TED378758-2026
Totalrådgivning til Fremtidens Brøndby Strand, Bymidte Øst
- Ordregiver
- Brøndby Kommune
- Oplyst værdi / estimat
- 7.000.000 DKK
- Frist
- —
- Publiceret
- 3.6.2026
- Leveringssted (NUTS)
- DK012, DNK
Dataposten opdateret . Datakilder, dækning og beregningsmetode.
Beskrivelse
Udbudsprocessen omfatter en rådgiveraftale til Bygherres indkøb af totalrådgivning omhandlende infrastruktur til Fremtidens Brøndby Strand Bymidte Øst. Rådgivningsaftalen omfatter nyetableringen af vejinfrastrukturen i Bymidten Øst, omfattende Loop, Hovedstrøg og Stationsvejen samt tilstødende byrum, pladser og stræder. Anlægget er kommunalbestyrelsesgodkendt med en samlet anlægsramme på 55 mio. kr., jf. dagsordenspunkt 1198 af 8. oktober 2025. Totalrådgivningen omfatter samtlige projekterings-, udbuds- og tilsynsydelser fra projektforslag til 5- årseftersyn, jf. ABR 18 og Ydelsesbeskrivelse for Anlæg 2019 (YBA 19), totalrådgivervariant. Rådgiveren skal levere en fagligt integreret løsning, der binder vej- og trafikfag sammen med byrum, landskab, beplantning, belysning, særlige belægninger, lokal afvanding/LAR, ledningskoordinering og trafikafvikling under anlæg. Opgaven indebærer projektering af bygader i tæt bymæssig kontekst med erhverv i stueetagen, nedgravede affaldsbeholdere, cykelparkering, opholds- og legegader med anbefalede hastigheder på 20 km/t, samt pladser, strøg og tryghedsskabende belysning som integreret del af et sammenhængende byrumsforløb. Hertil projekteres fordelingsvej med separate cykelstier og fortove. Rådgiveren leverer projektmaterialet og forestår løbende projektledelse, projekteringsledelse, IKT- og BIM-koordinering på Bygherres Dalux-platform, granskning, kvalitetssikring samt myndighedskoordinering med Brøndby Kommunes vej- og miljømyndighed, politi, ledningsejere, Movia, beredskab og øvrige relevante 3.-parter. Endvidere indgår fagtilsyn og byggeledelse i udførelsesfasen samt aflevering med as-built-dokumentation og 1- og 5- årseftersyn. Detaljerede opgave-, ydelses- og samarbejdsbeskrivelser fremgår af Bilag 2 (Opgavebeskrivelse) og Bilag 3 (Ydelsesbeskrivelse, YBA 19) til Rådgiveraftalen.
Procedure og udbudsmateriale
Oplysninger fra bekendtgørelsen kan dække flere delkontrakter. Listerne nedenfor er separate uddrag; rækkefølgen kobler ikke et kriterium til en beskrivelse eller delkontrakt. Kontrollér krav, vægtning, frister, optioner og eventuelle rettelser i originalmaterialet.
Proceduretype (kildens kode)
- restricted
Tildelingskriterier
- Honorar
- CV'er
- Organisering
Beskrivelser af tildelingskriterier
- Underkriteriet ”Honorar” vil blive vurderet på baggrund af Tilbudsgivers besvarelse af Bilag 5 – Tilbudsliste. Tilbudsgivers anførte priser ekskl. moms, men inkl. alle øvrige omkostninger, blive lagt til grund for evalueringen. I Bilag 5 – Tilbudsliste summeres den samlede evalueringspris automatisk.
- Underkriteriet vil blive vurderet på baggrund af tilbudsgivers besvarelse af Bilag 6 – Tilbudsbesvarelse, punkt 3.1, hvor det fremgår, hvad Bygherre lægger vægt på i sin evaluering af Tilbudsgivers besvarelse. Evalueringsmetode: • Tilbuddene evalueres efter en absolut model jf. pointskalaen i udbudsbetingelsernes punkt 4.3.1 • Bygherre foretager en samlet vurdering af det tilbudte for underkriteriet. • Bygherre vurderer, hvorvidt besvarelsen fremstår veldokumenteret. • Bygherre vurderer, i hvilken grad Tilbudsgiver kan sandsynliggøre opfyldelsen af Bygherres behov som angivet, fx underbygget af nøglemedarbejdernes erfaringer og dokumentation.
- Underkriteriet vil blive vurderet på baggrund af jeres besvarelse af Bilag 6 – Tilbudsbesvarelse, punkt 3.2, hvor det fremgår, hvad Bygherre lægger vægt på i sin evaluering af Tilbudsgivers besvarelse. Evalueringsmetode: • Tilbuddene evalueres efter en absolut model jf. pointskalaen i udbudsbetingelsernes punkt 4.3.1 • Bygherre foretager en samlet vurdering af det tilbudte for underkriteriet. • Bygherre vurderer, hvorvidt besvarelsen fremstår veldokumenteret. • Bygherre vurderer, i hvilken grad Tilbudsgiver kan sandsynliggøre opfyldelsen af Bygherres behov som angivet.
Beskrivelser af krav til deltagelse
- Ansøger anfører de op til tre (3) referencer, som Ansøger finder mest sammenlignelige med den overordnede beskrivelse af nærværende udbud, jf. beskrivelsen af nærværende udbud under Aftalens genstand og som alene eller sammen opfylder minimumskravene jf. nedenfor. Nedenfor under Kriterier for udvælgelse har Bygherre fremhævet, hvad Bygherre vil vurdere positivt i forbindelse med udvælgelse. Ansøger skal herudover oplyse den/de periode(r), hvor ydelsen har været udført (start- og slutdatoer) Der kan desuden i beskrivelsen oplyses referencens værdi (kontraktværdien i DKK) samt referenceperson (Kundenavn inkl. kontaktperson og telefonnummer på denne). Hvis der oplyses flere referencer, vurderer Bygherre alene på de tre (3) nyeste referencer. Ved nyeste forstås 1) uafsluttede referencer, eller 2) referencer med ophør nærmest tilbudsfristen. Hvis flere referencer er uafsluttede, vurderer Bygherre på referencerne med nyeste startdato. For referencer med startdato der er ældre, men hvor der er afsluttet ydelser (delopgaver) indenfor de seneste fem (5) år, vil Bygherre alene vurdere på de ydelser (delopgaver), som Ansøger har løst inden for de seneste fem (5) år regnet fra ansøgningsfristen. Det er Ansøgers ansvar at udspecificere indholdet af referencen, så det tydeligt fremgår, hvilke ydelser (delopgaver) det drejer sig om. Minimumskrav til egnethed: Det er et minimumskrav, at: 1) Ansøger kan fremlægge minimum en (1) reference der dokumenterer erfaringer med et projekt omhandlende etablering af gaderum, dvs. vejarealer for både kørsel og ophold med plads til affaldsbeholdere, cykelparkering og begrønning. 2) Ansøger kan fremlægge minimum en (1) reference der dokumenterer erfaringer med et projekt omhandlende etablering af fordelingsveje i byer med separate cykelstier og fortove. 3) Ansøger har mindst én (1) reference af de angivne i pkt. 1 eller 2, hvor projekteringsfasen er gennemført 4) Ansøger har mindst én (1) reference af de angivne i pkt. 1 eller 2, hvor afleveringsforretningen er afholdt 5) Referencerne er udført inden for de seneste fem (5) år regnet fra datoen for ansøgningsfristen. Bygherre vil se bort fra referencer, der er afsluttet mere end fem (5) år før ansøgningsfristen. Minimumskravene kan opfyldes ved en reference indeholdende ovennævnte ydelser eller ved en kombination af referencer fra flere kunder, så længe referencerne samlet godtgør, at hver af de nævnte ydelser er udført for mindst én (1) kunde. Udvælgelse: Blandt de konditionsmæssige ansøgere udvælges på et sagligt grundlag op til fem (5) ansøgere, som opfordres til at afgive tilbud, hvis der modtages fem (5) konditionsmæssige og egnede ansøgninger. Hvis der ikke modtages ovenstående antal konditionsmæssige og egnede ansøgninger, vil Bygherre udvælge de ansøgere, der er konditionsmæssige og egnede, så længe Bygherre vurderer, at antallet af udvalgte ansøgere kan sikre en tilstrækkelig konkurrence om ydelsen. Udvælgelsen sker med udgangspunkt i mest relevante referencer i forhold til den konkrete opgave vurderet på baggrund af de adspurgte informationer, jf. ovenfor, samt nedenstående oplistning. Kriterier for udvælgelse Bygherre vil udvælge de bedste egnede ansøgere ud fra følgende kriterier: • At Ansøger kan dokumentere mest mulig erfaring med rådgivning vedrørende: o Projekter vedrørende udvikling og projektering af veje i tæt bymæssig kontekst med høj byrumskvalitet og (service)erhverv i stueetagen, hvor arealerne består af en blanding af opholds- og legegader, gågader eller strækninger med anbefalede hastigheder på 20 –30 km/t. o Projekter omhandlende projektering af bymidtedannelser med pladser, strøg og byrum. o Projekter vedr. etablering af tryghedsskabende belysning som en integreret del af et sammenhængende byrum eller vejforløb. o Projekter omhandlende udvikling og etablering af bygader som er udformet med lokal regnvandshåndtering i form af bl.a. regnbede og andre LAR-anlæg. o Projekter omhandlende udvikling og etablering af bygader med særlige belægningstyper, såsom belægningsklinker eller granitfliser el. lignende, under hensyntagen til belastning, funktion og anvendelse. • At referencerne omfatter projekter, hvor de i ydelsesbeskrivelsen efterspurgte faser er dokumenteret gennemført inden for de seneste fem (5) år forud for ansøgningsfristen. • At referencerne individuelt indeholder flest mulige af ovenstående elementer på tværs af referencerne.
Oplyste spørgefrister
- 2026-06-19Z
Udbudsmateriale
Aflevering af tilbud
Andre bekendtgørelser i samme CPV-kategori
Nyeste bekendtgørelser med samme firecifrede CPV-kategori. Listen kan omfatte både åbne udbud og historik.
- Udbud af totalrådgivning til fremtidssikrende projekt i afd. 62
Boligforeningen AAB, afdeling 62
- Rammeaftale om totalrådgivning - KEJD 2026
Københavns Kommune - Økonomiforvaltningen
- Ny Daginstitution i Strib (NDiS)
Middelfart Kommune
- INHOUSE02 In-house beplantningskonsulenter - dynamisk indkøbssystem
Vejdirektoratet
- Supplementary information regarding use of Achilles Utilities Nordics & Central Europe qualification system by Ørsted and Ørsted Group including the entities mentioned in section 1 and 2.1.4 General information
Ørsted Services A/S
- Rammeaftale vedr. landinspektørydelser
Sund & Bælt Holding A/S