TED668130-2026
Offentligt udbud af kontrakt om konsulenttjeneste for Branchefællesskabet for Arbejdsmiljø i Bygge og Anlæg (BFA Bygge og Anlæg)
Frist om 29 dage
Overvejer du at byde? Start gratis - Ordregiver
- Branchefællesskabet for Arbejdsmiljø i Bygge og Anlæg (BFA Bygge og Anlæg)
- Oplyst værdi / estimat
- 15.000.000 DKK
- Frist
- 27.10.2026
- Publiceret
- 29.9.2026
- CPV
- 71317210
- Leveringssted (NUTS)
- DK011, DNK
- Ordregivers adresseområde (NUTS)
- DK011
Dataposten opdateret . Datakilder, dækning og beregningsmetode.
Beskrivelse
Udbuddet vedrører en kontrakt om levering af konsulenttjeneste inden for arbejdsmiljø på bygge- og anlægsområdet. Konsulenttjenesten har til formål at forebygge arbejdsmiljøproblemer ved at understøtte arbejdsmiljøindsatsen i virksomheder, på bygge- og anlægspladser, og ved servicearbejder. Konsulenttjenesten omfatter overordnet følgende hovedaktiviteter: • 1:1-vejledning, hvor der gennemføres vejledning og sparring i virksomheder og på bygge- og anlægspladser, og i dialog med repræsentanter for både arbejdsgiver og arbejdstager og eventuelle andre relevante aktører i virksomheder og på bygge- og anlægspladser. • 1:flere vejledning, hvor vejledning gennemføres over for flere virksomheder/ aktører i forbindelse med arrangementer på møder mm, og • Netværk for byggeriets aktører, hvor virksomheder, bygherrer, rådgivere og eventuelt andre aktører samles med henblik på at få konkret viden om forebyggelse, så der kan iværksættes aktiviteter i egne virksomheder og på bygge- og anlægspladser. Leverandøren får det overordnede ansvar for at organisere, bemande og lede konsulenttjenesten samt for at gennemføre aktiviteterne inden for de krav og rammer, som Ordregiver fastlægger. Leverandøren skal kunne sikre konsistens i metoder og vejledning gennem hele kontraktperioden. Ordregiver fastlægger de overordnede metoder og tilgange, der skal anvendes ved konsulenttjenestens gennemførelse. Udbuddet er tilrettelagt med en fast økonomisk ramme på 6.000.000 kr. ekskl. moms. Tilbudsgiverne konkurrerer på den volumen, kvalitet og metode, som tilbydes inden for den fastsatte økonomiske ramme, samt på den erfaring og kapacitet, der stilles til rådighed for kontraktens gennemførelse. Den tilbudte volumen bliver bindende for den vindende Tilbudsgiver og udgør den minimumsvolumen, som Leverandøren skal levere inden for den pågældende økonomiske ramme. De nærmere krav til ydelsernes indhold og gennemførelse fremgår af Bilag 1 – Kravspecifikation, mens kravene til Tilbudsgivers tilbud og Ordregivers evaluering heraf fremgår af de respektive tilbuds- og evalueringsbilag. Udbuddet er ikke opdelt i delkontrakter. Kontrakten udbydes som én samlet aftale for hele den beskrevne ydelse. Begrundelsen herfor er, at opgaven udgør en samlet og ensartet service, som bedst varetages i en samlet aftale. En opdeling af kontrakten vurderes at ville medføre tab af stordriftsfordele, øget kontraktadministration samt højere omkostninger for Ordregiver. Samtidig skønnes det, at markedet kan levere den fulde ydelse under ét, og at en opdeling ikke vil øge konkurrence eller kvalitet. Denne manglende opdeling er i overensstemmelse med udbudslovens § 49, stk. 2, idet Ordregiver hermed har begrundet hvorfor kontrakten ikke opdeles.
Procedure og udbudsmateriale
Oplysninger fra bekendtgørelsen kan dække flere delkontrakter. Listerne nedenfor er separate uddrag; rækkefølgen kobler ikke et kriterium til en beskrivelse eller delkontrakt. Kontrollér krav, vægtning, frister, optioner og eventuelle rettelser i originalmaterialet.
Proceduretype (kildens kode)
- open
Tildelingskriterier
- Volumen
- Kvalitet og metode
- Erfaring og organisatorisk kapacitet
Beskrivelser af tildelingskriterier
- Ordregiver henviser til Bilag 2a – Tilbudsbesvarelse ”Volumen” for nærmere beskrivelser af, hvad ordregiver vurderer positivt.
- Ordregiver henviser til Bilag 2b – Tilbudsbesvarelse ”Kvalitet og metode” for nærmere beskrivelser af, hvad ordregiver vurderer positivt.
- Ordregiver henviser til Bilag 2c – Tilbudsbesvarelse ”Erfaring og organisatorisk kapacitet” for nærmere beskrivelser af, hvad ordregiver vurderer positivt.
Beskrivelser af krav til deltagelse
- Tilbudsgiver skal indgive det fælles europæiske udbudsdokument (herefter ESPD) med angivelse af følgende oplysninger: Tilbudsgiver skal oplyse egenkapitalen som ”Finansielt nøgletal" for det seneste afsluttede regnskabsår, hvilket oplyses under ”Beskrivelse”. Egenkapitalen skal beregnes og oplyses efter metoden angivet i Årsregnskabslovens § 25 (LBK nr. 838 af 08/08/2019). Hvis tilbudsgiver baserer sig på en eller flere enheders kapacitet (f.eks. et moderselskab eller søsterselskab eller en underleverandør) eller er en sammenslutning af økonomiske aktører (f.eks. et konsortium), skal information tillige angives i et separat ESPD for hver af disse enheder. Det er tilbudsgivers ansvar at sikre, at mindstekravene til økonomisk og finansiel formåen er opfyldt, når egnetheden baseres på anden enheds kapacitet eller tilbudsgiver er en sammenslutning af økonomiske aktører (f.eks. et konsortium). ESPD fungerer som et foreløbigt bevis for, at tilbudsgiver opfylder minimumskrav til egnethed i relation til økonomisk og finansiel kapacitet. Inden tildelingsbeslutningen skal der fremlægges følgende dokumentation for økonomisk og finansiel kapacitet: Virksomhedens balance eller uddrag heraf i det seneste disponible årsrapport/årsregnskab, såfremt offentliggørelse af balancen er lovpligtig i det land, hvor virksomheden er etableret, eller anden dokumentation for egenkapitalens størrelse. Ved en sammenslutning af virksomheder (f.eks. et konsortium) skal oplysningerne i det seneste disponible årsrapport/årsregnskab afgives for hver af de deltagende virksomheder i sammenslutningen. Baserer virksomheden sig på andre enheders økonomiske og finansielle formåen (f.eks. et moder-, søsterselskab eller en underleverandør), skal oplysningerne ligeledes afgives for disse enheder. Mindstekrav til det niveau, der kræves: Som minimumskrav kræves en egenkapital på minimum 2 mio. kr. for det seneste afsluttede regnskabsår. Såfremt tilbudsgiver baserer sig på andre enheders formåen, beregnes egenkapitalen som virksomhedens og disse andre enheders samlede egenkapital i det seneste disponible årsrapport/årsregnskab. Ved en sammenslutning af virksomheder (f.eks. et konsortium) beregnes egenkapitalen som virksomhedernes samlede egenkapital i det seneste disponible årsrapport/årsregnskab. Oplysningerne angives i ESPD afsnit IV.
- Tilbudsgiver skal indgive det fælles europæiske udbudsdokument (herefter ESPD) med angivelse af følgende oplysninger: Tilbudsgiver skal indgive ESPD med angivelse af følgende oplysninger: En liste over de 2 betydeligste sammenlignelige referencer, som Tilbudsgiver har udført i løbet af de sidste 3 år inden tilbudsfristen. Kun referencer, der vedrører ydelser, som er udført på tilbudstidspunktet, vil blive tillagt betydning i vurdering af referencerne. Hvis der er tale om en igangværende opgave, er det således alene den del af ydelserne, der allerede er udført på tilbudstidspunktet, som vil indgå i vurderingen af referencen. Hver reference bedes indeholde en kort beskrivelse af den udførte leverance. Beskrivelsen af leverancen bør indeholde en klar beskrivelse af, hvilke ydelser, leverancen vedrørte, samt tilbudsgivers rolle(r) i udførelsen af leverancen. Endvidere bedes referencen indeholde den økonomiske værdi af leverancen (beløb), dato for leverancen samt navn på kunden (modtager). Ved angivelse af dato for leverancen bedes Tilbudsgiver angive datoen for leverancens påbegyndelse og afslutning. Er dette ikke muligt, f.eks. fordi ydelserne er udført løbende i henhold til en rammeaftale, bedes tilbudsgiver i beskrivelsen af leverancen angive, hvordan datoen er angivet. Der kan maksimalt angives 2 referencer, uanset om tilbudsgiver er en enkelt virksomhed, om Tilbudsgiver baserer sig på andre enheders tekniske formåen, eller om der er tale om en sammenslutning af virksomheder (f.eks. et konsortium). Såfremt der angives mere end 2 referencer, vil der alene blive lagt vægt på de 2 nyeste referencer. Referencer herudover vil blive set bort fra. Såfremt det ikke kan afgøres, hvilke referencer, der er de nyeste 2 referencer, vil referencerne blive udvalgt ved lodtrækning. Tilbudsgiver kan i dette udbud basere sig på andre aktørers tekniske og/eller faglige formåen for at opfylde egnethedskravene. Den/de aktør(er), der stiller sin tekniske- og/eller faglige formåen til rådighed for tilbudsgiveren, skal underskrive en støtteerklæring, jf. nærmere herom i udbudsbetingelserne. Skabelonen fremgår som bilag til udbudsbetingelserne. Inden tildelingsbeslutningen skal den Tilbudsgiver, som Ordregiver har til hensigt at tildele kontrakten til, fremlægge dokumentation for, at oplysningerne i ESPD er korrekte. Tilbudsgiver vil ikke blive afkrævet yderligere dokumentation for teknisk og faglig kapacitet. Dog forbeholder ordregiver sig ret til at kontakte ansøger eller den i referencen angivne kunde med henblik på at få attesteret oplysningerne om referencen, herunder de for referencen angivne tidspunkter. Det er et mindstekrav, at Tilbudsgiver har dokumenteret erfaring med udførelse af sammenlignelige opgaver. Ved sammenlignelige opgaver forstås opgaver, der omfatter: • erfaring med vejledning af virksomheder og bygge- og anlægspladser i forebyggelse og løsning af problemer i arbejdsmiljøet on-site i bygge- og anlægsbranchen. Erfaringen skal omfatte vejledning og samarbejde med forskellige aktører i bygge- og anlægsbranchen, herunder entreprenører, bygherrer, rådgivere, leverandører og organisationer. Tilbudsgiver skal dokumentere opfyldelsen af mindstekravet ved at angive minimum 1 reference vedrørende sammenlignelige opgaver, som Tilbudsgiver har udført inden for de seneste 3 år regnet fra tilbudsfristen.
Oplyste optioner
- Den økonomiske ramme for kontrakten udgør 6.000.000 kr. ekskl. moms. Ordregiver har herudover option på at købe yderligere ydelser omfattet af konsulenttjenesten for op til 9.000.000 kr. ekskl. moms. Kontraktens samlede maksimale værdi inklusive optioner udgør således 15.000.000 kr. ekskl. moms. Optionerne kan udnyttes helt eller delvist og ad én eller flere omgange i Aftaleperioden.
Udbudsmateriale
Aflevering af tilbud
Andre bekendtgørelser i samme CPV-kategori
Nyeste bekendtgørelser med samme firecifrede CPV-kategori. Listen kan omfatte både åbne udbud og historik.
- EU-udbud vedr. teknisk rådgivning indenfor spildevand - VCS
SAMAQUA A/S
- Udbud af strategisk rammeaftale om teknisk rådgivning
Esebolig
- Udviklingsselskabet By & Havn I/S' udbud af Rådgiveraftale i forbindelse med flytning af jord fra Kløverparken til Lynetteholm
Udviklingsselskabet By & Havn I/S
- Consultancy framework agreement for formulation, appraisal and review of Danish development cooperation programmes and projects
Ministry of Foreign Affairs of Denmark
- 12890.R02 Totalrådgivning, Næstvedmotorvejen
Vejdirektoratet
- Udbud af energimærkning
Favrskov Kommune