Gå til hovedindhold
UdbudsScanner
Alle udbud
TED560083-2026

Udbud af Videreudvikling og drift af Social- og Boligstyrelsens koncept for tæt støttede opstartsforløb for plejefamilier (tsop)

Ordregiver
Social- og Boligstyrelsen
Oplyst værdi / estimat
6.065.000 DKK
Frist
21.9.2026
Publiceret
12.8.2026
Leveringssted (NUTS)
DNK

Dataposten opdateret . Datakilder, dækning og beregningsmetode.

Beskrivelse
1. Videreudvikling af Social- og Boligstyrelsens tæt støttede opstartsforløb for plejefamilier samt tilpasning af det tilhørende kompetencekursus målrettet familieplejekonsulenter i at anvende tsop. 2. Drift af Social- og Boligstyrelsens koncept for tæt støttede opstartsforløb for plejefamilier, herunder: a. Løbende afholdelse og drift af kompetencekurser målrettet familieplejekonsulenter i at anvende tsop b. Løbende evaluering og kvalitetssikring af kompetencekurset og opstartsforløbet c. Kompetenceudvikling af allerede certificerede familieplejekonsulenter eller private aktører i at anvende det opdaterede materiale, jf. delopgave 1. d. Host og drift af teknisk løsning, der sikrer tilgængelighed af undervisningsmaterialer samt generel information om tsop

Procedure og udbudsmateriale

Oplysninger fra bekendtgørelsen kan dække flere delkontrakter. Listerne nedenfor er separate uddrag; rækkefølgen kobler ikke et kriterium til en beskrivelse eller delkontrakt. Kontrollér krav, vægtning, frister, optioner og eventuelle rettelser i originalmaterialet.

Proceduretype (kildens kode)

  • open

Tildelingskriterier

  • Tilbuddets kvalitet
  • De tilbudte medarbejderes kvalifikationer og erfaring

Beskrivelser af tildelingskriterier

  • I vurderingen af kvalitet indgår en vurdering af : - A: Faglig kvalitet og aktualitet: I hvilken grad konceptet videreudvikles så det er fagligt velfunderet med mere opdateret viden og relevante erfaringer på området. - B: Pædagogisk og didaktisk kvalitet: I hvilken grad materialet videreudvikles, så det er anvendeligt, praksisnært, handlingsorienteret og hvordan forskellige læringsformater – herunder digitale læringsformater - kan understøtte plejefamiliernes læring. Materialet skal kunne anvendes fleksibelt, og både i gruppebaserede og individuelle forløb, og det skal kunne tilpasses forskellige kommunale kontekster og målgrupper blandt børn og unge i pleje og plejeforældre, således at konceptet understøtter en effektiv implementering og anvendelse. - C: Sammenhæng i det samlede koncept: I hvilken grad der er en tydelig sammenhæng mellem videreudviklingen i det tæt støttede opstartsforløb og tilpasningen af kompetencekurset, således kompetencekurset klæder konsulenterne fagligt og didaktisk på til at undervise og supervisere plejefamilierne i det videreudviklede opstartsforløb. - D: Administration og drift af kompetencekurser: I hvilken grad tilbudsgiver tilbyder en løsning, der sikrer en stabil drift og videreførelse af kompetencekurset i at anvende Social- og Boligstyrelsens opstartsforløb for plejefamilier. - E: Teknisk løsning og brugeroplevelse: I hvilken grad tilbudsgiver kan sikre en brugervenlig og enkel adgang til materialer og aktiviteter for de relevante brugergrupper, enten med www.tsop.dk eller eventuel anden teknisk løsning.
  • I vurderingen af kvalifikationer og erfaring indgår en vurdering af: - A: Faglig viden og indsigt: I hvilken grad tilbudsgiver dokumenterer indgående viden om plejefamilieområdet og inddrager viden fra både forskning og praksis, gældende lovgivning samt kommunale rammer, organisering og praksis på området. - B: Undervisnings- og formidlingskompetencer: I hvilken grad tilbudsgiver tilbyder medarbejdere, der har erfaring med at udvikle undervisningsmateriale samt erfaring med at udvikle, tilrettelægge og gennemføre undervisningsforløb for fagprofessionelle på socialområdet. Der lægges herunder vægt på dokumenteret undervisererfaring samt kompetencer inden for formidling af sociale indsatser. - C: Digital udvikling og læringsformater: I hvilken grad tilbudsgiver tilbyder medarbejdere, der har erfaring med udvikling, hosting og administration af digitale platforme samt udvikling af digitale læringsformater, herunder video, lydklip og øvrige digitale undervisningsmaterialer. - D: Organisering og gennemførelseskraft: I hvilken grad tilbudsgiver kan sikre en kvalificeret og bæredygtig gennemførelse af kompetencekurserne, herunder gennem relevant bemanding, faglige ressourcer og organisatorisk kapacitet i forbindelse med drift af kurserne. Samt en sikker proces for leverancerne i udviklingsarbejdet.

Beskrivelser af krav til deltagelse

  • Det er et krav, at tilbudsgiver har en positiv egenkapital i det seneste regnskabsår. Tilbudsgiver skal ved tilbudsafgivelse afgive et ESPD som foreløbigt bevis for, at tilbudsgiveren opfylder minimumskravet. Den tilbudsgiver, som ordregiver har til hensigt at tildele kontrakten, skal inden tildeling af kontrakten fremsende det seneste disponible årsregnskab.

Oplyste optioner

  • Kontrakten indeholder en option på en eventuel udvidelse af opgaven om yderligere videreudvikling og opdatering af tsop i 2027 og 2028.

Oplyste spørgefrister

  • 2026-09-14Z

Udbudsmateriale

Aflevering af tilbud

Andre bekendtgørelser i samme CPV-kategori

Nyeste bekendtgørelser med samme firecifrede CPV-kategori. Listen kan omfatte både åbne udbud og historik.