Gå til hovedindhold
UdbudsScanner
Alle udbud
TED460001-2026

Udviklingsselskabet By & Havn I/S' udbud af Rådgiveraftale i forbindelse med flytning af jord fra Kløverparken til Lynetteholm

Oplyst værdi / estimat
1.500.000 DKK
Frist
27.8.2026
Publiceret
3.7.2026
Leveringssted (NUTS)
DK011, DNK

Dataposten opdateret . Datakilder, dækning og beregningsmetode.

Beskrivelse
Kapaciteten for By & Havns modtagelse af ren jord i By & Havns landvindingsprojekt i Ydre Nordhavn var i 2023 ved at være opbrugt, hvorfor By & Havn havde behov for et andet område til midlertidigt at oplagre ren jord, indtil Lynetteholms perimeter var færdiganlagt. Lynetteholms perimeter er nu næsten færdiganlagt, hvorefter der fremadrettet kan modtages og indbygges jord direkte i nyttiggørelsesanlægget Lynetteholm. I den mellemliggende periode efter man havde nået kapacitetsbegrænsningen i Ydre Nordhavn og indtil nu, har By & Havn haft et midlertidigt oplag af ren jord ved Kløverparken, 2300 København, mens Lynetteholms perimeter har været under udførelse. Ved Kløverparken er der i henhold til miljøtilladelsen udelukkende blevet oplagret ren jord, som ved modtagelsen er blevet slutanmeldt og godkendt af den kommune, som jorden er opgravet i. Lynetteholms perimeter forventes færdigetableret i august 2026, og da byudviklingen på områderne indenfor Kløverparken og Quintus opstartes inden for de kommende år, skal den mellemoplagrede jord fra foråret 2027 flyttes til og indbygges i nyttiggørelsesanlægget på Lynetteholm. Det forventes, at der til foråret 2027 vil være ca. 1,15 mio. tons ren jord, der skal transporteres fra Kløverparken til Lynetteholm, hvor jorden derefter skal indbygges. Transporten af jord fra Kløverparken til Lynetteholm skal ske via jordtransportvejen langs Prøvestenen. Sideløbende med jordtransporten fra Kløverparken skal der, som en del af byudviklingsprojektet af Kløverparken og Quintus, fortages en række undersøgelser af Kløverparken. I den forbindelse skal det sikres, at flytning af jorden fra det midlertidige jordoplag koordineres i tilstrækkelig grad, så både jordflytningen og undersøgelsesarbejderne kan ske sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Rådgiveraftalen omfatter tre delopgaver bestående af følgende: - Delopgave 1: bistand i forbindelse med udbud af anlægsentreprise om jordtransport, herunder rådgivning og projekteringsledelse i forbindelse med udarbejdelse af udbudsmaterialet samt evaluering af tilbud - Delopgave 2: tilsyn, projektopfølgning og arbejdsmiljøkoordinering i forbindelse med anlægsentreprisen, og - Delopgave 3: assistance til miljø- og myndighedskoordinering i forbindelse med anlægsentreprisen. Delopgave 1-3 er nærmere beskrevet i Bilag 1: Opgavebeskrivelse. En nærmere beskrivelse af aftalens genstand fremgår af det samlede udbudsmateriale, jf. afsnit 2 i udbudsbetingelserne.

Procedure og udbudsmateriale

Oplysninger fra bekendtgørelsen kan dække flere delkontrakter. Listerne nedenfor er separate uddrag; rækkefølgen kobler ikke et kriterium til en beskrivelse eller delkontrakt. Kontrollér krav, vægtning, frister, optioner og eventuelle rettelser i originalmaterialet.

Proceduretype (kildens kode)

  • open

Tildelingskriterier

  • Pris
  • Projektorganisation inkl. nøglepersoner
  • Håndtering af opgaven

Beskrivelser af tildelingskriterier

  • Evalueringen af underkriteriet ”Pris” vil ske på baggrund den automatiske beregnede evalueringspris i tilbudslisten. Evalueringsprisen vil blive omregnet til en pointscore mellem 0 og 10 point. Ordregiver anvender en lineær model, hvor tilbuddet med den laveste evalueringspris (”laveste pris”) tildeles 10 point, og hvor tilbud med en evalueringspris, der er 40 % højere end den laveste evalueringspris (”højeste pris”), tildeles 0 point. Tilbud med en pris, der ligger mellem den ”laveste pris” og ”højeste pris”, vil blive tildelt point ved en lineær interpolation mellem disse to yderpunkter. Formlen, der vil blive anvendt for tildeling af point for underkriteriet ”Pris”, er: Point = 10 – ((10 / 0,40) x (evalueringspris – laveste evalueringspris)) / laveste evaluerings-pris Prisspændet er fastsat på baggrund af den forventede prisspredning i de indkomne tilbud på den udbudte opgave. Hvis ét eller flere tilbud har en tilbudspris, der er mere end 40 % højere end tilbuddet med den laveste tilbudspris, øges spændet i 5 % -intervaller, indtil alle tilbudspriser kan indeholdes i pointmodellen.
  • Ved evalueringen af tilbuddets opfyldelse af underkriteriet ”Projektorganisation inkl. nøglepersoner” vil Ordregiver ud fra en helhedsvurdering af tilbudsgivers CV’er for de tilbudte nøglepersoner samt beskrivelse af projektorganisationen, lægge vægt på, i hvor høj grad tilbudsgivers tilbud betrygger Ordregiver i, at der tilbydes en kompetent, erfaren og solid projektorganisation. Ordregiver vil i denne forbindelse blandt andet lægge vægt på følgende: • Kvaliteten (erfaringen) og relevansen af de af tilbudsgiver tilbudte nøglepersoner. Jo mere erfaring nøglemedarbejderne i den tilbudte projektorganisation har fra lignende projekter, jo mere positivt vægter dette. • Hensigtsmæssigheden af den af tilbudsgiver tilbudte projektorganisation. Det vægtes positivt, at der etableres en projektorganisation, som indeholder klare kommunikationslinjer og en klar ansvarsfordeling, herunder mellem tilbudsgiver og dennes eventuelle underrådgivere, således at god kommunikation fremmes, spildtid reduceres og der ikke opstår tvivl om, hvem der er ansvarlig for hvilke opgaver. • I hvilket omfang der tilbydes en solid projektorganisation. Det vægtes positivt, at der etab-leres en solid projektorganisation, som sikrer, at rettidig levering kan finde sted selv ved uforudsete omstændigheder som fx sygdom eller andet fravær i projektorganisationen.
  • Ved evalueringen af tilbuddets opfyldelse af underkriteriet ”Håndtering af opgaven” vil Ordregiver ud fra en helhedsvurdering af tilbudsgivers redegørelse for sin håndtering og udførelse af den udbudte opgave, lægge vægt på i hvor høj grad tilbudsgivers tilbud betrygger Ordregiver i, at tilbudsgiver kan løse alle tre delopgaver effektivt og med en høj kvalitet. Ordregiver vil i denne forbindelse bl.a. lægge vægt på følgende: • I hvilket omfang tilbudsgiver tilbyder en klar og effektiv tilgang til projekteringsledelse, IKT-ledelse, arbejdsmiljøkoordinering og risikostyring i projekteringsfasen af anlægsprojektet samt en hensigtsmæssig og klar plan for kommunikation og samarbejde med ordregiver om udbudsprojektet for anlægsentreprise, som samlet set betrygger Ordregiver i, at tilbudsgiver kan sikre et succesfuldt udbudsprojekt for anlægsentreprisen. • I hvilket omfang tilbudsgiver tilbyder en klar og hensigtsmæssig tilgang til at sikre udførelsen af systematisk og effektivt tilsyn, projektopfølgning og arbejdsmiljøkoordinering i forbindelse med udførelsen af anlægsentreprisen. • I hvilket omfang tilbudsgiver illustrerer en god forståelse for miljø- og lovgivningsmæssige aspekter og krav, og tilbyder en klar og effektiv tilgang til håndtering af miljøkrav og myndighedskoordinering i forbindelse med anlægsentreprisen.

Beskrivelser af krav til deltagelse

  • Tilbudsgiver skal i de ved tilbudsfristen seneste tre afsluttede og reviderede årsregnskaber have haft en omsætning pr. år på minimum DKK 3 mio.
  • Tilbudsgiver skal i de ved tilbudsfristen seneste tre afsluttede og reviderede årsregnskaber have haft en egenkapital pr. år på minimum DKK 5 mio.
  • Tilbudsgiver skal i det ved tilbudsfristen seneste afsluttede og reviderede årsregnskab have haft en soliditetsgrad på minimum 15 %.
  • Ordregiver stiller følgende krav til tilbudsgivers tekniske og faglige formåen: • Tilbudsgiver skal inden for de seneste 3 år have udført minimum 2 opgave (reference) vedrørende sammenlignelige rådgivningsopgaver. Ved sammenlignelige rådgivningsopgaver menes opgaver der omfatter rådgivning, og hvor rådgivning om jordhåndtering og myndighedsbehandling har udgjort en væsentlig del af opgaven. Referencen bør indeholde følgende oplysninger: o Beskrivelse af, hvilke opgaver tilbudsgiver har udført/haft ansvaret for, og det skal angives, hvis opgaver er udført ved brug af underleverandører. Beskrivelsen bedes indeholde en angivelse af tilbudsgivers medarbejderteam (på rolle/stillingsbetegnelsesniveau) som var tilkoblet arbejdet med hver enkelt reference o Beløb o Start- og slutdato o Kunde/modtager

Udbudsmateriale

Aflevering af tilbud

Andre bekendtgørelser i samme CPV-kategori

Nyeste bekendtgørelser med samme firecifrede CPV-kategori. Listen kan omfatte både åbne udbud og historik.