udbud_dk202ac102-f79b-4437-aa99-f01814bd9a58
Prækvalifikation forud for: Udbud i hovedentreprise, levering og montering af 9 stk. nye ventilationsanlæg på Egelundsskolen i Albertslund Kommune.
- Ordregiver
- Albertslund Kommune
- Værdi
- —
- Frist
- 23.10.2025
- Publiceret
- 2.10.2025
- CPV
- 45000000
- NUTS
- DK012
Beskrivelse
PRÆKVALIFIKATION FORUD FOR UDBUD.
OPGAVEN:
(Teksten herunder fremgår i sin fulde form i vedhæftede dokument: "Annoncering_Egelundsskolen_VENT")
Hovedentreprise: Etablering af 9 stk. helt nye ventilationsanlæg med VAV-zoner i undervisningslokaler, etablering af varmeforsyning for varmeflader via veksler, herunder integrering med CTS-anlæg på Egelundskolen i Albertslund Kommune.
På vegne af bygherre, ALBERTSLUND KOMMUNE, annonceres det hermed, at der i hovedentreprise udbydes etablering af 9 stk. helt nye ventilationsanlæg med VAV-zoner i alle undervisningslokaler, bibliotek, kantine og andre fællesområder, samt CAV-zoner i alle øvrige rum.
Etablering af varmeforsyning til de 9 aggregaters varmeflade, via egen fjernvarmeveksler med tilhørende pumpe, ventiler mv., som etableres i teknikrummet under hallen ved siden af skolen, hvorfra rørsystemet føres via ingeniørgange til skolen.
Hovedentreprisen omfatter ligeledes levering og montering af delstrømsfilter, vakuum afgasnings-anlæg, nye pumper, el-arbejder, samt montering af automatikkomponenter på ventilationsanlæg, motorventiler, samt deltagelse i opkobling til eksisterende CTS-anlæg (ændringer og selve opkoblingen og ændring af skærmbilleder er bygherreleverance, ligesom levering af motorventiler, føler-lommer og tryktransducere til varmeanlægget, samt automatikkomponenter til ventilationsanlægget, leveres af CTS-entreprisen).
Isoleringsarbejder og nogle bygningsarbejder, hører under hovedentreprisen.
Hovedentreprisen omfatter også delvis projektering, herunder udførsel af detailtegninger til brug for opgaven og efterfølgende ”As Built” tegninger, af ventilationsanlæggene og varmeinstallationen til varmefladerne. Ligeledes fastsættelse af aggregatstørrelser hører under entreprisen.
Til brug for tilbudsberegningen vil der blive udleveret stregtegninger med kanal og rørdimensioner, samt de ønskede luftmængder i de enkelte rum. Entreprenør skal derfor som sådan ikke dimensionere kanaler og varmerør, samt beregne luftmængder, de vil være bestemt på forhånd.
Etableringen af teknikrummene på lofterne, samt her til hørende statik, udføres under anden entreprise (tagentreprise) der foregår samtidig med nærværende ventilationsentreprise.
Der skal i dette projekt forventes koordinering med i forhold til planlægningen og senere udførsel af opgaven (ind hejsning af aggregat og kanaldele mv.), ligesom der skal forventes levering af dokumentation i forbindelse med byggesagsbehandlingen (Selve byggesagsbehandlingen foretages af rådgiver og bygherre).
Egelundskolen omfatter en samlet bygningsmasse på 7.679 m² (inkl. hal) med ca. 33 undervisningslokaler, 4 fællesområder, kantine, bibliotek, administration, lærerværelse, SFO ”Grønningen”, samt øvrige div. lokaler.
De 9 ventilationsanlæg får tilsammen en maks. ydelse på ca. 33.500 m³/h som teoretisk maksimum, fordelt på de 9 anlæg. (VAV-anlæggene projekteres med 75 – 80% i samtidighedsfaktor).
Opgaven udbydes i begrænset licitation med maksimum 5 bydere – der også kan bestå af konsortier (2 eller flere firmaer i samarbejde) – og som udvælges ud fra prækvalifikation efter opfyldelse af en række minimumskrav, samt et pointsystem, der vil være nærmere beskrevet i det materiale der downloades her fra siden (udbud.dk).
Opgaven tildeles efterfølgende efter kriteriet ”laveste pris”.
Projektet udbydes således i begrænset licitation iht. Tilbudsloven (med forudgående prækvalifikation) og den byder der opnår den laveste pris har vundet entreprisen.