TED613395-2026
Gentofte Sportspark - udbud af teknisk rådgivning og bistand (Totalrådgivning) - renovering og modernisering - Ishal 1
- Ordregiver
- Gentofte Kommune
- Oplyst værdi / estimat
- —
- Frist
- —
- Publiceret
- 7.9.2026
- CPV
- 71000000
- Leveringssted (NUTS)
- DK012, DNK
- Ordregivers adresseområde (NUTS)
- DK012
Dataposten opdateret . Datakilder, dækning og beregningsmetode.
Beskrivelse
gælder for Gentofte Kommunes (i det følgende benævnt Ordregiver) udbud af Aftale om teknisk rådgivning og bistand (Totalrådgivning) vedrørende Renovering og modernisering af Ishal 1, Gentofte Sportspark, beliggende på Ved Stadion 6, 2820 Gentofte. Ishal 1 i Gentofte Sportspark er den største og mest brugte af skøjtehallerne i anlægget Gentofte Sportspark. Den fungerer som hjemmebane for Gentofte Stars, bruges til både ishockey, kunstskøjteløb og offentlig skøjtning, og er kendt for sin gode is, store tribune og centrale placering i sportsparken. Formålet med projektet er at gennemføre en omfattende renovering og teknisk modernisering af ishallen for at sikre en tidssvarende, energieffektiv og driftsstabil facilitet, der opfylder gældende myndighedskrav og fremtidige behov for brugere og driftspersonale. Projektet omfatter både bygningsmæssige, tekniske og funktionelle forbedringer. Der vil indgå genbrug af elementer og teknik fra nuværende ishaller, der så vidt muligt skal genanvendes og indtænkes som en del af den kommende renovering/modernisering, hvis deres stand vurderes som tilsvarende ny eller nyere. Der henvises i øvrigt til udbudsmaterialet bilag, herunder Projektbeskrivelse. For det samlede projekts realisering forudsættes det, at Gentofte Kommune løbende godkender projektets faser, herunder bl.a. igangsættelse af anlægsarbejder, og bevilliger de hertil fornødne midler. Der er for projektets realisering behov for gennemgående totalrådgivning, og det er denne kontrakt, der herved udbydes. Rådgivningsopgaven omfatter teknisk rådgivning og bistand ved udarbejdelse af byggeprogram, dispositionsforslag, projektforslag, myndighedsprojekt, udbuds- og udførelsesprojekt, fagtilsyn, byggeledelse, AMK (P+B), projektopfølgning, aflevering og overdragelse til drift samt 1. års eftersyn, jf. Bilag 1.1. Ordregiver vil tildele kontrakten til den tilbudsgiver, der på grundlag af tildelingskriteriet ”Bedste forhold mellem pris og kvalitet” har afgivet det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Den udbudte kontrakt er baseret på ABR18 vilkår med de fravigelser, der fremgår af udkast til kontrakten, jf. Bilag 1, og vil blive tildelt til én tilbudsgiver. Den udbudte kontrakt forventes udført i tidsrummet december 2026 til december 2029 (ekskl. ydelser relateret til afsluttende mangelhåndtering, 1 års eftersyn) For en nærmere beskrivelse af den udbudte opgave henviser Ordregiver til det samlede udbudsmateriale der forefindes: https://node1.field.dalux.com/service/redirect/client/ten/TID-485708105343051537/da-dk/public/tender/TID-485708105343051537 Udbuddet gennemføres som udbud med forhandling i medfør af udbudslovens § 61 (lov nr. 1564 af 15. december 2015 med senere ændringer) idet det er afgørende for projektets realisering at der sikres et velfungerende samarbejde mellem ordregiver og Bygherrerådgiver (BHR), og hvor kontraktens karakter og projektets stade, hvor der tidligt udbydes en central rådgivning, nødvendiggør en fleksibel udbudsproces, hvor det gennem forhandlinger er muligt at afklare og kvalificere tilbudsgivernes forståelse af opgaven. Formålet er at sikre, at der indgås kontrakt med den rådgiver, der bedst matcher opgavens indhold og krav til et tillidsfuldt og tæt samarbejde i hele projektforløbet. Udbudsformen medfører, at alle interesserede økonomiske aktører kan ansøge om at deltage i udbuddet. Det er dog kun ansøgere, som Ordregiver udvælger (prækvalificerer) og opfordrer dertil, der kan afgive tilbud. Ordregiver forventer at prækvalificere fire ansøgere. Ordregiver forventer at afholde 1 forhandlingsrunde, Ordregiver forbeholder sig ret til at foretage tildeling på baggrund af indsendte indledende tilbud. Ordregiver kan alene prækvalificere og tildele kontrakten til aktører, der opfylder de i udbuddet fastsatte egnethedskrav og som ikke er omfattet af udelukkelsesgrunde. Bygherre har valgt kontraktformen Totalrådgivning og således ikke opdelt ydelserne i flere delkontrakter, fordi projektet både omfatter høj kompleksitet med specialiserede løsninger ligesom projektet indeholder en lang række grænseflader, der kræver en koordineret og samlet indsats i projekteringsfasen. En samlet og gennemgående rådgivning er således afgørende for projektets succesfulde realisering.
Procedure og udbudsmateriale
Oplysninger fra bekendtgørelsen kan dække flere delkontrakter. Listerne nedenfor er separate uddrag; rækkefølgen kobler ikke et kriterium til en beskrivelse eller delkontrakt. Kontrollér krav, vægtning, frister, optioner og eventuelle rettelser i originalmaterialet.
Proceduretype (kildens kode)
- neg-w-call
Tildelingskriterier
- Pris
- Kvalitet - Organisation og bemanding
- Kvalitet - Løsningsbeskrivelse
Beskrivelser af tildelingskriterier
- Pris evalueres på grundlag af de tilbudte priser. Ordregiver har fastsat en mindstepris på 9.350.000 DKK ekskl. moms. De indkomne tilbud tildeles point for ”Pris” efter en model, der tager afsæt i en God pris på DKK 11.475.000 ekskl. moms og afvigelser herfra. Tilbud svarende til DKK 11.475.000 ekskl. moms tildeles karakteren 7. Tilbud, som svarer til mindsteprisen (9.350.000 DKK ekskl. moms) tildeles karakteren 10 point. Tilbud under mindstepris anses som ukonditionsmæssige. Tilbud, der er lig med eller større end mindstepris plus 50 procent (14.025.000 DKK) tildeles karakteren 0. De øvrige tilbud tildeles point ved interpolering mellem disse yderpunkter. Hvis halvdelen eller flere af de modtagne konditionsmæssige tilbud ligger uden for den økonomiske ramme (laveste evalueringstekniske pris plus 50 %), udvides den økonomiske ramme til den laveste pris + 75 %. Herefter foretages der en fornyet tildeling af point i henhold til den nye økonomiske ramme. Hvis halvdelen eller flere af de modtagne konditionsmæssige tilbud fortsat ligger uden for den økonomiske ramme efter udvidelsen, jf. ovenfor, udvides den økonomiske ramme yderligere til den laveste pris + 100 %. Herefter foretages der en fornyet tildeling af point i henhold til den nye økonomiske ramme. Der foretages ikke yderligere udvidelser. Dette gælder også, selvom halvdelen eller flere af de modtagne konditionsmæssige tilbud ligger uden for den økonomiske ramme efter den anden udvidelse. Disse tildeles 0 point (minimumpoint). Prisspændet er fastsat på baggrund af den forventede prisspredning i de indkomne tilbud på den udbudte opgave.
- Ved evalueringen af tilbuddets opfyldelse af underkriteriet ”Organisation og bemanding” vil Ordregiver ud fra en helhedsvurdering af dokumenterne afleveret i tilbud lægge vægt på og ud fra en skala på 0-10 tildele point på baggrund af følgende: • I hvor høj grad der etableres en organisation, som indeholder klare og logiske kompetence- og ansvarsforhold • I hvor høj grad den tilbudte organisation fremstår robust og velegnet til at kunne levere en kontinuerlig arbejdsindsats under hele projektet, • I hvor høj grad de tilbudte ressourcer dokumenterer relevante kompetencer og erfaring fra tilsvarende opgaver, herunder fra projekter om renovering og modernisering af sammenlignelige projekter
- Ved evalueringen af tilbuddets opfyldelse af underkriteriet ”Løsningsbeskrivelse” vil Ordregiver ud fra en helhedsvurdering af dokumenterne afleveret i tilbud lægge vægt på og ud fra en skala på 0-10 tildele point på baggrund af følgende: • I hvor høj grad tilbudsgiver demonstrerer faglig indsigt i opgaven og det udbudte projekt og indsigt i, hvordan opgaven tilrettelægges bedst muligt. • I hvor høj grad tilbudsgivers vurdering af risici og håndtering heraf giver konkret indsigt i, hvordan tilbudsgiver arbejder med risici og viser tilbudsgivers forståelse for det udbudte projekt • I hvor høj grad tilbudsgiver ved sin identifikation af fokuspunkter relateret til projektets bæredygtigheds- og energioptimings-muligheder udviser indsigt i og forståelse for det udbudte projekt og demonstrerer kendskab til og erfaring med disse emner
Beskrivelser af krav til deltagelse
- Ordregiver stiller følgende minimumskrav til ansøgers økonomiske og finansielle formåen: • Gennemsnitlig omsætning på minimum DKK 20 mio. DKK ekskl. moms i de tre senest afsluttede regnskabsår.
- Ordregiver stiller følgende minimumskrav til ansøgers økonomiske og finansielle formåen: • Gennemsnitlig soliditetsgrad på minimum 15 procent i de senest tre afsluttede regnskabsår (Soliditetsgrad = (egenkapital/passiver) x 100 pct.
- Ordregiver stiller følgende minimumskrav til ansøgers økonomiske og finansielle formåen: • Positiv egenkapital i hvert af de senest tre afsluttede regnskabsår
- Såfremt flere end fire ansøgere kan prækvalificeres vil 4 ansøgere udvælges på baggrund af en samlet vurdering af relevansen af ansøgerens referencer i forhold til den udbudte opgave, således at ansøgerne med de mest relevante referencer udvælges. Til brug for udvælgelsen kan vedlægges op til fem (5) referencer, der bør indeholde følgende oplysninger • Projektets navn og adresse • Bygherres navn og kontaktperson inkl. kontaktdata • Projektets oplysninger, herunder om størrelse (m2) • Udførelsestidspunkt, herunder om opgaven er igangværende og i så fald oplysning om fase • Kontrakttype samt -værdi for den udførte rådgivning • Ansøgers rolle i projektet • Beskrivelse af på hvilken måde referencen udgør relevant erfaring i forhold til den udbudte opgave Referencer må maksimalt være 5 år, regnet fra referencens afleveringstidspunkt på ansøgningstidspunktet. Alder for referencer er fraveget i forhold til Udbudslovens angivelser for at der sikres tilstrækkeligt konkurrence, idet den udbudte kontrakt relaterer sig til en projekttype, der ikke er hyppigt forekommende. Referencer kan vedrøre igangværende projekter, dog skal igangværende projekter minimum have afsluttet Udbudsprojektering[RE3.1] jf. YBL 2018, idet der dog vil indgå i ordregivers vurdering, hvor langt referenceprojektet er, ligesom afleverede projekter vægter højere end projekter, der ikke er afleveret. Fremlægger ansøger flere end 5 referencer, kan ansøger alene forvente, at de 5 førstnævnte referencer vil blive tillagt vægt i udvælgelsen. Dette gælder også, hvis ansøger er en sammenslutning af økonomiske aktører og/eller hvis ansøger har baseret sin ansøgning på en eller flere andre enheders tekniske og faglige formåen. Udvælgelsen af de 4 bedst egnede ansøgere vil alene ske på baggrund af de referencer, som ansøger har fremsendt. Ansøgere opfordres til at vedlægge særskilte referenceblade, hvis omfang ikke overstiger 1 A4 side. Referencerne skal dokumentere ansøgers formåen og vil blive vurderet ud fra følgende: a) I hvor høj grad referencerne dokumenterer erfaring med rådgivning leveret som totalrådgivning jf ABR, under hvilket der er leveret såvel arkitektfaglig som ingeniørfaglig rådgivning, samt ydelser som projekteringsledelse i samme størrelse og kompleksitet som den udbudte opgave b) I hvor høj grad referencerne dokumenterer erfaring med renovering og modernisering af idrætsfaciliteter (bygninger) i samme størrelse og kompleksitet som den udbudte opgave c) I hvor høj grad referencerne dokumenterer erfaring med gennemførelse og styring af projekter med samme eller tilsvarende funktioner i samme størrelse og kompleksitet som den udbudte opgave For referencernes relevans i forhold til de forskellige kategorier vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad referencerne samlet dokumenterer ansøgers erfaring indenfor de ovenfor nævnte 3 kategorier (a-c) herunder vurderes det særligt positivt såfremt de enkelte referencer rummer erfaring med flest mulige af disse kategorier. En reference kan bruges til at opfylde flere kategorier. Referencer kan vedlægges ansøgning som bilag.
Udbudsmateriale
Aflevering af tilbud
Andre bekendtgørelser i samme CPV-kategori
Nyeste bekendtgørelser med samme firecifrede CPV-kategori. Listen kan omfatte både åbne udbud og historik.
- Totalrådgivning vedr. renovering af vinduer, facade og kælderrum samt fortætning af nye tagboliger
Boligforeningen AAB
- Leje af højhastighedstog til test 275 km/h
Banedanmark
- Digital ortho photos of forest areas
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
- Ressourcepersonsudbud Projektleder Anlægsprogrammer - 37 timer per uge
Banedanmark
- Ressourceperson Stadieplanlægger - 10 timer per uge
Banedanmark
- Nybyggeri, Sigurdsgade
Københavns Professionshøjskole