Gå til hovedindhold
UdbudsScanner
Alle udbud
TED637374-2026

Udviklingsselskabet By & Havn I/S' udbud af aftale om økonomisk rådgivning og bistand vedrørende udvikling af detail- og publikumsorienterede serviceerhverv på Levantkaj

Oplyst værdi / estimat
6.000.000 DKK
Frist
Publiceret
16.9.2026
Leveringssted (NUTS)
Ikke oplyst
Ordregivers adresseområde (NUTS)
DK011

Dataposten opdateret . Datakilder, dækning og beregningsmetode.

Beskrivelse
By & Havn står over for at skulle transformere Levantkaj i Nordhavn fra en eksisterende containerterminal til et moderne bykvarter. Med det nuværende lokalplanforslag forventes det, at der vil kunne etableres ca. 350.000 etagemeter boliger, serviceerhverv og offentlige funktioner samt ca. 50.000 etagemeter parkering fordelt på to parkeringshuse på Levantkaj. Lokalplanen vil også muliggøre anlæg af en metrohøjbane, en ny metrostation samt gang- og cykelforbindelser, der kobles sammen med de overordnede forbindelser i Nordhavn. Lokalplanforslaget vil fastlægge området til et blandet bolig- og erhvervsområde med karakter af boligområde med en forventet fordeling på bolig og erhverv på 75/25 med tilhørende faciliteter som skole og fodboldbane, dag-institutioner, kirke, halkompleks for sport, plejecenter mv. Lokalplanforslaget forventes politisk godkendt i Q4 2026, og den endelige lokalplan forventes vedtaget i Q3 2027. By & Havn vil være ansvarlig for anlægsarbejder, etablering af p-huse samt salg af byggeretter, og By & Havn har en ambition om, at alle byområder DGNB-certificeres til minimum Platin. I forbindelse med By & Havns kommende salg af byggeretter, ønsker By & Havn med dette udbud at indgå aftale med en rådgiver om økonomisk og kommerciel rådgivning relateret til By & Havns udvikling af primært stueetager indeholdende detail- og publikumsorienterede serviceerhverv på Levantkaj, som By & Havn vil gennemføre i et joint venture med en samarbejdspartner/investor. Rådgiverens ydelse vedrører rådgivning om som udgangspunkt ca. 6.000 – 7.000 m2 detail- og publikumsorienterede funktioner i stueetagerne - hvilket er det areal, som joint venturet skal eje og udleje - og omfatter ikke bistand med salg eller udvikling af øvrige boligbyggeretter eller øvrige ejendomme på Levantkaj. By & Havn overvejer dog muligheden for at udvide joint venture-selskabets opgave med inkludering af dele af erhvervsfelterne. Den udbudte aftale består af to overordnede dele (hovedopgaver), som kan have et tidsmæssigt overlap: • Forretningsplan: Udarbejdelse af en detaljeret forretningsplan til brug for processen vedr. at finde en samarbejdspartner/investor. Forretningsplanen skal beskrive, hvordan et selskab mellem samarbejdspartner/investor og By & Havn skal sammensættes og på et detaljeret niveau beskrive bl.a. likviditet, ejerfordeling, lejeniveau, indfasning af leje og forrentningskrav, mv. • Tilrettelæggelse og gennemførelse af en proces til at finde en samarbejdspartner/investor: Med inspiration fra processen ved By & Havns udvikling af Århusgadekvarteret i Nordhavn, ønsker By & Havn at finde en samarbejdspartner/investor, der kan indgå i et joint venture med By & Havn om at eje stueetager indeholdende detail- og publikumsorienterede serviceerhverv på Levantkaj med henblik på fælles udleje. Samarbejdspartneren/investoren skal være den aktive part i at lokalisere de rette lejere til disse stueetager. Rådgiveren skal bistå med at tilrettelægge og gennemføre en proces med at finde den rette samarbejdspartner/investor, herunder at identificere mulige kandidater samt gennemføre forhandlinger. Rådgiveren skal i forbindelse med udarbejdelsen af forretningsplanen og ved dialog med potentielle samarbejdspartnere/investorer vurdere sammen med By & Havn, om nogle af erhvervsfelterne skal inkluderes i joint venture-samarbejdet, for derved at skabe en mere attraktiv business case. Udførelsen af aftalen forventes igangsat i umiddelbar forlængelse af kontraktindgåelsen, som er planlagt til at finde sted umiddelbart før juleferien 2026. Aftalen løber som det klare udgangspunkt frem til, at joint venture-aftalen med samarbejdspartneren/investoren er indgået. Ud fra forventningerne til vedtagelse af lokalplan for Levantkaj, vil det for By & Havn være optimalt, hvis kontrakten med samarbejdspartneren/investoren (joint venture-aftalen) er på plads før 1. august 2027 og helst allerede inden industrisommerferien starter. By & Havn anerkender dog, at en række forhold kan føre til, at det ikke vil være muligt at have joint venture-aftalen på plads inden for den ønskede tidsramme. Rådgiver må under alle omstændigheder påregne, at arbejdet med begge hovedopgaver vil være intenst og forudsætte en kompetent og fleksibel projektorganisation. By & Havn har valgt at udbyde én samlet kontrakt i stedet for at opdele kontrakten i delkontrakter, da det er By & Havns vurdering, at det dels er nødvendigt med en samlet forretningsplan for hele Levantkaj, dels at det er klart mest hensigtsmæssigt i forhold til snitflader og i forhold til en hurtig udførelse, at det er den samme rådgiver, der udfører begge hovedopgaver.

Procedure og udbudsmateriale

Oplysninger fra bekendtgørelsen kan dække flere delkontrakter. Listerne nedenfor er separate uddrag; rækkefølgen kobler ikke et kriterium til en beskrivelse eller delkontrakt. Kontrollér krav, vægtning, frister, optioner og eventuelle rettelser i originalmaterialet.

Proceduretype (kildens kode)

  • restricted

Tildelingskriterier

  • Pris
  • Opgaveløsning

Beskrivelser af tildelingskriterier

  • For nærmere beskrivelse af underkriteriet henvises til udbudsbetingelsernes pkt. 7.6 og 8.3.1.
  • For nærmere beskrivelse af underkriteriet henvises til udbudsbetingelsernes pkt. 7.7 og 8.3.2.

Beskrivelser af krav til deltagelse

  • By & Havn stiller følgende krav til ansøgers økonomiske og finansielle formåen: • Ansøger skal have en bruttofortjeneste på mindst DKK 6.000.000 i det seneste afsluttede og reviderede regnskabsår. Oplysningerne om ansøgers bruttofortjeneste udfyldes i ESPD del IV, afsnit B, i feltet ”Finansielle nøgletal”. Hvis ansøger er et konsortium, og/eller hvis ansøger baserer sig på andre enheders økonomiske og finansielle formåen, er det ansøgers og enhedernes samlede formåen, der skal opfylde kravene til egnethed.
  • By & Havn stiller følgende krav til ansøgers økonomiske og finansielle formåen: • Ansøger skal have en egenkapital på mindst DKK 3.000.000 i det seneste afsluttede og reviderede regnskabsår. Oplysningerne om ansøgers egenkapital udfyldes i ESPD del IV, afsnit B, i feltet ”Finansielle nøgletal”. Hvis ansøger er et konsortium, og/eller hvis ansøger baserer sig på andre enheders økonomiske og finansielle formåen, er det ansøgers og enhedernes samlede formåen, der skal opfylde kravene til egnethed.
  • By & Havn stiller følgende krav til ansøgers økonomiske og finansielle formåen: • Ansøger skal have en soliditetsgrad på mindst 40 % i det seneste afsluttede og reviderede regnskabsår. Oplysningerne om ansøgers soliditetsgrad udfyldes i ESPD del IV, afsnit B, i feltet ”Finansielle nøgletal”. Hvis ansøger er et konsortium, og/eller hvis ansøger baserer sig på andre enheders økonomiske og finansielle formåen, er det ansøgers og enhedernes samlede formåen, der skal opfylde kravene til egnethed.
  • Ansøger skal angive minimum én reference og maksimum fem referencer, der er udført inden for de seneste fem år regnet fra ansøgningsfristen. By & Havn stiller følgende krav til ansøgers referencer: 1) Ansøger skal have erfaring med at udarbejde forretningsplaner 2) Ansøger skal have erfaring med at identificere en egnet partner til en kunde og med at bistå kunden med at forhandle grundlaget for samarbejdet mellem kunden og partneren Kravene til ansøgers referencer kan opfyldes ved én reference, hvis referencen både omfatter udarbejdelse af forretningsplan og identifikation af en egnet partner og bistand til kunden med at forhandle aftalegrundlaget mellem kunden og partneren. Ansøger bedes for hver reference oplyse følgende: • Beskrivelse: En beskrivelse af de af ansøger udførte opgaver. • Beløb: Referencens værdi (beløbet som kunden har betalt til ansøger angivet i DKK ekskl. moms) • Dato: Start- og slutdato for udførelsen af opgaven for kunden. For referencer, der endnu ikke er afsluttet (hvor samarbejdet fortsat pågår), efterlades feltet ”Slutdato” eventuelt tomt, hvis det ikke vides, hvornår samarbejdet ophører. • Modtagere: Kundens navn og angivelse af kontaktperson hos kunden med navn og kontaktoplysninger (e-mail og telefonnummer) Oplysningerne om ansøgers referencer udfyldes i ESPD del IV, afsnit C, i feltet ”For så vidt angår tjenesteydelseskontrakter: udførelse af tjenesteydelser af den anførte type”. Alternativt kan ansøger angive oplysningerne om ansøgers referencer i et bilag til ESPD’et, og henvise hertil i det ovennævnte felt i ESPD del IV, afsnit C. Hvis ansøger er et konsortium, og/eller hvis ansøger baserer sig på andre enheders tekniske og faglige formåen, er det ansøgers og enhedernes samlede formåen, der skal opfylde kravene til egnethed.
  • Er der flere end fem ansøgere, som opfylder By & Havns krav til udelukkelse og egnethed, vil By & Havn udvælge de fem ansøgere, der efter By & Havns vurdering er bedst egnede til at udføre kontrakten på baggrund af kriteriet: De mest relevante referencer. Ved bedømmelsen af referencerne vil By & Havn lægge vægt på: • I hvilket omfang ansøgers referencer indholdsmæssigt er sammenlignelige med den udbudte kontrakt • Omfanget af ansøgers referencer. Større referencer vurderes mere positivt end lige så relevante, men mindre referencer. Bedømmelsen sker desuden ud fra ansøgers – eller hvis relevant støttevirksomheders – rolle i forhold til referencens udførelse. Udvælgelsen af de fem bedst egnede ansøgere vil alene ske på baggrund af de referencer, som ansøger har oplyst om i ESPD’et (eller i et bilag, som ansøger har henvist til i ESPD’et), og højest fem referencer. Fremlægger ansøger flere end fem referencer, vil By & Havn alene lægge vægt på de fem nyeste referencer i udvælgelsen. Dette gælder også, hvis ansøger er et konsortium og/eller hvis ansøger har baseret sin ansøgning på en eller flere andre enheders tekniske og faglige formåen. Udvælgelse sker alene på baggrund af ansøgers beskrivelse af referencerne. Det kan derfor være fordelagtigt for ansøger at beskrive omfanget og indholdet af sine referencer udførligt, og herunder påpege forhold, der gør den enkelte reference særligt sammenlignelig med den udbudte kontrakt.

Oplyste optioner

  • Den udbudte aftale indeholder en option vedrørende at joint venture-aftalen skal omfatte dele af erhvervsfelterne. Ved tilbudsafgivelsen skal der derfor gives pris på et tillæg (eller fradrag) til prisen for udførelsen af de to hovedopgaver, hvis optionen aktiveres. Disse tillæg kan i givet faktureres som del af fakturaen for udførelsen af de respektive hovedopgaver.

Udbudsmateriale

Aflevering af tilbud

Andre bekendtgørelser i samme CPV-kategori

Nyeste bekendtgørelser med samme firecifrede CPV-kategori. Listen kan omfatte både åbne udbud og historik.