UdbudsScanner
Alle udbud
KFST2036-1

Danmark-København: Skudsikre veste

Ordregiver
Rigspolitiet
Værdi
49.000.000 DKK
Frist
30.10.2017
Publiceret
7.9.2017
CPV
35815100
NUTS
DK01
Beskrivelse
Rigspolitiet udbyder hermed rammeaftale om levering af ballistiske beskyttelsesveste. Udbuddet omfatter betræk, ballistiske plader (herefter benævnt HB), paneler (herefter benævnt SB) samt transporttasker og bæremidler til følgende vestesystemer: 1. Letvest 2. Modulvest 3. Low vis vest 4. Low vis plus vest 5. Taktisk vest 6. Taktisk vest plus med Quick Release (herefter benævnt QR). De seks vestesystemer anvendes til forskellige polititaktiske situationer. Letvesten skal benyttes som let personlig beskyttelsesudstyr for at give brugeren tilstrækkelig beskyttelse mod håndvåben, fragmenter, slag samt stik med spidse genstande. Modulvesten monteres/bæres over letvesten og øger den ballistiske beskyttelse, samt monteres med ekstra udstyr og materiel via det udvendige MOLLE remsystem (Modular Lightweight Load-carrying Equipment). Low vis vesten og low vis plus vesten anvendes særligt til skjult brug, hvor low vis vesten anvendes af det almene politi og low vis plus vesten anvendes til særlige indsatsopgaver. Den taktiske vest anvendes alene og skal beskytte brugeren optimalt mod håndvåben og fragmenter. Den taktiske vest plus med QR anvendes til særlige indsatsopgaver, hvor der er behov for mere udstyr på vesten. Det er et mindstekrav, at tilbudsgiver kan levere 2 typer SB, 1 der er testet til TR2008 til SK1 eller tilsvarende international standard samt 1 der er testet til NIJ 0101.04 IIIa eller tilsvarende international standard. Derudover er det et mindstekrav, at tilbudsgiver kan levere HB, der er testet til Level IV, herunder .30 Caliber M2 AP, efter NIJ 0101.04 eller tilsvarende international standard. Sidst er det et mindstekrav, at tilbudsgiver kan levere supplerende knivbeskyttelse til letvesten, der er testet til KR2, jf. Home Office, Body Armour Standard 2017 eller anden tilsvarende international standard.