Gå til hovedindhold
UdbudsScanner
Alle udbud
TED610190-2026

Offentligt udbud vedrørende levering af polymer for Provas - Haderslev Spildevand A/S

Ordregiver
Provas - Haderslev Spildevand A/S
Oplyst værdi / estimat
3.228.628 DKK
Frist
22.10.2026
Publiceret
4.9.2026
Leveringssted (NUTS)
DK032, DNK

Dataposten opdateret . Datakilder, dækning og beregningsmetode.

Beskrivelse
Udbuddet vedrører en rammeaftale om løbende levering af polymer til Provas - Haderslev Spildevand A/S’ renseanlæg til slutafvanding jf. Bilag 1.1 – Oversigt over renseanlæg. Den estimerede værdi for rammeaftalen er anslået til at være 807.157 kr. pr. år med en estimerede mængde på 23.920 kg pr. år. Den estimerede værdi og mængde er udelukkende vejledende og baserer sig på historiske tal og forventet fremtidige behov, hvorfor de ikke kan tages som udtryk for en garanteret fremtidig omsætningsstørrelse. Rammeaftalens maksimale værdi kan maksimalt være op til 30% højere end den anslåede mængde. Ordregiver ønsker at indgå rammeaftale med to (2) leverandører, som hver vil blive tildelt en rangering baseret på kriteriet "Pris." Denne rangering afgør, hvilken leverandør der primært benyttes, med prioritering efter højeste score. Hvis den øverst rangerede leverandør ikke kan imødekomme en specifik opgave i overensstemmelse med aftalens krav, vil opgaven overgå til den næstbedste leverandør. Rammeaftalen har en varighed på 48 måneder fra rammeaftalens underskrift indtil d. 30.11.2030. For nærmere beskrivelse af krav til opgavens omfang henvises til Bilag 1 – Kravspecifikation samt Bilag 2 - Tilbudsliste. Ordregiver har valgt ikke at udbyde særskilte delkontrakter. Ordregiver har, med baggrund i økonomiske forhold skønnet, at der med en samlet aftale kan opnås mere fordelagtige priser. Af hensyn til kvaliteten og sammenhængen i den samlede udbudte opgave vurderes det hensigtsmæssigt med én samlet Rammeaftale, ligesom en opdeling, ud fra et markedsmæssigt forhold, ikke skønnes at give yderligere virksomheder – herunder SMV – mulighed for at afgive tilbud.

Procedure og udbudsmateriale

Oplysninger fra bekendtgørelsen kan dække flere delkontrakter. Listerne nedenfor er separate uddrag; rækkefølgen kobler ikke et kriterium til en beskrivelse eller delkontrakt. Kontrollér krav, vægtning, frister, optioner og eventuelle rettelser i originalmaterialet.

Proceduretype (kildens kode)

  • open

Tildelingskriterier

  • Pris

Beskrivelser af tildelingskriterier

  • Ordregiver vil identificere det økonomisk mest fordelagtige tilbud på baggrund af tildelingskriteriet ”Pris”. Evalueringen vil ske objektivt, og hvert tilbud vil således blive vurderet i forhold til det anførte tildelingskriterium.

Beskrivelser af krav til deltagelse

  • Tilbudsgiver skal indgive det fælles europæiske udbudsdokument (herefter ESPD) med angivelse af følgende oplysninger: Tilbudsgiver skal oplyse egenkapitalen som ”Finansielt nøgletal" for hvert af de seneste to (2) afsluttede regnskabsår, hvilket oplyses under ”Beskrivelse”. Egenkapitalen skal beregnes og oplyses efter metoden angivet i Årsregnskabslovens § 25 (LBK nr. 838 af 08/08/2019). Hvis tilbudsgiver baserer sig på en eller flere enheders kapacitet (f.eks. et moderselskab eller søsterselskab eller en underleverandør) eller er en sammenslutning af økonomiske aktører (f.eks. et konsortium), skal information tillige angives i et separat ESPD for hver af disse enheder. Det er tilbudsgivers ansvar at sikre, at mindstekravene til økonomisk og finansiel formåen er opfyldt, når egnetheden baseres på anden enheds kapacitet eller tilbudsgiver er en sammenslutning af økonomiske aktører (f.eks. et konsortium). ESPD fungerer som et foreløbigt bevis for, at tilbudsgiver opfylder minimumskrav til egnethed i relation til økonomisk og finansiel kapacitet. Inden tildelingsbeslutningen skal der fremlægges følgende dokumentation for økonomisk og finansiel kapacitet: Virksomhedens balance eller uddrag heraf i de seneste to (2) disponible årsrapport/årsregnskab, såfremt offentliggørelse af balancen er lovpligtig i det land, hvor virksomheden er etableret, eller anden dokumentation for egenkapitalens størrelse. Ved en sammenslutning af virksomheder (f.eks. et konsortium) skal oplysningerne i de 2 seneste disponible årsrapport/årsregnskab afgives for hver af de deltagende virksomheder i sammenslutningen. Baserer virksomheden sig på andre enheders økonomiske og finansielle formåen (f.eks. et moder-, søsterselskab eller en underleverandør), skal oplysningerne ligeledes afgives for disse enheder. Mindstekrav til det niveau, der kræves: Som minimumskrav kræves en positiv egenkapital for de seneste to (2) afsluttede regnskabsår. Såfremt tilbudsgiver baserer sig på andre enheders formåen, beregnes egenkapitalen som virksomhedens og disse andre enheders samlede egenkapital i de seneste (to) 2 disponible årsrapport/årsregnskab. Ved en sammenslutning af virksomheder (f.eks. et konsortium) beregnes egenkapitalen som virksomhedernes samlede egenkapital i det seneste disponible årsrapport/årsregnskab. Oplysningerne angives i ESPD afsnit IV.B.
  • Tilbudsgiver skal anføre op til 3 referencer som tilbudsgiver har udført i løbet af de sidste 3 år inden tilbudsfristen, som alene eller sammen opfylder mindstekravet om sammenlignelige referencer jf. mindstekrav nedenfor. Referencerne skal være med fokus på de nedenstående punkter, som gør referencerne sammenligneligelige og konditionsmæssige i forhold til den delkontrakt som der afgives tilbud på. En reference består af de arbejder/leverancer, som tilbudsgiver har udført for den pågældende modtager (kunde) i en given periode i de sidste 3 år fra tilbudstidspunktet. Tilbudsgiver skal derfor beskrive alle de sammenlignelige arbejder, som er udført for den pågældende modtager (kunde) under én (1) reference. Kun referencer, der vedrører arbejder/leverancer, som er udført frem til tilbudstidspunktet, vil blive tillagt betydning ved vurdering af, hvilke tilbudsgivere der har dokumenteret de mest relevante referencer. Hvis der er tale om en igangværende opgave, er det således alene den del af arbejder/leverancer, der allerede er udført frem til tilbudstidspunktet, som vil indgå i vurderingen af, om referencen opfylder mindstekravet nedenfor. Hver reference bedes indeholde en beskrivelse af den udførte arbejde/leverance. Endvidere bedes referencen indeholde den økonomiske værdi af arbejde/leverancen (beløb), dato for arbejde/leverancen samt navn på kunden (modtager). Ved angivelse af dato for arbejdet/leverancen bedes tilbudsgiver angive datoen for arbejdets/leverancens påbegyndelse og afslutning. Er dette ikke muligt, f.eks. fordi opgaverne er udført løbende i henhold til en rammeaftale, bedes tilbudsgiver i beskrivelsen af leverancen angive, hvordan datoen er angivet. Der kan maksimalt angives 3 referencer, uanset om tilbudsgiver er en enkelt virksomhed, om tilbudsgiver baserer sig på andre enheders tekniske formåen, eller om der er tale om en sammenslutning af virksomheder (f.eks. et konsortium). Såfremt der angives mere end 3 referencer, vil der alene blive lagt vægt på de 3 nyeste referencer. Referencer herudover vil blive set bort fra. Såfremt det ikke kan afgøres, hvilke referencer, der er de nyeste 3 referencer, vil referencerne blive udvalgt ved lodtrækning. Mindstekrav til det niveau, der kræves: Det er et mindstekrav, at der kan fremvises minimum én (1) sammenlignelige reference udført indenfor de seneste tre (3) år. Ved sammenlignelig reference forstås: • Levering af polymerer til et forsyningsselskab i min. 2 sammenhængende år samt minimum størrelsesmæssigt sammenligneligt med Ordregiver, i relation til produkter og mængde.

Udbudsmateriale

Aflevering af tilbud

Andre bekendtgørelser i samme CPV-kategori

Nyeste bekendtgørelser med samme firecifrede CPV-kategori. Listen kan omfatte både åbne udbud og historik.