Gå til hovedindhold
UdbudsScanner
Alle udbud
TED680167-2026

Udbud af mobil havnekran til havneoperationer

Ordregiver
Køge Havn
Oplyst værdi / estimat
—
Frist
2.11.2026
Publiceret
2.10.2026
Leveringssted (NUTS)
DK021, DNK
Ordregivers adresseområde (NUTS)
DK021

Dataposten opdateret . Datakilder, dækning og beregningsmetode.

Beskrivelse
Køge Havn ønsker at gennemføre et offentligt udbud vedrørende køb og levering af en mobil havnekran til anvendelse i forbindelse med havneoperationer som losse og laste opgaver ved håndtering af gods på havnearealerne. Køge Havn stiller ikke krav om at den mobile kran skal være fabriksny, hvorfor der kan tilbydes en brugt kran. Formålet med udbuddet er at indgå kontrakt med en leverandør, der kan levere en funktionsdygtig, driftssikker og robust havnekran, der er egnet til anvendelse i et maritimt havnemiljø og kan understøtte Køge Havns løbende operationelle behov. Leverancen omfatter alle ydelser, der er nødvendige for at stille kranen til rådighed for Køge Havn i funktionsdygtig og driftsklar stand. • Levering af havnekran, herunder transport til Køge Havn. • Dokumentation, manualer, certifikater og øvrige myndigheds- og sikkerhedsrelaterede dokumenter.

Procedure og udbudsmateriale

Oplysninger fra bekendtgørelsen kan dække flere delkontrakter. Listerne nedenfor er separate uddrag; rækkefølgen kobler ikke et kriterium til en beskrivelse eller delkontrakt. Kontrollér krav, vægtning, frister, optioner og eventuelle rettelser i originalmaterialet.

Proceduretype (kildens kode)

  • open

Tildelingskriterier

  • Pris
  • Kvalitet
  • Driftsmæssig kompatibilitet
  • Kontraktvilkår

Beskrivelser af tildelingskriterier

  • Ved vurderingen af underkriteriet "Pris" lægges vægt på den laveste samlede tilbudstekniske pris, opgjort som angivet i Bilag 2: Pris.
  • Ved vurderingen af underkriteriet "Kvalitet" lægges vægt på i hvilket omfang og om krav nr. 1 til 17 i Bilag 1: Kravspecifikation opfyldes.
  • Ved vurderingen lægges vægt på, i hvilket omfang den tilbudte kran kan integreres i Ordregivers eksisterende drift med begrænsede følgeomkostninger og driftsmæssige tilpasninger, jf. krav 18 i Bilag 1: Kravspecifikation, idet det vurderes positivt, at: • kranen kan anvendes med Ordregivers eksisterende grabbe, direkte eller ved en inkluderet adapterløsning (alternativt hvis kranen leveres med nye grabbe af tilsvarende kapacitet), uden væsentlig forringelse af kapacitet, funktionalitet eller sikkerhed
  • Ved vurderingen af underkriteriet ”Kontraktvilkår” lægges vægt på, at de angivne krav, som ikke er identificeret som mindstekrav, jf. afsnit 18, imødekommes, idet det vurderes negativt, hvis tilbudsgiver ikke imødekommer de pågældende krav.

Beskrivelser af krav til deltagelse

  • Ansøger skal aflevere et ESPD, hvori ansøger skal afgive erklæringer om følgende forhold: - Ansøgers egenkapital i det seneste disponible regnskabsår (afhængigt af, hvornår ansøger blev etableret eller startede sin virksomhed). Det er et mindstekrav, at ansøger i det seneste disponible regnskabsår (afhængigt af hvornår ansøger blev etableret eller startede sin virksomhed) har haft en positiv egenkapital på mindst 6 mio. DKK. Erklæringer skal afgives i ESPD, Del IV, Afsnit B. Egenkapital skal angives under ”Finansielle nøgletal”. Ved sammenslutninger af ansøgere (konsortium) skal hver enkelt deltager i sammenslutningen vedlægge et særskilt ESPD, som omfatter ovennævnte erklæringer. Hvis ansøger baserer sig på andre virksomheders økonomiske og finansielle formåen (f.eks. enheder inden for samme koncern, herunder moder-, søster- eller datterselskaber), skal hver enkelt af disse enheder vedlægge et særskilt ESPD, som omfatter erklæringer om den økonomiske og finansielle formåen, som enheden stiller til rådighed for ansøger (og ikke anden økonomisk og finansiel formåen). Hver enkelt af disse enheder skal påtage sig solidarisk hæftelse for kontraktens gennemførelse, jf. forsyningsvirksomhedsdirektivets art. 79, stk 2. Hvert ESPD skal være underskrevet af udsteder (medmindre udstederens egen identitet er e-autentificeret gennem udbudssystemet). Såfremt ansøger baserer sig på andre virksomheders økonomiske kapacitet, eller såfremt flere virksomheder byder i sammenslutning (konsortium), bedømmes opfyldelse af mindstekrav ud fra virksomhedernes samlede økonomiske kapacitet. Denne opgøres således: - Egenkapital beregnes som virksomhedernes samlede egenkapital i seneste disponible regnskabsår, dvs. virksomhedernes egenkapital lægges sammen. Ansøger skal på anmodning kunne dokumentere opfyldelsen af mindstekrav ved at fremlægge godkendte årsrapporter eller revisorerklæring, der indeholder de tal som kræves oplyst i ESPD. En ansøger, der er optaget på en officiel liste over godkendte økonomiske aktører i den EU-medlemsstat, hvor ansøgeren er etableret, kan – forudsat at optagelse på listen dokumenterer opfyldelse af de fastsatte mindstekrav – i stedet forelægge ordregiveren et certifikat for optagelse udstedt af den kompetente myndighed, jf. Udbudslovens § 152, stk. 4. Ansøger kan også dokumentere opfyldelsen ved ethvert andet dokument, som ordregiver vurderer passende, hvis ansøger af gyldig grund ikke er i stand til at fremlægge ovenstående dokumenter.

Udbudsmateriale

Aflevering af tilbud

Andre bekendtgørelser i samme CPV-kategori

Nyeste bekendtgørelser med samme firecifrede CPV-kategori. Listen kan omfatte både åbne udbud og historik.