TED604244-2026
Rammeaftale for totalrådgivning om kunstgræsbaner og andre idrætsanlæg
Frist om 22 dage
Overvejer du at byde? Start gratis - Ordregiver
- Rødovre Kommune
- Oplyst værdi / estimat
- 10.000.000 DKK
- Frist
- 1.10.2026
- Publiceret
- 2.9.2026
- Leveringssted (NUTS)
- DK012, DNK
Dataposten opdateret . Datakilder, dækning og beregningsmetode.
Beskrivelse
Rammeaftale
Procedure og udbudsmateriale
Oplysninger fra bekendtgørelsen kan dække flere delkontrakter. Listerne nedenfor er separate uddrag; rækkefølgen kobler ikke et kriterium til en beskrivelse eller delkontrakt. Kontrollér krav, vægtning, frister, optioner og eventuelle rettelser i originalmaterialet.
Proceduretype (kildens kode)
- open
Tildelingskriterier
- Pris
- Bemanding
- Proces
Beskrivelser af tildelingskriterier
- Pris vægter 40%. Ved underkriteriet ”Pris” forstås tilbudsgiverens samlede tilbudssum (evalueringsteknisk honorar) i henhold til tilbudslisten.
- Bemanding vægter 30%. Ved underkriteriet ”Bemanding” forstås de erfaringer og kompetencer, som tilbudsgiver vil bemande udvalgte nøglefunktioner med. Tilbudsgiver skal som del af sit tilbud vedlægge CV-er på de tilbudte nøglemedarbejdere inden for Ordregivers definerede medarbejderkategorier, jf. tilbudslisten som er: Projektleder (mindst 10 års relevant erfaring som projektleder med anlæg af kunstgræsbaner), projekteringsleder (mindst 10 års relevant erfaring), anlægsingeniør (mindst 5 års relevant erfaring), landskabsarkitekt 3D-modellering (mindst 10 års relevant erfaring), fagspecialist inden for kunstgræs (mindst 10 års relevant erfaring), fagspecialist inden for lys og lysberegninger (mindst 5 års relevant erfaring), fagspecialist inden for støjberegninger (mindst 5 års relevant erfaring), fagspecialist inden for afvanding (mindst 5 års relevant erfaring) og fagspecialist inden for miljø og VVM (mindst 10 års relevant erfaring). Det er et mindstekrav, at tilbudsgiver inden for hver medarbejderkategori tilbyder 1 nøglemedarbejder. Hver tilbudt nøglemedarbejder kan alene optræde som nøglemedarbejder under én medarbejderkategori. Hvis en medarbejder besidder kompetencer inden for flere medarbejderkategorier, er tilbudsgiver forpligtet til at vælge inden for hvilken medarbejderkategori, den pågældende medarbejder tilbydes som nøglemedarbejder. Underkriteriet ”Bemanding” vurderes ud fra en helhedsvurdering af den samlede besvarelse af underkriteriet, hvor der lægges vægt på i hvor høj grad: a) CV’erne som helhed demonstrerer et erfarings- og kompetenceniveau, der kan løfte den udbudte opgave, herunder ansvar for myndighedsbehandling, b) CV’et for den enkelte nøgleperson demonstrerer konkret, relevant og tilstrækkelig erfaring og kompetencer i forhold til den funktion og det ansvar, der skal varetages af det pågældende fagområde, c) den tilbudte Projektleder demonstrerer erfaring med brugerprocesser, som kan medvirke til at sikre, at brugere/bestillers behov bliver afdækket ved opstart af en opgave og sikrer en god proces fra start til slut.
- Proces vægter 30%. Ved underkriteriet ”Proces” forstås tilbudsgiverens redegørelse for, hvordan opgaven planlægges, organiseres og gennemføres fra opstart til aflevering. Tilbudsgiver skal som del af sit tilbud udarbejde en kortfattet og klar beskrivelse af den foreslåede proces, herunder: Overordnet tilgang til opgavens gennemførelse, herunder faseopdeling og milepæle, metode for styring af tid, økonomi og kvalitet, organisering og samarbejde internt i rådgiverteamet samt med bygherre og øvrige interessenter, håndtering af myndighedsprocesser og nødvendige tilladelser, involvering af brugere og sikring af en effektiv og værdiskabende dialog, identifikation og håndtering af risici og anvendelse af digitale værktøjer, herunder eksempelvis 3D-modellering (hvor relevant). Underkriteriet ”Proces” vurderes ud fra en helhedsvurdering af den samlede besvarelse af underkriteriet, hvor der lægges vægt på i hvor høj grad: a) den beskrevne tilgang til opgaveløsningen er velstruktureret og fleksibel, herunder at faseopdeling, milepæle samt metoder til styring af tid, økonomi og kvalitet understøtter en sikker og effektiv gennemførelse af opgaver af forskellig karakter og kompleksitet, b) organiseringen af rådgiverteamet samt samarbejdet med ordregiver, brugere og øvrige interessenter er hensigtsmæssigt tilrettelagt og understøtter effektiv kommunikation, koordinering og beslutningstagning gennem opgaveforløbet, c) tilbudsgiver demonstrerer en systematisk tilgang til håndtering af myndighedsforhold og risici, herunder evne til at identificere, forebygge og håndtere forhold, som kan påvirke opgavernes kvalitet, økonomi eller tidsplan, d) At anvendelsen af digitale værktøjer og øvrige arbejdsmetoder bidrager til kvalitet, videndeling, koordinering, transparens og effektiv opgaveløsning under rammeaftalen.
Beskrivelser af krav til deltagelse
- Det er et mindstekrav, at tilbudsgiver har haft en positiv egenkapital (forstået som differencen mellem aktiver og passiver) for hvert af de 3 seneste afsluttede regnskabsår, for hvilke der foreligger endeligt godkendt, revisorpåtegnet regnskab. Endvidere er det et mindstekrav, at tilbudsgiver har haft en samlet omsætning på 20 mio. kr. ekskl. moms for hvert af de 3 seneste afsluttede regnskabsår, for hvilke der foreligger endeligt godkendt, revisorpåtegnet regnskab. Endelig er det et mindstekrav, at tilbudsgiver har haft en soliditetsgrad på minimum 20 % for hvert af de 3 seneste afsluttede regnskabsår, for hvilke der foreligger endeligt godkendt, revisorpåtegnet regnskab. Tilbudsgiver skal udfylde ESPD med oplysning om den efterspurgte egenkapital, soliditetsgrad og omsætning. Som dokumentation for overholdelse af mindstekrav skal den vindende tilbudsgiver fremlægge revisorattesteret dokumentation (enten årsrapport eller erklæring), som dokumenterer den krævede egenkapital og soliditetsgrad.
- Det er et mindstekrav, at ansøger har gennemført mindst 1 lignende totalrådgivningsopgave, som svarer til den udbudte opgave. Ved vurdering af om reference svarer til den udbudte opgave, er det et mindstekrav at følgende forhold tilsammen er opfyldt ved de indleverede referencer: 1) Mindst 1 reference omhandler totalrådgivning på en anlagt eller renoveret 11mands kunstgræsbane, hvor entreprisen er afleveret inden for de sidste 3 år. 2) Mindst 1 reference omhandler teknisk rådgivning vedrørende renovering eller anlæggelse af enten: a. Udendørs kunstgræsbane eller udendørs idrætsanlæg indeholdende funktionen atletikbane, paddeltennis bane eller hockeybane og b. Anlæg skal være beliggende på et fredet areal og c. Tilbudsgiver skal som led i rådgivningsopgaven have leveret materiale i form af teknisk notat, projektmateriale eller visualiseringer til brug for forelæggelse for fredningsmyndigheden, og d. Den pågældende entreprise er afleveret inden for de sidste 5 år. Ordregiver accepterer referencer vedrørende relevante rådgivningsydelser, der er udført inden for de seneste 5 år. Baggrunden er, at rådgivningsopgaver vedrørende idrætsanlæg på fredede arealer udgør et begrænset og specialiseret marked. Projekterne forudsætter typisk myndighedsdialog og udarbejdelse af materiale til brug for fredningsmyndighedens behandling og har ofte et langvarigt forløb fra projektering til entreprisens aflevering. En 3-årig referenceperiode vurderes derfor at kunne begrænse konkurrencen unødigt og reducere antallet af egnede tilbudsgivere. En 5-årig periode sikrer, at ordregiver kan identificere tilbudsgivere med relevant og fortsat anvendelig erfaring, samtidig med at kravet fortsat er relevant og proportionalt i forhold til kontraktens genstand. 3) Mindst 1 reference omhandler projektering af terræn ved anvendelse af 3D-modellering i forbindelse med renovering eller anlæggelse af kunstgræsbaner eller udendørs idrætsanlæg indeholdende funktionen atletikbane, paddeltennis bane eller hockeybaner, hvor entreprisen er afleveret inden for de sidste 3 år. Ordregiver forbeholder sig ret til at kontakte kunde med henblik på verificering af oplysninger i referencebeskrivelsen. Ansøgning skal indeholde beskrivelse af referenceprojekter, idet referencebeskrivelser danner grundlag for vurdering af opfyldelse af mindstekrav. Ordregiver ser gerne, at ansøger ud for hver reference oplyser følgende: 1) Navn og kontaktoplysning på kunde samt kontaktperson hos kunden, 2) Beskrivelse af lignende opgave, inklusive oplysning om kontrakttype/ rådgivningsform, anlæggets indhold og størrelse, om anlæg er beliggende på fredede arealer samt rolle under fremlæggelse for fredningsmyndigheden, og om projektering af terræn er foretaget ved brug af 3D-modellering, 3) Periode for udførelse med oplysning om start og slutdato for rådgivningsydelse samt 4) Tilbudsgivers rolle under opgavens udførelse. Der må maksimalt vedlægges 5 referencer. Dette krav gælder også, hvis tilbudsgiver består af et team af flere økonomiske aktører. I det omfang ansøgning indeholder flere end 5 referencer, vil alene de 5 første referencer blive tillagt betydning. Referencer skal beskrives i ESPD. Tilbudsgiver har mulighed for at vedlægge beskrivelse af referencer i særskilt bilag til ESPD, idet der i ESPD skal henvises til de relevante bilag. Hver reference må maksimalt fylde 1 A4-side.
Oplyste spørgefrister
- 2026-09-18+02:00
Udbudsmateriale
Aflevering af tilbud
Andre bekendtgørelser i samme CPV-kategori
Nyeste bekendtgørelser med samme firecifrede CPV-kategori. Listen kan omfatte både åbne udbud og historik.
- Totalrådgivning vedr. renovering af vinduer, facade og kælderrum samt fortætning af nye tagboliger
Boligforeningen AAB
- Udbud af rammeaftale om rådgivning og bistand vedrørende udførelse af nye og egenfinansierede videregående forureningsundersøgelser
Region Syddanmark
- EEA/CCE/R0/26/005 - Comprehensive review of Energy Community Contracting Parties' Greenhouse Gas Inventories in 2027 under the adapted Governance Regulation 2018/1999 and related capacity-building activities
European Environment Agency (EEA)
- Leje af højhastighedstog til test 275 km/h
Banedanmark
- Digital ortho photos of forest areas
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
- Ressourcepersonsudbud Projektleder Anlægsprogrammer - 37 timer per uge
Banedanmark