Gå til hovedindhold
UdbudsScanner
Alle udbud
TED668690-2026

Udbud af strategisk rammeaftale om teknisk rådgivning

Ordregiver
Esebolig
Oplyst værdi / estimat
45.000.000 DKK
Frist
—
Publiceret
29.9.2026
Leveringssted (NUTS)
DK041, DNK
Ordregivers adresseområde (NUTS)
DK041

Dataposten opdateret . Datakilder, dækning og beregningsmetode.

Beskrivelse
Udbudsprocessen gennemføres som et begrænset udbud efter udbudslovens §§ 58-60. Rammeaftalen tildeles op til de fire tilbudsgivere, som afgiver det økonomisk mest fordelagtige tilbud på grundlag af tildelingskriteriet ”bedste forhold mellem pris og kvalitet”.

Procedure og udbudsmateriale

Oplysninger fra bekendtgørelsen kan dække flere delkontrakter. Listerne nedenfor er separate uddrag; rækkefølgen kobler ikke et kriterium til en beskrivelse eller delkontrakt. Kontrollér krav, vægtning, frister, optioner og eventuelle rettelser i originalmaterialet.

Proceduretype (kildens kode)

  • restricted

Tildelingskriterier

  • Pris
  • Faglige kvalifikationer og erfaringer
  • Kvalitetsstyring

Beskrivelser af tildelingskriterier

  • Kontrakten tildeles til de fire tilbudsgivere, der afgiver de fire økonomisk mest fordelagtige tilbud. Det økonomisk mest fordelagtige tilbud identificeres på grundlag af tildelingskriteriet bedste forhold mellem pris og kvalitet, jf. udbudslovens § 162, stk. 1, nr. 3. For hvert underkriterium tildeler ordregiver point på en skala fra 0 til 10 med udgangspunkt i en samlet evaluering af tilbudsgivers opfyldelse af det pågældende underkriterium. Pointene for hvert underkriterium multipliceres med den angivne vægt, og kontrakten tildeles den tilbudsgiver, der opnår den højeste vægtede pointsum. Grundlag: Til brug for vurderingen af "pris" skal tilbudsgiver vedlægge udfyldt tilbudsliste (bilag D), hvor tilbudsgiverne tilbyder a) Et procenthonorar b) Timepriser for udvalgte nøglemedarbejder. Procenthonoraret beregnes som en procent af honorarbærende byggeudgifter med tillæg af tilbudte timerater. Honorarbærende byggeudgifter er de budgetterede entrepriseudgifter inklusiv uforudseelige udgifter efter licitation/skema B. Der reguleres således ikke i honorargrundlaget, som følge af ændrede byggeudgifter efter licitation/skema B, medmindre ændring i byggeudgifterne er udløst af ordregivers skriftlige krav om ændringer i projektet. Der medregnes ikke tilslutningsafgifter mv. og forbrug af vand, varme og el i de honorarbærende udgifter. Timepriserne skal angives ud for følgende medarbejdere: - Projektleder - Projekteringsleder - Byggeleder - Ingeniør og arkitekt med over 10 års anciennitet - Ingeniør og arkitekt med mellem 5 år og 10 års anciennitet - Ingeniør og arkitekt med mindre end 5 års anciennitet - Bygningskonstruktør Evaluering: Ved vurderingen af underkriteriet ”Pris” vil ordregiver lægge vægt på at: a) Procenthonoraret er så lavt som muligt (70%) b) Timepriserne er så lave som muligt (30%) For hvert delkriterium tildeler ordregiver point efter en lineær interpolationsmodel. Det tilbudte procenthonorar er i tilbudslisten automatisk omregnet til et evalueringsteknisk honorar, der herefter anvendes som evalueringsgrundlag. De tilbudte timepriser evalueres på grundlag af summen af de vægtede timepriser. Timeprisernes vægtning står i tilbudslisten.Det laveste procenthonorar tildeles 10 point, mens det laveste procenthonorar tillagt 20 % tildeles 0 point. Tilbud herimellem tildeles point ved lineær interpolation. Den laveste samlede vægtede timepris tildeles 10 point, mens den laveste pris tillagt 30 % tildeles 0 point. Tilbud herimellem tildeles point ved lineær interpolation. Overstiger spredningen mellem de tilbudte procenthonorarer 20 %, forhøjes spændet til 25 %. Overstiger spredningen 25 %, forhøjes spændet til 30 % og således i intervaller på 5 procentpoint. Tilsvarende forhøjes spændet for de vægtede timepriser fra 30 % til 35 %, hvis den faktiske spredning overstiger 30 %, og således i intervaller på 5 procentpoint.
  • Kontrakten tildeles til de fire tilbudsgivere, der afgiver de fire økonomisk mest fordelagtige tilbud. Det økonomisk mest fordelagtige tilbud identificeres på grundlag af tildelingskriteriet bedste forhold mellem pris og kvalitet, jf. udbudslovens § 162, stk. 1, nr. 3. For hvert underkriterium tildeler ordregiver point på en skala fra 0 til 10 med udgangspunkt i en samlet evaluering af tilbudsgivers opfyldelse af det pågældende underkriterium. Pointene for hvert underkriterium multipliceres med den angivne vægt, og kontrakten tildeles den tilbudsgiver, der opnår den højeste vægtede pointsum. Grundlag: Tilbudsgiver skal angive de uddannelsesmæssige og faglige kvalifikationer for det ansatte personale, der skal udføre opgaverne omfattet af rammeaftalen (nøglepersoner). Tilbudsgiver skal vedlægge CV’er for dette personale. Derudover skal tilbudsgiver vedlægge en beskrivelse, som forholder sig til følgende punkter a) hvorfor de tilbudte nøglepersoner er valgt til denne rammeaftale, og b) hvorledes disse nøglepersoners kompetencer og erfaringer påtænkes udnyttet og anvendt i forhold til de forventede opgaver. Tilbudsgivers må maksimalt vedlægge 10 CV’er og hver CV må maksimalt udgøre 2 A4-sider. Vedlægges der mere end 10 CV’er eller udgør et CV mere end 2 A4-sider, vil ordregiver alene læse de 10 første CV’er eller de 2 første A4-sider. Evaluering: Ordregiver vil ved vurderingen foretage en samlet evaluering af, i hvor høj grad der tilbydes nøglepersoner med stærke faglige kvalifikationer og erfaringer inden for specifikke områder. Følgende specifikke områder tillægges særlig stor vægt: - Opførelse og renovering af alment boligbyggeri - Byggestyring og byggeledelse - Fagtilsyn - Økonomi, bygherreregnskab mv., - Projektledelse, - Projektering, - Proces og sagsbehandling i Landsbyggefonden (LBF) - Beboerinddragelse og orientering, Følgende specifikke områder tillægges også vægt: - Kvalitets-, miljø- og arbejdsmiljøledelse - IKT - Processer for aflevering og mangelafhjælpning mv. - Samarbejde og tværfaglighed - Bærerende konstruktioner og statik - Skitsering af alment boligbyggeri Ordregiver vil tildele tilbuddets opfyldelse af kriteriet point ud fra en skala på 0-10. Pointene tildeles efter følgende skala: 10 point for en fremragende opfyldelse af underkriteriet, 8 point for en god opfyldelse, 5 point for en tilfredsstillende opfyldelse svarende til udbudsmaterialets krav, 2 point for en mindre tilfredsstillende opfyldelse og 0 point for en netop konditionsmæssig opfyldelse. Der kan tildeles mellemliggende point.
  • Kontrakten tildeles til de fire tilbudsgivere, der afgiver de fire økonomisk mest fordelagtige tilbud. Det økonomisk mest fordelagtige tilbud identificeres på grundlag af tildelingskriteriet bedste forhold mellem pris og kvalitet, jf. udbudslovens § 162, stk. 1, nr. 3. For hvert underkriterium tildeler ordregiver point på en skala fra 0 til 10 med udgangspunkt i en samlet evaluering af tilbudsgivers opfyldelse af det pågældende underkriterium. Pointene for hvert underkriterium multipliceres med den angivne vægt, og kontrakten tildeles den tilbudsgiver, der opnår den højeste vægtede pointsum. Grundlag: Tilbudsgiver skal give en fyldestgørende beskrivelse af tilbudsgivers metoder til kvalitetsstyring af de opgaver, der må forventes løst i medfør af rammeaftalen. Beskrivelsen bør indeholde en beskrivelse af følgende elementer: - hvorledes tilbudsgiver vil styre en opgave tidsmæssigt, - hvorledes planlægges opgaven i forbindelse med opstarten, så der sker en rettidig og effektiv inddragelse af de relevante faglige kompetencer, - hvorledes inddrages bygherren løbende i de nødvendige beslutninger, og hvorledes sikres det, at bygherren gives den nødvendige tid til beslutninger, - hvorledes tilbudsgiveren konkret via en hurtig responstid og fysisk tilstedeværelse fra fagtilsyn og byggeledelse bedst muligt bistår med at udførelsesfasen forløber uden indflydelse af større uforudsete hændelser, - hvorledes gennemføres beboerinddragelse - hvorledes håndteres kommunikationen i forbindelse med de beboerdemokratiske beslutningsprocesser, - hvorledes styres en opgave økonomisk, og hvordan fastholdes den udmeldte økonomiske ramme i hele processen frem til indhentning af tilbud, - hvorledes sikres det, at bygherrens krav og ønsker til en opgave opfyldes, - hvorledes sikres erfaringsopsamling fra tidligere opgaver. Tilbudsgivers beskrivelse må maksimalt udgøre 5 A4-sider. Udgør det mere end 5 A4-sider, vil ordregiver alene læste de første 5 A4-sider. Evaluering: Ved vurderingen af underkriteriet "kvalitetsstyring" vil ordregiver lægge vægt på i hvor høj grad tilbudsgivers beskrivelse viser forståelse for, hvordan tilbudsgiveren sørger for, at den nødvendige kvalitetssikring og kvalitetsstyring af egne opgaver er til stede på de opgaver, der skal forventes udført på baggrund af rammeaftalen. Vurderingen af "kvalitetsstyring” vil således være en samlet helhedsvurdering af tilbudsgiverens konkrete beskrivelser og metoder til planlægning af en opgave samt tilbudsgiverens metoder til styring af en opgave tidsmæssigt, økonomisk og ressourcemæssigt samt kvalitetsmæssigt. Ordregiver vil tildele tilbuddets opfyldelse af kriteriet point ud fra en skala på 0-10. Pointene tildeles efter følgende skala: 10 point for en fremragende opfyldelse af underkriteriet, 8 point for en god opfyldelse, 5 point for en tilfredsstillende opfyldelse svarende til udbudsmaterialets krav, 2 point for en mindre tilfredsstillende opfyldelse og 0 point for en netop konditionsmæssig opfyldelse. Der kan tildeles mellemliggende point.

Beskrivelser af krav til deltagelse

  • Nettoomsætning i det senest offentliggjorte årsregnskab på mindst 10 mio. kr.
  • Der stilles følgende mindstekrav til ansøgernes økonomiske formåen: Positiv egenkapital i det senest offentliggjorte årsregnskab.
  • Der stilles følgende mindstekrav til ansøgernes økonomiske formåen: Soliditetsgrad på mindst 25 % i det senest offentliggjorte årsregnskab.
  • Der stilles følgende mindstekrav til ansøgernes tekniske formåen: Mindst tre (3) referencer som dokumenterer erfaring med teknisk totalrådgivning i forbindelse med nybyggeri eller renovering af almene boliger, herunder etage eller tæt/lav boligbyggeri. En reference kan medregnes, hvis arbejderne er påbegyndt. Referencen skal vedrøre rådgivningsydelser, der er leveret inden for de seneste fem år regnet fra ansøgningsfristen. For igangværende opgaver medregnes den del af rådgivningsydelserne, der er leveret på ansøgningsfristen. Referenceperioden er udvidet til fem år for at sikre tilstrækkelig konkurrence og under hensyn til, at større almene bygge- og renoveringssager typisk har flerårige gennemførelsesforløb. Bemærk, at ansøger i sit eget ESPD alene kan angive egne referencer, dvs. for den pågældende juridiske person (f.eks. et selskab). Dette indebærer, at koncernforbundne selskabers referencer kun kan tages i betragtning, hvis ansøgeren baserer sig på de pågældende koncernforbundne selskaber i relation til egnethed, og hvis der således indleveres særskilt ESPD og støtteerklæring for de pågældende koncernforbundne selskaber Udvælgelse Hvis ordregiver modtager konditionsmæssige ansøgninger fra mere end seks egnede ansøgere, vil ordregiver udvælge de seks bedste ansøgere, som herefter inviteres til at afgive tilbud. Udvælgelsen af ansøgere finder sted på grundlag af en vurdering af, hvilke egnede ansøgere, der dokumenterer den bedste og mest relevante erfaring i form af referencer på virksomhedsniveau fra sammenlignelige opgaver, som er leveret inden for de seneste 5 år. Ved sammenlignelige opgaver forstås teknisk rådgivning i forbindelse med nybyggeri eller renovering af almene boliger, herunder etage eller tæt/lav boligbyggeri. Ved vurderingen vægtes det særligt positivt, at referencerne viser erfaring på virksomhedsniveau med følgende dele: • Sagsbehandling i Landsbyggefonden • Sagsbehandling i den kommunale tilsynsmyndighed. • Byggeledelse • Beboerinddragelse • Genhusning • Projekteringsledelse • Gennemførelse af helhedsplaner Ydermere vægtes følgende positivt: • Referencerne vedrører opgaver der er afsluttet Ansøgningen må maksimalt indeholde fem referencer. Indeholder ansøgningen flere, vil ordregiver alene tage de fem først angivne referencer i betragtning. Hver reference bør indeholde følgende oplysninger: • Angivelse af bygherre inklusive kontaktoplysninger. • Opstartstidspunkt • Rådgiverform (totalrådgivning, eller delt rådgivning) • Evt. entrepriseform (total-, hoved-, under-, fagentreprise). • Projektets økonomiske størrelse, opdelt i entreprisesum og rådgiverhonorar • Ansøgerens rolle i projektet. • En kort beskrivelse af, hvordan referencen udgør en relevant erfaring for den udbudte opgave. Referencer til opfyldelse af udvælgelseskriterierne må gerne vedrøre igangværende opgaver. Hvis referencen vedrører en igangværende opgave, vil en del af bedømmelsen af referencen være, hvor langt i udførelsen opgaven er. Ansøgeren kan også vedlægge særskilte referenceblade. I dette tilfælde må hver reference maksimalt fylde to A4-sider. Ordregiver forbeholder sig ret til at kontakte bygherren for vedlagte referencer med henblik på at verificere rigtigheden af de afgivne oplysninger.

Udbudsmateriale

Aflevering af tilbud

Andre bekendtgørelser i samme CPV-kategori

Nyeste bekendtgørelser med samme firecifrede CPV-kategori. Listen kan omfatte både åbne udbud og historik.