Gå til hovedindhold
UdbudsScanner
Alle udbud
TED554655-2026

Det Maritime Skolehjem - Hovedentreprise

Ordregiver
U/NORD
Oplyst værdi / estimat
—
Frist
—
Publiceret
11.8.2026
Leveringssted (NUTS)
DK013, DNK

Dataposten opdateret . Datakilder, dækning og beregningsmetode.

Beskrivelse
Udbuddet angår en hovedentreprise vedr. projektet "Det Maritime Skolehjem". Projektet omfatter etableringen af et skolehjem for 43 erhvervsskoleelever fra hele landet, som uddanner sig til bådebyggere og sejlmagere. Skolehjemmet bliver en del af det kommende Maritime Udviklingscenter i Værftshal 19 på Helsingør Kulturhavn. Projektet består dels af en eksisterende bygning i to etager inklusive kælder, som omdannes til fælleshus, dels af en ny bygning i to etager, hvor elevernes soveværelser placeres. Begge bygninger opføres med skrå tagflader. Den eksisterende bygning har teglfacade, mens den nye bygning primært opføres med trækonstruktioner og træfacader kombineret med slanke, tunge betondæk mod gården og pudset facade mod gadesiden. Bygningen udformes som en sluttet karré omkring den eksisterende bygning, hvilket skaber en naturlig, indre gård til brug for husets beboere. Hovedentreprenøren vil som del af dette udbud med deltagelse af egne leverandører skulle deltage i udarbejdelse af udførelsesprojektet sammen med totalrådgiver herunder varetage projekteringen af funktionsudbudte leverancer. Se i øvrigt udbudsmaterialet, herunder Hovedentreprisekontrakt samt projektmateriale og tilbudslister, hvor arten og omfanget af den udbudte opgave er præciseret.

Procedure og udbudsmateriale

Oplysninger fra bekendtgørelsen kan dække flere delkontrakter. Listerne nedenfor er separate uddrag; rækkefølgen kobler ikke et kriterium til en beskrivelse eller delkontrakt. Kontrollér krav, vægtning, frister, optioner og eventuelle rettelser i originalmaterialet.

Proceduretype (kildens kode)

  • restricted

Tildelingskriterier

  • Pris

Beskrivelser af tildelingskriterier

  • Laveste pris

Beskrivelser af krav til deltagelse

  • I ESPD skal der angives oplysninger om Nettoomsætning i det seneste offentliggjorte årsregnskab. Det er et mindstekrav, at ansøger har en nettoomsætning på mindst MDKK 50 i det seneste offentliggjorte årsregnskab.
  • I ESPD skal der angives oplysninger om Egenkapital og Soliditetsgrad i det seneste offentliggjorte årsregnskab. Det er et mindstekrav at ansøger har en egenkapital på mindst MDKK 10 i det senest offentliggjorte årsregnskab og soliditetsgrad på mindst 15 % i det senest offentliggjorte årsregnskab. Hvis ansøgeren er et konsortium, så skal konsortiet samlede egenkapital eller samlede soliditetsgrad opfylde kravene.
  • Ansøger skal angive følgende referencebeskrivelser i ESPD, del IV, litra C eller i referencelisten hvor de efterspurgte oplysninger er specificeret for hver reference: For at vurdere ansøgerne tekniske og faglige formåen samt til brug for evt. udvælgelse skal ansøgningen indeholde følgende referencer: 1. Op til to referencer på gennemførelse af tilsvarende projekter vedr. nybyg og/eller transformation/ ombygning af beboelsesejendom (fx skolehjem, kollegie, efterskole mv). Referencerne skal være udført i enten hoved- eller totalentreprise og have en entreprisesum på minimum DKK 30 mio. ex moms. 2. Op til to referencer på udførelse af tilsvarende snedkerarbejder (udvendigt og indvendigt træbeklædning, inventar, træfacader, bindingsværk mv.). Ikke krav entrepriseform i referencerne, der således kan være udført som underentrepriser. 3. Op til to referencer på udførelse af tilsvarende insitu-beton arbejder (fx synlige vægflader og dækkonstruktioner). Ikke krav til entrepriseform i referencerne, der således kan være udført som underentrepriser. Alle referencer i kategori 1-3 ovenfor, skal være udført inden for de sidste fem år. Ved udført inden for de fem år forstås, at afleveringsforretningen skal være gennemført mindre end fem år før ansøgningstidspunktet. En reference, hvor afleveringsforretningen er gennemført i august måned 2021 (eller før), kan således ikke anvendes. Følgende oplysninger bør angives for hver reference: 1. Bygherren og kontaktperson 2. Beskrivelsen af entreprisetypen – hovedentreprise eller totalentreprise (kategori 1) og/eller underentreprise (kategori 2 og 3). 3. Beskrivelsen af opgavens indhold (bygningstype, udførte arbejder, ibrugtagnings- og afleveringsproces, egenkontroller, dokumentation og erklæringer mv.). 4. Entreprisesummen ex moms 5. Entreprisens start og sluttidspunkt. Se også udbudsbetingelsernes pkt. 3.3.2.
  • Udvælgelsen sker på baggrund af de afgivne referencer, jf. ovenfor og efter følgende kriterier: Udvælgelsen sker på baggrund af, hvilke ansøgere, der kan påvise de bedste og mest relevante referencer. I denne vurdering lægges der vægt på, at der kan påvises relevante og aktuelle referencer i hver af de tre referencekategorier. I referencekategori 1 lægges der særlig vægt på, at referencerne angår sammenlignelige projekter vedr. nybyggeri samt transformations- og ombygningsopgaver (gerne i beboelsesejendom med tilsvarende forhold), der blev udført i bynære kontekst. En reference der angår både nybyggeri og transformation/ombygning vil – alt andet lige – vægte højere end en reference som kun angår nybyg eller transformation/ombygning. Referencer vedr. nybyg vægter – alt andet lige – højere end referencer der alene indeholder transformation/ombygning. I referencekategori 2 lægges der særlig vægt på, at referencerne viser relevant erfaring med udførelse af tilsvarende arbejder vedr. træfacader (både ift. indhold og omfang). I referencekategori 3 lægges der særlig vægt på, at referencerne viser relevant erfaring med udførelse af tilsvarende arbejder vedr. insitu-beton arbejder (både ift. indhold og omfang).

Oplyste optioner

  • I udbuddet indgår option på stilladsoverdækning samt option på anden facadebeklædning. Se nærmere udbudsbetingelser og tilbudsliste.

Oplyste spørgefrister

  • 2026-08-27+02:00

Udbudsmateriale

Aflevering af tilbud

Andre bekendtgørelser i samme CPV-kategori

Nyeste bekendtgørelser med samme firecifrede CPV-kategori. Listen kan omfatte både åbne udbud og historik.