TED660246-2026
Udbud med forhandling
- Ordregiver
- Postfunktionærernes Andels-Boligforening
- Oplyst værdi / estimat
- 77.682.400 DKK
- Frist
- —
- Publiceret
- 24.9.2026
- Leveringssted (NUTS)
- DK022, DNK
- Ordregivers adresseområde (NUTS)
- DK012
Dataposten opdateret . Datakilder, dækning og beregningsmetode.
Beskrivelse
Postfunktionærernes Andels-Boligforening v/FA09 (PAB) udbyder opgaven, der omfatter projektering og opførelse af 57 almene familieboliger fordelt på 2 byggefelter med tilhørende udearealer og fælleshus, som skal udføres i totalentreprise. Udbudsbetingelserne indeholder de formelle betingelser for gennemførelse af udbudsprocessen. Det er derfor vigtigt, at ansøgere sætter sig grundigt ind i dette dokument. Udbudsprocessen gennemføres som et udbud med forhandling efter udbudslovens §§ 61- 66. Kontrakten tildeles til den tilbudsgiver, som afgiver det økonomisk mest fordelagtige tilbud på grundlag af tildelingskriteriet ”bedste forhold mellem pris og kvalitet”, idet prisen for opgaven dog er bestemt på forhånd. Opgaven udbydes således i omvendt licitation og på baggrund af en på forhånd fastsat totalentreprisesum.
Procedure og udbudsmateriale
Oplysninger fra bekendtgørelsen kan dække flere delkontrakter. Listerne nedenfor er separate uddrag; rækkefølgen kobler ikke et kriterium til en beskrivelse eller delkontrakt. Kontrollér krav, vægtning, frister, optioner og eventuelle rettelser i originalmaterialet.
Proceduretype (kildens kode)
- neg-w-call
Tildelingskriterier
- Tilbudt kvalitet i byggeriet
- Tilbudsgivers procesbeskrivelse
- Tilbudsgivers kompetencer og erfaringer
Beskrivelser af tildelingskriterier
- Tilbudsgiver skal i tilbuddet demonstrere, hvad denne kan levere inden for den fastsatte økonomiske ramme, hvorefter blandt andet prioritering af kvaliteter inden for de forskellige bygningsdele og inventar drøftes og forhandles for at nå frem til det for ordregiver bedst mulige resultat. De nærmere krav til kvaliteten i byggeriet er beskrevet i udbudsbetingelsernes afsnit 11.2. For hvert underkriterium tildeler ordregiver point på en skala fra 0 til 10 med udgangspunkt i en samlet evaluering af tilbudsgivers opfyldelse af det pågældende underkriterium. Pointene tildeles efter følgende skala: 10 point for en fremragende opfyldelse af underkriteriet, 8 point for en god opfyldelse, 5 point for en tilfredsstillende opfyldelse svarende til udbudsmaterialets krav, 2 point for en mindre tilfredsstillende opfyldelse og 0 point for en netop konditionsmæssig opfyldelse. Der kan tildeles mellemliggende point. Pointene for hvert underkriterium multipliceres med den angivne vægt, og kontrakten tildeles den tilbudsgiver, der opnår den højeste vægtede pointsum. Grundlag: Tilbudsgiver skal udfylde tilbudsspecifikationen (udbudsbilag A.1) og tilbudslisten (udbudsbilag A.2). I tilbudsspecifikationen (udbudsbilag A.1) skal tilbudsgiver angive, i hvilken kvalitet tilbudsgiver tilbyder at udføre de angivne bygningsdele. Opmærksomheden henledes på, at der gælder særskilte krav til beskrivelse og dokumentation for hver bygningsdel. I tilbudslisten (udbudsbilag A.2) skal tilbudsgiver fordele den faste entreprisesum på de angive bygningsdele, samt give tilbud på optionerne. Tilbudsgiverne gøres opmærksom på, at summen af delpriserne for entreprisesummen ekskl. optioner ikke må overstige 71.875.508. DKK ekskl. moms. Det skyldes, at det udbydes som omvendt licitation, og prisen er derfor fast. Optionerne er ikke en del af den faste entreprisesum og skal derfor ikke kunne indeholdes i de 71.875.508 DKK ekskl. moms. Hvis ordregiver beslutter at anvende optionerne, vil det blive tillagt den faste entreprisesum. Ordregiver kan frit beslutte, om ordregiver ønsker at anvende en option og omdanne en af bygherreleverancerne til en entreprenørleverance. Evalurering: Ved evalueringen vil ordregiver blandt andet lægge vægt på: - I hvor høj grad der tilbydes materialer med høj levetid og så lav vedligeholdelse som muligt. - I hvor høj grad de tilbudte kvaliteter understøtter tidsplanen og vurderes at sikre en optimering af tidsplanen. - I hvor høj grad tilbudsgivers materialevalg og beskrivelser viser, at de tilbudte materialer er robuste, gedigne og naturlige. - I hvor høj grad de beskrevne materialer ældes æstetisk og tilpasset den grad af slid, der må forventes i et byggeri af den projekterede type
- De nærmere krav til indholdet af tilbudsgivers procesbeskrivelse er beskrevet i udbudsbetingelsernes afsnit 11.3 For hvert underkriterium tildeler ordregiver point på en skala fra 0 til 10 med udgangspunkt i en samlet evaluering af tilbudsgivers opfyldelse af det pågældende underkriterium. Pointene tildeles efter følgende skala: 10 point for en fremragende opfyldelse af underkriteriet, 8 point for en god opfyldelse, 5 point for en tilfredsstillende opfyldelse svarende til udbudsmaterialets krav, 2 point for en mindre tilfredsstillende opfyldelse og 0 point for en netop konditionsmæssig opfyldelse. Der kan tildeles mellemliggende point. Pointene for hvert underkriterium multipliceres med den angivne vægt, og kontrakten tildeles den tilbudsgiver, der opnår den højeste vægtede pointsum. Grundlag: Tilbudsgiver skal vedlægge en beskrivelse af den bygge-proces, som tilbudsgiver agter at følge, gerne underbygget med procesdiagrammer mv. Det skal desuden fremgå, hvordan tilbudsgiver vil tilrettelægge kvalitetssikring frem mod aflevering. Beskrivelsen skal som minimum omfatte følgende elementer: - En foreløbig projekterings- og udførelsestidsplan, herunder en estimeret tidsplan for myndigheds-behandlingen. Det understreges, at fristerne i hovedtidsplanen er bindende for tilbudsgiver, og dermed skal opfattes som mindstekrav. - En beskrivelse af den projekterings- og byggeproces, som tilbudsgiver agter at følge, gerne underbygget med procesdiagrammer mv. - En foreløbig byggeplads- og logistikplan under udførelsen. - En procesbeskrivelse og tidsplan for mangelkontrol, mangeludbedring og færdigmelding af arbejdet, herunder mangeludbedring i de enkelte boliger efter beboernes indflytning. Løsningsbeskrivelsen for underkriteriet ”Tilbudsgivers procesbeskrivelse” (eksklusive tidsplaner) må maksimalt fylde 10 A4-sider. Sider ud over dette antal indgår ikke i evalueringen. Evaluering: - En foreløbig byggeplads- og logistikplan under udførelsen. - En procesbeskrivelse og tidsplan for mangelkontrol, mangeludbedring og færdigmelding af arbejdet, herunder mangeludbedring i de enkelte boliger efter beboernes indflytning. - Løsningsbeskrivelsen for underkriteriet ”Tilbudsgivers procesbeskrivelse” (eksklusive tidsplaner) må maksimalt fylde 10 A4-sider. Sider ud over dette antal indgår ikke i evalueringen. - at tilbudsgiver på overbevisende vis demonstrerer forståelse for byggeprocessen, herunder ved at beskrive f.eks. hvornår afgørende leverancer, resultater og beslutninger skal være leveret/opnået for, at tidsplanen kan overholdes. - at tilbudsgiver kan demonstrere en robust proces for løbende tilsyn og opfølgning/udbedring af mangler, så antallet af adgange til de enkelte lejemål efter aflevering reduceres til et minimum.
- Det nærmere krav til indholdet af tilbudsgivers kompetencer og erfaringer er beskrevet i udbudsbetingelsernes afsnit 11.4 For hvert underkriterium tildeler ordregiver point på en skala fra 0 til 10 med udgangspunkt i en samlet evaluering af tilbudsgivers opfyldelse af det pågældende underkriterium. Pointene tildeles efter følgende skala: 10 point for en fremragende opfyldelse af underkriteriet, 8 point for en god opfyldelse, 5 point for en tilfredsstillende opfyldelse svarende til udbudsmaterialets krav, 2 point for en mindre tilfredsstillende opfyldelse og 0 point for en netop konditionsmæssig opfyldelse. Der kan tildeles mellemliggende point. Pointene for hvert underkriterium multipliceres med den angivne vægt, og kontrakten tildeles den tilbudsgiver, der opnår den højeste vægtede pointsum. Grundlag: Tilbudsgiver skal vedlægge CV’er for de tilbudte nøglepersoner, idet der ved nøglepersoner forstås projekteringsleder, byggeleder og personer med ledelsesansvar, herunder fagligt ledelsesansvar, samt medarbejdere som på anden måde vil få en central rolle ved opgavens løsning. Det skal for hver nøgleperson tydeligt fremgå, hvor mange timer pr. uge den pågældende nøgleperson forventes at være tilknyttet projektet i henholdsvis projekteringsfasen og udførelsesfasen. Det skal endvidere fremgå, hvem der har ansvaret for myndighedsbehandlingen. Den angivne tidsmæssige dedikation er bindende for tilbudsgiver. Derudover skal tilbudsgiver vedlægge en beskrivelse, som forholder sig til følgende punkter: - En begrundelse for, hvorfor de tilbudte nøglepersoner er valgt til den konkrete byggesag, og hvor-ledes disse nøglepersoners kompetencer og erfaringer påtænkes udnyttet og anvendt i forhold til den konkrete byggesag. - En redegørelse for backup funktioner ved ferier, sygdom og jobskifte med henblik på at sikre størst mulig sikkerhed for kontinuitet i projektet. Beskrivelsen for underkriteriet ”Tilbudsgivers kompetencer og erfaringer” (eksklusive CV’er) må maksimalt fylde 5 A4-sider. Sider ud over dette antal indgår ikke i evaluerin-gen. Evaluering: Ved evalueringen af underkriteriet lægges vægt på, hvordan tilbudsgiver vil organisere og bemande opgaven, kvalifikationer for de nøglemedarbejdere, som tilbydes. Ordregiver vil foretage en samlet evaluering af, i hvor høj grad der tilbydes en optimal organisation og bemanding, der skaber den bedst mulige ramme for opgavens løsning. Ved vurderingen vil Ordregiver blandt andet lægge vægt på, at tilbudsgiver demonstrerer en hensigtsmæssig projektorganisation som sikrer rettidig inddragelse af relevante kompetencer i planlægning og udførelse af opgaven. Ordregiver vil tillægge følgende momenter positiv vægt: - at der tilbydes medarbejdere, som har erfaring med projektering og udførelse af alment byggeri, - at de medarbejdere der tilbydes, har sam-arbejdet tidligere, i samme eller på tværs af organisationer. - at der tilbydes en projekteringsleder eller tilsvarende nøgleperson med ansvar for myndighedsbehandlingen, som har erfaring med myndighedsbehandling i Næstved Kommune, - at der demonstreres enkle og overskuelige kommandoveje, - at der arbejdes med en tydelig ansvars- og opgavefordeling, samt - at der tilbydes en høj kapacitet, samt at der er indtænkt relevante back up-funktioner.
Beskrivelser af krav til deltagelse
- Der stilles følgende mindstekrav til ansøgernes økonomiske formåen: Gennemsnitlig årsomsætning på baggrund af de tre senest offentliggjorte årsregnskaber på mindst 50 mio. kr.
- Der stilles følgende mindstekrav til ansøgernes økonomiske formåen: Ansøger skal have positiv egenkapital i det seneste afsluttede regnskabsår
- Der stilles følgende mindstekrav til ansøgernes økonomiske formåen: Ansøger skal have en soliditetsgrad på mindst 15 % i det seneste afsluttede regnskabsår.
- Mindst tre (3) referencer som dokumenterer erfaring med udførelse af nybyggeri af boliger i totalentreprise og med en entreprisesum på mindst 50 mio. kr. inklusive moms. Mindst 2 referencer som dokumenterer erfaring med levering af projekteringsydelser vedrørende nybyggeri af boliger inden for de seneste fem år. Ved projekteringsydelser forstås i relation til opfyldelse af mindstekravet enten totalrådgivning eller rådgivning udført i totalentreprise. En reference kan medregnes, hvis arbejderne er påbegyndt. Referencen skal vedrøre arbejder, der er udført inden for de seneste fem år regnet fra ansøgningsfristen. For igangværende opgaver medregnes den del af arbejderne, der er udført på ansøgningsfristen. Bemærk, at ansøger i sit eget ESPD alene kan angive egne referencer, dvs. for den pågældende juridiske person (f.eks. et selskab). Dette indebærer, at koncernforbundne selskabers referencer kun kan tages i betragtning, hvis ansøgeren baserer sig på de pågældende koncernforbundne selskaber i relation til egnethed, og hvis der således indleveres særskilt ESPD og støtteerklæring for de pågældende koncernforbundne selskaber. UDVÆLGELSE Hvis ordregiver modtager konditionsmæssige ansøgninger fra mere end tre egnede ansøgere, vil ordregiver begrænse antallet af ansøgere til tre. Udvælgelsen af ansøgere finder sted på grundlag af en vurdering af, hvilke egnede ansøgere, der dokumenterer den bedste og mest relevante erfaring i form af referencer på virksomhedsniveau fra sammenlignelige opgaver udført inden for de seneste 5 år. Ved sammenlignelige opgaver forstås opgaver vedrørende nybyggeri eller totalrenovering af bygninger med samme kendetegn som det aktuelle byggeri, det vil sige tæt/lav bebyggelse/rækkehuse i op til to etager. Ved vurderingen vægtes det derfor meget positivt, at de projekter, som referencerne angår, er leveret og/eller vedrører nybyggeri opført for almene boligorganisationer. Ydermere vægtes det positivt, at - det leveranceteam, som byder på opgaven, har samarbejdet på tidligere opgaver, - de projekter, som referencerne angår, som minimum er i udførelsesfasen, - referencen omfatter en byggesag, hvori der indgik en bygherreleverance til en værdi af 5 mio.kr. eller derover, som skulle koordineres med entreprenørens egne arbejder og indarbejdes i entreprenørens udførelsestidsplan, - referencen omfatter landskabsarbejder, - samt at de projekter, som referencerne angår, illustrerer erfaring med byggeprojekter, hvor byggeriet opføres som ét samlet projekt på flere matrikler/byggefelter. Ansøgningen må maksimalt indeholde fem referencer. Indeholder ansøgningen flere, vil ordregiver alene tage de fem først angivne referencer i betragtning. Hver reference bør indeholde følgende oplysninger: - Angivelse af bygherre inklusive kontaktoplysninger. - Udførelsestidspunkt. - Entrepriseform (total-, hoved-, under-, fagentreprise). - Projektets økonomiske størrelse. - Ansøgerens rolle i projektet. - En kort beskrivelse af, hvordan referencen udgør en relevant erfaring for den udbudte opgave. Referencer til opfyldelse af udvælgelseskriterierne må gerne vedrøre igangværende opgaver. Hvis referencen vedrører en igangværende opgave, vil en del af bedømmelsen af referencen være, hvor langt i udførelsen opgaven er. Ansøgeren kan også vedlægge særskilte referenceblade. I dette tilfælde må hver reference maksimalt fylde tre A4-sider. Ordregiver forbeholder sig ret til at kontakte bygherren for vedlagte referencer med henblik på at verificere rigtigheden af de afgivne oplysninger.
Udbudsmateriale
Aflevering af tilbud
Andre bekendtgørelser i samme CPV-kategori
Nyeste bekendtgørelser med samme firecifrede CPV-kategori. Listen kan omfatte både åbne udbud og historik.
- Udviklingsselskabet By & Havn I/S' udbud af Rådgiveraftale i forbindelse med flytning af jord fra Kløverparken til Lynetteholm
Udviklingsselskabet By & Havn I/S
- Udbud af totalrådgiverkontrakt vedrørende Eskilstrup Børne- og Skolefællesskab
Guldborgsund Kommune
- Ny Korsholm Skole- og Børneunivers
Favrskov Kommune
- Udbud af energimærkning
Favrskov Kommune
- Løvbakkernes Vandværk
Herning Vand A/S
- Supplementary information regarding use of Achilles Utilities Nordics & Central Europe qualification system by Ørsted and Ørsted Group including the entities mentioned in section 1 and 2.1.4 General information
Ørsted Services A/S