TED569552-2026
Udbud af arbejdstøj - vask/leje/eje løsning, til Nordværk
- Ordregiver
- Nordværk I/S
- Oplyst værdi / estimat
- —
- Frist
- —
- Publiceret
- 18.8.2026
- Leveringssted (NUTS)
- DK050, DNK
Dataposten opdateret . Datakilder, dækning og beregningsmetode.
Beskrivelse
Nordværks nuværende arbejdstøjsordning udløber den 31. august 2027, og at den hidtidige decentrale ordning har medført udfordringer. Disse udfordringer omfatter bl.a. manglende central kontrol med reflekskvalitet, uensartet vaskestandard samt en betydelig administrativ byrde. Nordværk ønsker med dette udbud at sikre en mere ensartet, sikker og administrativt enkel løsning for hele organisationen. Kontrakten indebærer levering af en kombineret leje/eje-ordning med professionel vask af det samlede beklædningssortiment hos én leverandør. Beklædningen er opdelt i en grundpakke, der lejes af leverandøren og omfatter hyppigt vasket tøj såsom t-shirts, sweatshirts og bukser, samt en sæsonpakke, der ejes af Nordværk og omfatter sjældnere vasket tøj såsom vinterjakker, skal-jakker, shorts og overtræksbukser. Leverandøren forestår professionel vask af begge pakker. For medarbejdere på nogle af Nordværks genbrugspladser gælder en særskilt tilpasset ordning, hvor alt tøj ejes af Nordværk og leverandøren forestår mindst én årlig professionel vask med reflekskontrol. Al hi-viz beklædning skal opfylde kravene til DS/EN ISO 20471. En nærmere beskrivelse af kravene til beklædningen og de tilhørende ydelser fremgår af kravspecifikationen samt tilbudslisten.
Procedure og udbudsmateriale
Oplysninger fra bekendtgørelsen kan dække flere delkontrakter. Listerne nedenfor er separate uddrag; rækkefølgen kobler ikke et kriterium til en beskrivelse eller delkontrakt. Kontrollér krav, vægtning, frister, optioner og eventuelle rettelser i originalmaterialet.
Proceduretype (kildens kode)
- open
Tildelingskriterier
- Pris
- Kvalitet
- Miljø og bæredygtighed
Beskrivelser af tildelingskriterier
- Til brug for evaluering af underkriteriet "Pris" skal tilbudsgiver udfylde Tilbudslisten. Tilbudsgiver skal tilbyde et sortiment af beklædningsdele, der giver Ordregiver mulighed for at vælge mellem flere modeller/designs for hver beklædningsgruppe. Alle priser skal være i DKK, inkl. alle omkostninger, herunder f.eks. investering i beklædningen, vask, leje, vedligehold/reparation, oplægning af benklæder, ombytning, pakning, konsulentbistand, måltagning, undervisning, afgifter, gebyrer, tillæg (herunder miljøtillæg), transport og ekskl. moms. De tilbudte priser skal afgives således, at der ikke forekommer restafskrivninger, der skal afregnes for ved udløb af kontrakten. Der skal påregnes supplering af beholdningen i løbet af kontrakt-perioden. Afregning af restafskrivninger vil ikke blive accepteret. De tilbudte priser er bindende for Tilbudsgiver. De tilbudte enhedspriser vil være gældende i kontraktperioden. Den evalueringstekniske pris beregnes på baggrund af tilbudsgivers samlede tilbud, herunder priser for leje, eje, vask og øvrige ydelser i henhold til Tilbudslistens faner 1-4 samt tilbudsgivers tilbud på køb af Nordværks eksisterende beklædningsbeholdning, jf. Tilbudslistens fane 5. Tilbudsgivers tilbudte stykpris for overtagelse af den eksisterende beklædningsbeholdning, jf. kravspecifikationens afsnit 8.3, indgår med omvendt fortegn i den samlede evalueringstekniske pris, således en højere tilbudt stykpris reducerer tilbudsgivers evalueringstekniske pris. Ved beregningen ganges den tilbudte stykpris med det i Tilbudslisten fastsatte maksimale antal betalte beklædningsgenstande, jf. kravspecifikationens afsnit 8.3.1, uanset det faktiske antal genstande, der godkendes ved kvalitetskontrollen. Godkender tilbudsgiver et antal beklædningsgenstande ud over det fastsatte loft, overtages den overskydende beholdning vederlagsfrit og indgår ikke i beregningen af den evalueringstekniske pris.
- Til brug for evaluering af underkriteriet ”Kvalitet” skal tilbudsgiver fremsende vareprøver på de efterspurgte beklædningsgenstande i tilbudslistens kolonne H, Fane 1 og 2, samt udfylde Bilag 7 Kvalitets- og Miljø og bæredygtighedsbesvarelse. Nordværk vil foretage en samlet vurdering af underkriteriet ”Kvalitet” på baggrund af det fremsend-te materiale. Nordværk vil i den forbindelse tillægge følgende forhold særlig positiv vægt: • Komfort og pasform – vareprøver 30% • Implementeringsplan – beskrivelse 30% • Service og samarbejde – beskrivelse 20% • Ressourcestyring og IT-løsning – beskrivelse 20%
- Til brug for evaluering af underkriteriet ”Miljø og bæredygtighed” skal tilbudsgiver fremsende et udfyldt Bilag 7 Kvalitets- og Miljø og bæredygtighedsbesvarelse. Nordværk vil foretage en samlet vurdering af underkriteriet ”Miljø og bæredygtighed” på baggrund af det fremsendte materiale. Nordværk vil i den forbindelse tillægge følgende forhold særlig posi-tiv vægt: • Miljøvenlig brug af emballage ved levering 30% • Cirkulær upcycling af udtjent beklædning i lejeløsning 40% • Leverandørens dokumenterede bæredygtighedsstrategi for produktion og leverandørkæde 30%
Andre bekendtgørelser i samme CPV-kategori
Nyeste bekendtgørelser med samme firecifrede CPV-kategori. Listen kan omfatte både åbne udbud og historik.
- Vask og leje af linned til primært plejecentre i Helsingør Kommune
Helsingør Kommune
- Beklædning og fodtøj til Service og Beredskab
Fællesindkøb Midt
- EU-udbud vedr. Levering af grov arbejdsbeklædning og sikkerhedsfodtøj til Aalborg Kommune
Aalborg kommune
- EU-udbud vedr. Levering af grov arbejdsbeklædning og sikkerhedsfodtøj til Aalborg Kommune
Aalborg kommune
- Udbud på vask, leje og levering af Linned
Fællesudbud Sjælland
- EU-UDBUD På indkøb og levering af Arbejdsbeklædning til medarbejdere hos Svendborg Kommune (CETS)
Svendborg Kommune