Gå til hovedindhold
UdbudsScanner
Alle udbud
TED629443-2026

Offentligt udbud på levering af fødevarer, drikkevarer og kaffe/te til Professionshøjskolen Absalon

Oplyst værdi / estimat
46.800.000 DKK
Frist
Publiceret
14.9.2026
Leveringssted (NUTS)
DK022, DNK
Ordregivers adresseområde (NUTS)
DK022

Dataposten opdateret . Datakilder, dækning og beregningsmetode.

Tildeling

Vinderlisten dækker bekendtgørelsen. Denne visning har ikke en sikker kobling mellem hver vinder, delkontrakt, værdi og udløbsdato. Se originalen for fordelingen.

Bekendtgørelsens samlede værdi: 46.800.000 DKKKontrakt indgået: 27.8.2026
CVR 85500716Oplyst værdi: 46.800.000 DKK

Beløb er offentliggjorte værdier i bekendtgørelser og kan omfatte flere delkontrakter, rammeaftalelofter og estimater. De viser ikke faktisk omsætning eller forbrug. Valutaer summeres hver for sig uden omregning. Manglende beløb er ikke nul. Se datagrundlag og metode.

Beskrivelse
Udbudsprocessen omfatter en rammeaftale vedrørende levering af fødevarer, drikkevarer samt kaffe/te og relaterede forbrugsprodukter til Ordregiver. Udbuddet gennemføres som én (1) samlet rammeaftale, der skal understøtte en effektiv, sammenhængende og kvalitetsfokuseret forsyning til både kantinedrift, interne funktioner og salg til studerende, medarbejdere og øvrige besøgende. Formålet med rammeaftalen er at sikre en stabil og fleksibel leverance af et bredt varesortiment, der dækker Ordregivers samlede behov inden for daglig fødevareforsyning, drikkevaresortiment, kaffe og te og forbrugsartikler til forplejning af kaffe og te. Sortimentet skal understøtte både almindelig kantinedrift med produktion af måltider og servering samt salg gennem campusmiljøer og øvrige servicepunkter. En række af Ordregivers lokationer råder over egne kantiner og køkkener, som dagligt producerer måltider og drikkevarer til brugere og besøgende. Rammeaftalen skal samtidig sikre, at studerende og ansatte har adgang til et udvalg af drikkevarer, kaffe og te, der i kvalitet og genkendelighed svarer til almindeligt tilgængelige produkter i detailhandlen. Fødevarer Udbuddet omfatter et omfattende sortiment af dagligvare- og cateringorienterede fødevareprodukter, herunder: • Kolonialvarer, mejeriprodukter, konserves og basisvarer. • Bagværk, færdigretter, bageriprodukter og frostvarer. • Frisk frugt og grønt samt bær, både friske og frosne. • Fersk og frossent kød, herunder udskæringer og småkød af okse-, kalve-, svine-, lamme- og fjerkræprodukter. • Fersk og frossen fisk samt fiske- og skaldyrsprodukter, inklusive varer på dåse/glas, fiskefars og røget fisk. Sortimentet skal kunne understøtte kantinernes behov for råvarer i både daglig produktion og eventuelle sæsonudsving. Drikkevarer Rammeaftalen omfatter levering af et bredt udvalg af drikkevarer, herunder: • Læskedrikke, kildevand, juice mv. • Et udvalg af øl til videresalg, arrangementer og kantinebrug. Ordregiver ønsker at tilbyde brugerne et sortiment, der afspejler de produkter og brands, som er almindeligt tilgængelige i den omkringliggende detailhandel. Kaffe/te og tilhørende forbrugsartikler Udbuddet omfatter levering af produkter til Ordregivers samlede forplejning af kaffe og te, herunder: • Kaffeprodukter til både maskiner og manuel brygning. • Te i relevante varianter. • Forbrugsartikler til kaffemaskiner, herunder eksempelvis rensetabletter og andre nødvendige midler. Der henvises i øvrigt til udbudsmaterialet for en nærmere beskrivelse af de udbudte varer, herunder produkternes kvalitet, leveringssikkerhed, sortimentsbredde, emballagestørrelser mv. Specifikationerne beskriver både de lovpligtige kvalitetskrav samt de funktions- og anvendelseskrav, der gælder for de enkelte varekategorier. Der stilles krav om, at Tilbudsgiver præsenterer et sortiment, der i relevant omfang kan understøtte Ordregivers driftsbehov og sikre tilgængeligheden af centrale basisprodukter.

Procedure og udbudsmateriale

Oplysninger fra bekendtgørelsen kan dække flere delkontrakter. Listerne nedenfor er separate uddrag; rækkefølgen kobler ikke et kriterium til en beskrivelse eller delkontrakt. Kontrollér krav, vægtning, frister, optioner og eventuelle rettelser i originalmaterialet.

Proceduretype (kildens kode)

  • open

Tildelingskriterier

  • Pris

Beskrivelser af tildelingskriterier

  • Ordregiver vil identificere det økonomisk mest fordelagtige tilbud på baggrund af tildelingskriteriet ”Pris”. Tildelingskriteriet ”Pris” vil blive vurderet på baggrund af den samlede evalueringssum, jf. Tilbudsgivers besvarelse af tilbudslisten. Jeres anførte priser ekskl. moms, men inkl. alle øvrige omkostninger, bliver lagt til grund for evalueringen. Ordregiver henviser til tilbudslisten, hvoraf der fremgår en vejledning til udfyldelse af tilbudslisten. I tilbudsliste summeres den samlede evalueringssum automatisk. I tilfælde af, at der måtte være to (2) eller flere tilbud, som, efter Ordregivers gennemførte evaluering, har samme samlede tekniske evalueringssum, findes vinderen ved lodtrækning.

Andre bekendtgørelser i samme CPV-kategori

Nyeste bekendtgørelser med samme firecifrede CPV-kategori. Listen kan omfatte både åbne udbud og historik.