Gå til hovedindhold
UdbudsScanner
Alle udbud
TED619047-2026

Parkeringssystem

Ordregiver
Danmarks Tekniske Universitet - DTU
Oplyst værdi / estimat
2.000.000 DKK
Frist
29.9.2026
Publiceret
8.9.2026
Leveringssted (NUTS)
DK012, DNK
Ordregivers adresseområde (NUTS)
DK012

Dataposten opdateret . Datakilder, dækning og beregningsmetode.

Beskrivelse
DTU ønsker at købe et parkeringssystem til DTU’s campus i Lyngby. Med et parkeringssystem mener DTU et teknisk system, der anvendes til at registrere og styre brugen af en DTU’s parkeringspladser. Systemet har til formål at give et løbende overblik over, hvor mange parkeringspladser der er optaget, og hvor mange der er ledige. Registreringen skal ske ved hjælp af kameraer eller induktive spoler, som er placeret ved ind- og udkørslerne til parkeringspladserne. Hver gang en bil kører ind på parkeringspladsen, tælles den som en optaget plads, og hver gang en bil kører ud, frigives der tilsvarende en plads. På den måde kan systemet løbende beregne, hvor mange parkeringspladser der er til rådighed. Oplysningerne skal vises på digitale parkeringsskilte ved indkørslen eller langs adgangsvejene, hvor bilisterne kan se, hvor mange pladser der er ledige, før de kører ind på området.

Procedure og udbudsmateriale

Oplysninger fra bekendtgørelsen kan dække flere delkontrakter. Listerne nedenfor er separate uddrag; rækkefølgen kobler ikke et kriterium til en beskrivelse eller delkontrakt. Kontrollér krav, vægtning, frister, optioner og eventuelle rettelser i originalmaterialet.

Proceduretype (kildens kode)

  • open

Tildelingskriterier

  • Pris
  • Kvalitet og funktionalitet
  • Drift, stabilitet og service

Beskrivelser af tildelingskriterier

  • Prisen, der evalueres på, er priserne angivet i Bilag 2 – Priser, altså ”Aftalesum i alt”, der fremgår af afsnit 2.1, og ”Optionspriser i alt”, der fremgår af afsnit 2.2 DTU anvender en lineær pointmodel til at evaluere tilbuddenes priser. Den lineære pointmodel indebærer, at de tilbudte priser omregnes til point. De tilbudte priser tildeles point på en skala fra 0-10 efter nedenstående formel. Således tildeles laveste pris maksimumpoint 10, mens priser, der er 100% eller dyrere/højere end den laveste pris, tildeles 0 point. Øvrige priser herimellem tildeles point i henhold til formlen ved lineær interpolation. Såfremt mere end et af tilbuddene tildeles 0 point ved denne model, reguleres punktet for 0 point i opadgående retning med 5%-point indtil kun en tilbudsgiver tildeles 0-point. Punktet for 0 point vil dog uanset ovenstående ikke reguleres til højere end 200 %. Såfremt samtlige konditionsmæssige tilbud tildeles 9 point eller mere, ændres punktet for 0 point med 5%-point i nedadgående retning indtil minimum én tilbudsgiver tildeles mindre end 9 point. Punktet for 0 point vil dog uanset ovenstående ikke reguleres til lavere end 50 %. Ovenstående er udtryk for, at underkriteriet pris vurderes relativt, således at tilbuddene vurderes op imod hinanden.
  • DTU har udarbejdet tre evalueringskrav med tilhørende vægtning. Se Bilag 3 - Tilbudsgivers besvarelse. For hvert evalueringskrav vil DTU vurdere, hvor tilfredsstillende tilbuddet opfylder evalueringskravene. På baggrund af vurderingen af opfyldelsen tildeles point fra 0-10.

Beskrivelser af krav til deltagelse

  • Tilbudsgiver skal for de seneste 3 afsluttede og godkendte regnskabsår som minimum i gennemsnit have haft en Nettoomsætning på DKK 3.000.000. Den gennemsnitlige nettoomsætning bedes angivet i ESPD'et.
  • Tilbudsgiver skal for de seneste 3 afsluttede og godkendte regnskabsår som minimum i gennemsnit have haft en: - Egenkapital på DKK 1.000.000, og - Soliditetsgrad på 12 %. Den gennemsnitlige egentkapital og soliditetsgrad bedes angives i ESPD'et.
  • Tilbudsgiver skal som minimum angive 3 referencer for sammenlignelige aftaler. Med sammenlignelige aftaler menes aftaler vedrørende levering af et parkeringssystem med samme størrelse og kompleksitet, som det DTU ønsker at købe eller en sammenlignelig ydelse. Aftalen, som referencen henviser til, skal være færdigleveret inden for de seneste 5 år beregnet fra tilbudsfristen. Datoen for leveringen regnes fra leveringsdatoen for den pågældende aftale.

Oplyste optioner

  • Køb af yderligere 5 parkeringsskilte (levering og opsætning) Køb af yderligere 2 års service.

Udbudsmateriale

Aflevering af tilbud

Andre bekendtgørelser i samme CPV-kategori

Nyeste bekendtgørelser med samme firecifrede CPV-kategori. Listen kan omfatte både åbne udbud og historik.