TED489321-2026
Frivillig forudgående gennemsigtighed vedr. anskaffelse af cooling trays til Link 16
- Ordregiver
- Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
- Oplyst værdi / estimat
- —
- Frist
- —
- Publiceret
- 15.7.2026
- Leveringssted (NUTS)
- DK050, DNK
Dataposten opdateret . Datakilder, dækning og beregningsmetode.
Beskrivelse
FMI har som følge af den sikkerhedspolitiske situation i Arktis brug for at anskaffe 20 stk. cooling trays med dertilhørende power units til MIDS JTRS-radioer for at understøtte Link 16-kapabiliteten. En cooling tray er en monteringsenhed, hvori MIDS JTRS-radioen installeres, og som sikrer køling af udstyret under drift. MIDS JTRS er grundkomponenten i Link 16-systemet, som muliggør udveksling af taktiske data mellem skibe, fly og helikoptere i realtid. Situationen vurderes at være en operativ nødsituation og afgørende for sikring af dansk suverænitet og tilstedeværelse i Arktis. Funktionsdygtige cooling trays med tilhørende power units er essentielle for Link 16-kapabiliteten på fartøjerne, der opererer i Arktis. Uden funktionsdygtige Link 16-systemer risikerer fartøjerne at få væsentligt reduceret operativ kapacitet, hvilket i den nuværende sikkerhedspolitiske situation udgør en uacceptabel operativ risiko. Der er således tale om et indkøb af operativt kritisk karakter. Nødsituationen som følge af den sikkerhedspolitiske situation i Arktis nødvendiggør derfor, at Forsvaret lægger en ordre hos en virksomhed, der hurtigst muligt kan levere det nødvendige udstyr, da leveringstiden er afgørende for sikring af den operative kapacitet. Anskaffelsen af de 20 stk. cooling trays (inkl. tilbehør) er begrænset til det nødvendige behov, og det vurderes, at overholdelse af almindelige udbudsprocedurer risikerer at føre til en yderligere udskydelse af leveringstidspunktet og dermed en forværring af den operative situation. FMI har derfor indledt forhandlinger med Precision Technic Defence A/S, CVR-nr. 79218928 (”Precision Technic Defence”) om levering af 20 stk. formålsegnede cooling trays med dertilhørende power units hurtigst muligt. FMI agter på den baggrund at indgå kontrakt med Precision Technic Defence om anskaffelse af det nævnte udstyr med henblik på at sikre Link 16-kapabiliteten på fartøjerne i Arktis. Kontrakten vil ikke blive indgået før udløbet af 10 kalenderdage regnet fra dagen efter den dag, hvor denne bekendtgørelse er offentliggjort. FMI vurderer, at der ikke findes et rimeligt alternativ, og at den direkte tildeling er hjemlet i forsvars- og sikkerhedsdirektivets artikel 28, stk. 1, litra c.
Procedure og udbudsmateriale
Oplysninger fra bekendtgørelsen kan dække flere delkontrakter. Listerne nedenfor er separate uddrag; rækkefølgen kobler ikke et kriterium til en beskrivelse eller delkontrakt. Kontrollér krav, vægtning, frister, optioner og eventuelle rettelser i originalmaterialet.
Proceduretype (kildens kode)
- neg-wo-call
Andre bekendtgørelser i samme CPV-kategori
Nyeste bekendtgørelser med samme firecifrede CPV-kategori. Listen kan omfatte både åbne udbud og historik.
- Strategic Partnership for Production of Low-Cost Strike Capacity in Denmark
Danish Ministry of Defence Acquisition and Logistics Organisation
- Anskaffelse af satellitbaseret transmissionsløsning
Danish Ministry of Defence Acquisition and Logistics Organisation
- 02.07 Kommunikationsprodukter og -løsninger
Staten og Kommunernes Indkøbsservice A/S
- Frivillig forudgående gennemsigtighed vedr. anskaffelse af cooling trays til Link 16
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
- Offentligt EU udbud om kontrakt vedr. af udvidelse af eksisterende DAS-løsning til Herlev Hospital
Region Hovedstaden
- Kontrakt om levering og drift af Digital Observation
GULDBORGSUND KOMMUNE