninger: I. Navn på projektet. II. Navn på ordregiver. III. Navn og kontaktoplysninger på ordregivers kontaktperson. IV. Beskrivelse af, hvilke konkrete roller (hovedentreprenør, totalentreprenør, fagentreprenør, underentreprenør, leverandør mv.) og opgaver (afhængig af reference-kategori) ansøgeren varetog samt jordbundsforhold, som opgaverne blev udført i. V. Hvilke(n) reference-kategori(er), jf. Tabel 3, projektet omfatter. VI. Lokaliteten for udførelse af hver referencekategori. VII. Periode (måned og årstal) for udførelse af projektet, herunder – hvis muligt at angive – særskilt for de opgaver, der knytter sig til den konkrete referencekategori. For referencekategorierne A og B, jf. Tabel 3, som også omfatter projektering, skal perioden for projekteringen ligeledes oplyses. VIII. Projektets samlede økonomi, hvis den kendes og kan oplyses. IX. Projektets kontraktsum, herunder – hvis muligt at angive – særskilt sum for de opgaver, der knytter sig til den konkrete referencekategori. BYGHERREN kan i forbindelse med referencer kontakte den oplyste kontaktperson med henblik på verificering af oplysningerne. Tabel 3. Krav til referencekategorier og antal referencer: 2 referencer på referencekategori A. Segmenttunnel. Referencerne skal omfatte segment tunellering inkl. projektering af boremaskiner samt foring af tunnel. Jf. også Note 1). 2 referencer på referencekategori B. Pipejacking inkl. projektering af boremaskiner samt foring af tunnel. Referencerne skal omfatte pipejacking tunnelering inkl. projektering af boremaskiner samt foring af tunnel. Jf. også Note 1). 2 referencer på referencekategori C. CSM-proces (banekrydsninger). Referencerne skal omfatte arbejder ved jernbane reguleret af CSM-RA (The Common Safety Method for Risk Evaluation and Assessment). 1 reference på referencekategori D1. Skakte (de ydre vægge). Referencen skal omfatte arbejder af skakte på etablering af sekantpæle med en diameter på minimum 1.000 mm i en dybde på minimum 15 m. Jf. også Note 1) og Note 2). 1 reference på referencekategori D2. Skakte (de ydre vægge). Referencen skal omfatte arbejder af skakte på etablering af sekantpæle med en diameter på minimum 1000 mm i en dybde på minimum 15 m. Jf. også Note 1) og Note 2. 2 referencer på referencekategori E. Ledningsarbejder og bygværker. Referencerne skal omfatte ledningsarbejder og bygværker, som er udført i svært trafikerede områder/hovedveje i f.eks. Storkøbenhavn eller andre byer med sammenlignelige forhold, dvs. områder eller veje med høj trafikintensitet, hvor udførelsen nødvendiggør særlige hensyn til f.eks. trafikstyring, afspærringer og/eller koordinering med myndigheder samt eventuelt sikring af trafikanters og arbejdstageres sikkerhed. Referencerne skal dokumentere erfaring med at koordinere med forskellige interessenter, fx andre graveaktører, myndigheder og/eller berørte naboer til projektet på lignende projekter, herunder med trafikafvikling. Referencerne skal dokumentere erfaring med at arbejde under iagttagelse af offentligretlig regulering vedrørende andre ledningsejere og trafik. 2 referencer på referencekategori F. Betonarbejder (indvendige elementer i skakten). Referencerne skal omfatte betonarbejder inkl. pumpestationer. Noter: 1) Minimum 2 af referencerne af det samlede antal referencer på kategorierne A, B, D1 og D2 skal vedrøre referenceprojekter, hvor ansøger selv, dvs. ansøger selv eller den bemyndigede i sammenslutningen (den projektansvarlige), jf. pkt. 6.1 og 6.2, har varetaget den overordnede styring og koordinering af projektet (projektledelsen) igennem hele projektet fra kontraktstart til aflevering. Referencerne skal vedrøre referenceprojekter udført i lignende jordbundsforhold som det udbudte projekt. 2) Referencen skal vedrøre arbejder udført i et tæt bebygget, urbant eller infrastrukturelt komplekst område, hvor arbejdet er gennemført under væsentlige arealbegrænsninger og med behov for koordinering med flere eksterne interessenter.
- 6.6 Udvælgelse (ESPD del V/Referenceliste) BYGHERREN vil udvælge 4 ansøgere, der vil blive opfordret til at afgive tilbud. Såfremt der modtages flere konditionsmæssige ansøgninger end 4, vil BYGHERREN foretage en udvælgelse blandt disse ansøgere. Udvælgelsen vil ske på baggrund af en samlet vurdering af, hvem der har fremsendt de mest relevante referencer inden for de kategorier, der er angivet ovenfor i pkt. 6.5 med særlig vægt på graden af sammenlignelighed med de udbudte opgaver. Ved vurderingen af referencerne vil der blive lagt vægt på, om tilbudsgiver har varetaget den overordnede styring og koordinering af projekter dækkende flere kategorier end for kategorierne A, B, D1 og D2, igennem hele projektet fra kontraktstart til aflevering. Der vil herudover blive lagt vægt på, om referencer med arbejde ved jernbane reguleret af CSM-RA omfatter arbejder, hvor Banedanmark var infrastrukturforvalter, og de sporbærende konstruktioner blev valideret efter dansk banenorm. Erfaringer fra tilsvarende projekter, hvor infrastrukturen forvaltes af andre infrastrukturforvaltere og/eller hvor konstruktionerne er valideret efter andre nationale normer, tillægges også vægt, hvis det fremgår, at krav til sikkerhed og validering er væsentligt sammenlignelige med de danske krav. Ansøgere, som BYGHERREN udvælger til at deltage i udbuddet, vil modtage en opfordring til at afgive tilbud via EU-Supply.
- Sanktioner mod Rusland Ansøger/tilbudsgiver må ikke være underlagt sanktioner mod Rusland, således som det fremgår jf. Rådets forordning (EU) 2022/576 af 8. april 2022.
Oplyste optioner
- Ingen optioner
Udbudsmateriale
Aflevering af tilbud
Andre bekendtgørelser i samme CPV-kategori
Nyeste bekendtgørelser med samme firecifrede CPV-kategori. Listen kan omfatte både åbne udbud og historik.
- THE NETHERLANDS - AIRFIELDS – VOLKEL VSA PERIMETER SECURITY MEASURES
Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelser
- Udbud af hovedentrepriseaftale i Inddragende Byggeri vedrørende opførelsen af LLYN.B335_Serverfacilitet
Danmarks Tekniske Universitet
- Faciliteter til Hærens Tunge Brigade (FHTB) på 582 Aalborg Kaserne - Bygningsnummer 157 og 158 samt etablering af parkering.
Etablissement- og Terrænkommandoen
- Huset-KBH - Hovedentreprise
Københavns Kommune
- Enghavevej 84
Københavns Kommune, Københavns Ejendomme
- Nybyggeri, Sigurdsgade
Københavns Professionshøjskole