Gå til hovedindhold
UdbudsScanner
Alle udbud
TED448760-2026

Udbud af slæbebådsassistance

Oplyst værdi / estimat
750.000 DKK
Frist
17.8.2026
Publiceret
30.6.2026
Leveringssted (NUTS)
DK032, DK050, DK022, DNK

Dataposten opdateret . Datakilder, dækning og beregningsmetode.

Beskrivelse
FMI udbyder 3 (tre) rammeaftaler (herefter benævnt henholdsvis Rammeaftale Flådestation Korsør, Rammeaftale Flådestation Frederikshavn og Rammeaftale Esbjerg Havn) med tilhørende bilag til hver Rammeaftale vedrørende levering af slæbebådsassistance til Forsvarets skibe. Forsvaret råder over egne slæbebåde, der som udgangspunkt forestår bugsering af Forsvarets skibe. Der kan imidlertid opstå situationer, hvor der er behov for supplerende slæbebådsassistance og havnebugsering fra eksterne leverandører. FMI har på den baggrund valgt at udbyde 3 (tre) Rammeaftaler, der hver især dækker følgende lokationer: 1. Levering af slæbebådsassistance ved Esbjerg Havn 2. Levering af slæbebådsassistance ved Flådestation Frederikshavn 3. Levering af slæbebådsassistance ved Flådestation Korsør De 3 (tre) Rammeaftaler udbydes som parallelle rammeaftaler, der hver især kan tildeles uafhængigt af hinanden. En tilbudsgiver kan således tildeles én, flere eller samtlige Rammeaftaler, og tildelingen af én Rammeaftale er ikke betinget af tildelingen af de øvrige Rammeaftaler. Tilbudsgiver har således mulighed for at byde ind på én eller flere af Rammeaftalerne. Tilbud på de enkelte Rammeaftaler betragtes som separate tilbud. Det vil sige, at tilbudsgiver heller ikke kan betinge priser på én Rammeaftale med, at tilbudsgiver tildeles en anden Rammeaftale. Tilbudsgiver kan stille de samme slæbebåde til rådighed under flere Rammeaftaler, forudsat at tilbudsgiver til enhver tid kan opfylde sine forpligtelser. Det er således Leverandørens ansvar at tilrettelægge kapaciteten, herunder disponeringen af slæbebåde, således at der kan leveres i overensstemmelse med kravene i de relevante Rammeaftaler.

Procedure og udbudsmateriale

Oplysninger fra bekendtgørelsen kan dække flere delkontrakter. Listerne nedenfor er separate uddrag; rækkefølgen kobler ikke et kriterium til en beskrivelse eller delkontrakt. Kontrollér krav, vægtning, frister, optioner og eventuelle rettelser i originalmaterialet.

Proceduretype (kildens kode)

  • open

Tildelingskriterier

  • Pris

Beskrivelser af tildelingskriterier

  • FMI vil beregne en evalueringsteknisk pris for hvert tilbud. Den evalueringstekniske pris er baseret på de tilbudte priser i bilag 2.1, og det af FMI skønnende evalueringstekniske forbrug under Aftalen. Det evalueringstekniske forbrug fremgår af bilag 2.1. Den evalueringstekniske pris beregnes som de tilbudte priser i bilag 2.1 ganget med det tilhørende evalueringstekniske forbrug, summeret over samtlige priser. Aftalen vil blive tildelt det tilbud, der opnår den laveste evalueringstekniske pris.

Beskrivelser af krav til deltagelse

  • Tilbudsgivers egnethed - Mindstekrav til teknisk og faglig formåen: Tilbudsgiver skal indgive det fælles europæiske udbudsdokument (herefter ESPD) med angivelse af følgende oplysninger: I ESPD’et skal angives en liste over de betydeligste sammenlignelige leverancer (referencer) udført inden for de seneste 3 år, før udløbet af tilbudsfristen. Listen bør indeholde en kort beskrivelse af hver leverance. Beskrivelsen af leverancen bør indeholde en tydelig angivelse af, hvilke konkrete dele af leverancerne der ligner den anskaffelse, der er beskrevet i udbudsbekendtgørelsen. Beskrivelsen bør også indeholde en beskrivelse af tilbudsgivers deltagelse/rolle i forbindelse med udførelsen af leverancerne. Beskrivelsen bør indeholde oplysninger om dato for leverancerne, leverancernes størrelse/mængde/omfang og værdi samt modtagerne af leverancerne (konkrete navne/lande foretrækkes, men er ikke nødvendige; hvis der ikke anføres lande-specifikke oplysninger, bedes tilbudsgiver angive så mange generiske oplysninger som muligt om leverancen). Ved angivelse af dato for leverancerne, bedes tilbudsgiver anføre dato for leverancernes start- og sluttidspunkt. Er dette ikke muligt, bedes tilbudsgiver i beskrivelsen af leverancerne anføre, hvordan datoen er angivet. Kun de leverancer (referencer), der er udført på tidspunktet for tilbudsfristens udløb, vil indgå i vurderingen af, om det nævnte minimumskrav til egnethed er opfyldt. Hvis den pågældende leverance udføres løbende, er det kun den del af anskaffelsen, der er udført inden for de seneste 3 år, og afsluttet ved tilbudsfristens udløb, der indgår i vurderingen af leverancen (referencen). Hvis en del af anskaffelsen ikke er udført inden for de seneste 3 år, eller hvis en del af anskaffelsen ikke er afsluttet ved tilbudsfristens udløb, vil denne del derfor ikke indgå i vurderingen af leverancen (referencen). Det er derfor vigtigt, at tilbudsgiver tydeligt angiver, hvilken del (f.eks. i forhold til størrelse, værdi, mængde eller omfang osv.) af en løbende leverance (reference), der er udført inden for de seneste 3 år. Listen må maksimalt indeholde tre (3) tidligere leverancer (referencer), uanset om tilbudsgiver er en enhed, udgør en sammenslutning af enheder (f.eks. et konsortium), herunder midlertidige joint ventures, eller baserer sig på andre enheders tekniske og faglige kapacitet. Hvis listen indeholder flere end 3, vil FMI kun tage de første 3 leverancer på listen i betragtning. Leverancer derudover vil ikke indgå i vurderingen. Hvis tilbudsgiver baserer sig på en anden/andre enhed(er)s uddannelsesmæssige eller faglige kvalifikationer, eller faglige erfaringer i relation til udførelsen af konkrete dele af de i udbudsbekendtgørelsen anførte ydelser, for hvilke tilbudsgiver har afgivet tilbud, skal disse konkrete dele af ydelserne udføres af den/de enhed(er), som tilbudsgiver baserer sig på. Tilbudsgiver behøver ikke indsende yderligere dokumentation for teknisk og faglig kapacitet (dvs. de oplysninger, der fremgår af ESPD, anses for tilstrækkelige). FMI forbeholder sig imidlertid ret til at kontakte tilbudsgiver og/eller modtagerne af leverancerne for at verificere oplysningerne i ESPD’et, herunder de deri anførte datoer for udførelse af leverancerne. Tilbudsgiver skal dokumentere erfaring med mindst én lignende leverance inden for de seneste 3 år før udløbet af tilbudsfristen. Ved ”lignende leverance” forstås en "leverance af slæbebådsassistance, havnebugsering eller tilsvarende maritim støtteydelse, der efter art, omfang og kompleksitet i væsentlige træk svarer til de ydelser, der er omfattet af nærværende udbud." For hver delaftale skal tilbudsgiver opfylde ovenstående minimumskrav til teknisk og faglig kapacitet. Der sker ingen kumulation af kravene på tværs af delaftalerne, men tilbudsgiver kan anvende de samme referencer for flere delaftaler.

Oplyste spørgefrister

  • 2026-08-07Z

Udbudsmateriale

Aflevering af tilbud

Andre bekendtgørelser i samme CPV-kategori

Nyeste bekendtgørelser med samme firecifrede CPV-kategori. Listen kan omfatte både åbne udbud og historik.