udbud_dk040053be-39bc-4b6b-af8d-bf498a8bc244
Kommunikationsindsats vedr. kriseberedskab
- Ordregiver
- S/I Erhvervshus Sjælland
- Værdi
- 90.000 DKK
- Frist
- 28.3.2025
- Publiceret
- 11.3.2025
- CPV
- 79000000
- NUTS
- DK022
Beskrivelse
Indsatsen
Indsatsen er en kommunikationsindsats, der styrker virksomhedernes fokus på og viden om vigtighed af at have et kriseberedskab til, når det uventede rammer virksomheden.
Beskrivelsen af opgaven
SMV:PRO ønsker at indkøbe hjælp til en indsats, der skal styrke fokus og opmærksomhed på:
• Hvorfor er det vigtigt at have et kriseberedskab?
• Hvordan leder du din virksomhed gennem krisetider?
• Er der nye muligheder i en krise?
Kampagnen skal give virksomhederne et klart billede af, hvorfor er det er nødvendigt for virksomheder at have et kriseberedskab set i lyset af den urolige verdenssituation og dermed skabe en brændende platform til, at virksomhederne kommer i gang med opgaven. Ved at være opmærksomme på disse risici og forberede sig gennem kriseberedskabsplaner kan danske virksomheder bedre navigere gennem de udfordringer, som geopolitiske spændinger medfører.
Geopolitiske spændinger kan påvirke danske virksomheder ved at:
• Skabe usikkerhed og ustabilitet i internationale markeder.
• Øge risikoen for forsyningskædeafbrydelser og forsyningssikkerhed.
• Påvirke handelsbarrierer og tvinge virksomheder til at flytte produktion tættere på hjemmemarkedet.
• Øge behovet for kriseberedskab og robusthed i virksomhedernes drift.
Kampagnen skal derudover give virksomhederne en oplevelse af, at kriser giver nye muligheder for virksomhederne. Ved at være forberedt og have en strategisk tilgang til krisehåndtering kan virksomheder ikke kun minimere skader, men også udnytte nye muligheder, der opstår under kriser, og dermed sikre vækst og stabilitet i en uforudsigelig verden. Kampagnen skal indeholde budskaber som:
• Fleksibilitet og hurtig reaktionsevne: Store kriser kræver, at virksomheder er fleksible og hurtigt kan tilpasse sig nye omgivelser. Dette indebærer vedvarende overvågning af omgivelserne for at identificere både aktuelle og fremtidige trusler og muligheder
• Innovationsstrategi: Forskning indikerer, at strategier fokuseret på vedligeholdelse og innovation (eller en kombination af disse) er de mest effektive i krisesituationer. Virksomheder bør derfor fokusere på at tilpasse sig de nye omgivelser og udnytte de nye muligheder, der opstår i kriser
• Udvikling frem for afvikling: Når krisen rammer, kan virksomheder vælge at udvikle sig frem for at afvikle. Dette indebærer at identificere vækstmuligheder og tilpasse forretningsmodellen til de nye markedsforhold
Kampagnen skal indeholde budskaber om, hvad et kriseberedskab er. Virksomheder kan bedst forberede sig på det uventede ved at have et nedskrevet kriseberedskab. Et kriseberedskab er en plan og et sæt af procedurer, der hjælper en virksomheden med at forberede sig på og håndtere uforudsete hændelser som naturkatastrofer, cyberangreb, forsyningssvigt eller brudte forsyningskæder. Formålet er at sikre, at virksomheden kan navigere gennem kriser effektivt, minimere skader og opretholde stabil drift. Kampagnen skal indeholde budskaber som:
• Uforudsigelige hændelser: Verden er præget af uforudsigelige hændelser som naturkatastrofer, cyberangreb, pandemier og forsyningskædeafbrydelser. Et kriseberedskab hjælper virksomheder med at forberede sig på og håndtere disse hændelser effektivt, hvilket minimerer skader og sikrer kontinuitet i driften
• Øget sårbarhed: Virksomheder er mere sårbare over for kriser på grund af globaliseringen og den øgede afhængighed af teknologi. En grundig risikoanalyse og en konkret kriseberedskabsplan kan identificere og reducere sårbarheder i virksomhedens værdikæde, fra indkøb til salg
• Økonomisk robusthed: En veludført kriseberedskabsplan kan bidrage til virksomhedens økonomiske robusthed ved at sikre stabil indtjening og vækst, selv i en uforudsigelig verden. Dette kan opnås gennem bedre udnyttelse af data, lageroptimering og udvikling af fremtidssikre forretningsmodeller
• Strategiske fordele: Virksomheder, der er forberedt på kriser, kan vende udfordringer til nye muligheder. En konkret udviklingsplan, der beskriver de handlinger, der skal igangsættes for at fremtidssikre virksomheden, kan hjælpe med at identificere nye forretningsmuligheder og styrke virksomhedens robusthed
• Forbedret konkurrenceevne: Virksomheder, der har gennemført et professionaliseringsforløb med fokus på kriseberedskab, oplever ofte værdien af professionel ekstern rådgivning og er mere åbne for at igangsætte nye strategiske tiltag. Dette kan øge virksomhedens konkurrencekraft og sikre, at den er bedre rustet til at håndtere fremtidige udfordringer
• Kontinuerlig udvikling: Efter at have gennemført et kriseberedskabsforløb, får virksomhederne en nedskrevet udviklingsplan, som sikrer, at de fortsætter arbejdet med at forløse deres udviklingspotentiale. Dette bidrager til en kontinuerlig forbedring og tilpasning til nye trusler og muligheder
Formål med indsatsen
De geopolitiske udfordringer udfordrer også de danske virksomheder, og der er et stærkt øget behov for at sikre, at virksomhederne har et kriseberedskab.
Vi laver en digital kampagne, der skal igangsættes i Q2 til Q3 2025, hvor både EH’s profil tydeliggøres i forbindelse med, hvordan vi kan hjælpe SMV`erne i forbindelse med etableringen af et kriseberedskab. Kampagnen er tænkt som en oplysningskampagne omkring kriseberedskab i små og mellemstore virksomheder (SMV’er), da vi gerne vil have flere ejerledere i SMV’ere til at tage stilling til virksomhedens sikkerhed.
Kampagnen skal bestå af:
• 2-3 hovedbudskaber, som EHSJ kommer med oplæg til. Her har vi brug for hjælp til at skarpvinkle
• Tekster til kampagnen ud fra bullets leveret af EHSJ
• Kreativer, der favner EH’s visuelle guidelines (CVI)
• Opsætning af kampagnen på 6-10 forskellige konti på både LinkedIn og Facebook/Meta. Der er i alt seks Erhvervshuse
• Drift af kampagnen
• Gennemgang af resultater og data efter endt kampagne