UdbudsScanner
Alle udbud
udbud_dk050a2c17-799e-4a9e-8b6b-3c89c6496fcc

Kommunikationsindsats vedr. mulighederne i demokratiske virksomhedsform

Ordregiver
S/I Erhvervshus Sjælland
Værdi
Frist
30.9.2025
Publiceret
15.9.2025
CPV
79000000
NUTS
DK022
Beskrivelse
SMV:PRO ønsker at indkøbe hjælp til en indsats, der skal styrke fokus og opmærksomhed på: • Mulighederne i den nye model, der træder i kraft ved årsskiftet • Nedbryde barriererne både købere og sælgere har i forbindelse med ejerskifte Kampagnen skal give virksomhederne oplysningen om mulighederne der ligger i den nye model. Der er siden 2016 været et kraftigt stigende tal af virksomhederne, der alene på baggrund af ejerleders alder skal skiftet indenfor 5-10 år. Tallet var i 2016 23.000. Det tal var i 2023 steget til 39.000. At tallet stiger uden at det samtidig kan aflæses at tallet for ejerskifter stiger tilsvarende, skaber en betydelig risiko for at virksomheden lukker i stedet for at blive skiftet til nye ejere. Det betyder tab af værdier, produktivitet og arbejdspladser. Sammenholder vi disse tal med antallet af ejerledere, der har en nedskreven plan kendt af andre end dem selv for det kommende ejerskifte, så er der kun 3-4 % af ejerlederne over 55 år, der har en plan for virksomhedens fremtid. Det er en udfordring bl.a. fordi det tager 3-5 at planlægge og gennemføre det gode ejerskifte. Dertil er der mange købere, der ønsker at beholde sælger i virksomheden i en periode typisk 1-3 år. Med den nye model skabes en økonomisk mere attraktiv model for medarbejderne, der kan overtage virksomheden med en realistisk finansieringsmodel. En undersøgelse ”Ejerskifte til medarbejdereje i Danmark - muligheder og barrierer” foretaget af Tænketanken Demokratisk Erhverv, Kooperationen og Analyse & Tal, 2025 viser at, virksomhedsejerledere viser markant interesse for - og efterspørgsel - på muligheden for at overdrage ejerskab til medarbejderne. • 63 % af de adspurgte ejerledere mener, at det er en god idé at inddrage medarbejderne i ejerskabet af virksomheden. Det svarer til et potentielt marked på 15.750 ejerledere, hvis man ekstrapolerer ud fra samme kriterier til hele populationen af ejerledere. • Blandt ejerledere, der har overvejet generationsskifte, har 46 % overvejet at sælge til den brede gruppe af medarbejdere. Det er flere end dem, der har overvejet at overdrage til familien. Oversat direkte til den danske population af virksomhedsejerledere betyder det, at op mod 11.500 ejerledere ville overveje at overdrage til den brede gruppe af medarbejdere, når der skal foretages et ejerskifte. • Blandt dem, der har overvejet at sælge til familien, har 35 % også overvejet at sælge til medarbejderne. • Blandt de respondenter, der har overvejet, hvad de vil gøre, når deres virksomhed en dag står over for et generationsskifte, har 46 % overvejet at overdrage virksomheden til medarbejderne. Det er flere end dem, der har overvejet at overdrage virksomheden til familien • I syv ud af otte interviewede virksomheder, der har gennemført en overgang til medarbejdereje, medførte ejerskiftet forbedringer i medarbejdernes engagement, forståelse for virksomhedens strategi, rekrutteringsmuligheder og/eller fastholdelse – de fleste oplevede samtlige effekter Formål med indsatsen Det danske erhvervsliv er i høj grad præget af ejerledere, der bliver ældre og ældre og som ikke har en plan for virksomhedens fremtid. Samtidig tager det gode ejerskifte 3-5 år at gennemføre samt at køber ofte fastholder sælger i virksomheden for en periode efter salget. Et ejerskifte der gennemfører uden foregående planlægning, fører ofte til en eller flere af nedenstående punkter: • Lavere pris for virksomheden • Op til 47 % højere beskatning • Salg opgives og virksomheden lukkes. Det betyder tab af værdier, arbejdspladser og produktivitet • Sælger fastholdes i virksomheden i en periode efter salg til trods for høj alder Vi laver en digital kampagne, som vi forestiller os at igangsætte i enten Q1, Q2 eller Q3 2026, hvor både EH’s profil tydeliggøres i forbindelse med, hvordan vi kan hjælpe SMV`erne i forbindelse med køb og salg af virksomhed. Kampagnens afvikling vil være sammenhængende med lovforslagets ikrafttrædende. Forsinkes lovforslaget vil afviklingen af kampagne derfor blive udsat. Kampagnen skal bestå af: • 2-3 hovedbudskaber, som EHSJ kommer med oplæg til. Her har vi brug for hjælp til at skarpvinkle • Tekster til kampagnen ud fra bullets leveret af EHSJ • Kreativer, der favner EH’s visuelle guidelines (CVI) • Opsætning af kampagnen på 6-10 forskellige konti på både LinkedIn og Facebook/Meta. Der er i alt seks Erhvervshuse • Drift af kampagnen • Gennemgang af resultater og data efter endt kampagne Mål og succeskriterier for indsatsen Der skal være dokumentation for nedenstående parametre – uden at listen er et udtryk for en endelig liste. De endelige måltal aftales under designet af den digitale kampagne mellem EH og den valgte leverandør: • Engagement rate • Klikrate (CTR) • Kommentarer og delinger • Tid brugt på indhold • Antal opslag om ugen • Antal leads – nærmere definition af et lead defineres i processen Hvem er målgruppen? 1. Har dansk CVR-nummer 2. Har minimum et regnskabsår afsluttet 3. Har 0-249 ansatte, dog med et særligt fokus på 3-50 ansatte 4. Ikke er primære erhverv (landbrug, fiskeri etc.), NACE-kode 010000 til 099999 5. Er motiveret for at øge virksomhedens konkurrencekraft 6. Har et vækstpotentiale, der kan forløses gennem professionalisering