Gå til hovedindhold
UdbudsScanner
Alle udbud
TED710752-2026

Udbud af ATP's it-kapacitet

Ordregiver
ATP
Oplyst værdi / estimat
550.000.000 DKK
Frist
—
Publiceret
14.10.2026
Leveringssted (NUTS)
DK013, DNK
Ordregivers adresseområde (NUTS)
DK013

Dataposten opdateret . Datakilder, dækning og beregningsmetode.

Beskrivelse
I: BAGGRUND OG FORMÅL: ATP udbyder en kontrakt om it-kapacitet til understøttelse af ATP's horisontale sourcingmodel, hvor it-driften af ATP's forretningskritiske applikationer og støttesystemer samles i et hybrid it-miljø bestående af on-premise infrastruktur, Private Cloud og Public Cloud. ATP er afhængig af en stabil, sikker og tidssvarende it-drift til varetagelse af sine kerneopgaver og samfundsvigtige funktioner. Med udbuddet af nærværende kontrakt ønsker ATP bl.a. at opnå følgende: - at sikre høj tilgængelighed, stabil og sikker drift til understøttelse af ATP's forretning samt sikring af basal it-infrastruktur, der kan understøtte ATP's udvikling og digitale innovationsevne, - at skabe en fleksibel og skalerbar platform med adgang til moderne teknologier og kapacitet til bl.a. AI-relaterede workloads og automatisering, - at sikre høj grad af sikkerhed og dokumenteret efterlevelse af gældende lovgivning og standarder, herunder NIS2 og DORA-relaterede krav. It-driftskapacitetsbehovet forventes at omfatte ca. 530 servere, hvorpå der afvikles ca. 80 forretningsapplikationer og et samlet datavolumen på ca. 880 TB (hertil kommer back-up). Kontrakten omfatter syv (7) klart definerede driftsmodeller på tværs af leveranceformerne on-premise, Private Cloud og Public Cloud (option), med fælles arkitekturprincipper og governance, så applikationer og workloads kan placeres efter ATP's forretningsmæssige og tekniske behov. Driftsmodellerne består af følgende i) Housing (option), ii) Infrastructure Managed Service, on-premise, iii) Platform Managed Service, on-premise, iv) Private Cloud IaaS, v) Private Cloud PaaS, vi) Public Cloud IaaS (option) og vii) Public Cloud PaaS (option). ATP ønsker med det at opnå en sammenhængende og standardiseret driftsleverance med klare ansvars- og samarbejdsflader, en sammenhængende styringsmodel og mulighed for løbende teknologisk udvikling. II: HOVEDYDELSER: Kontrakten omfatter følgende hovedydelser: 1) INDLEDENDE YDELSER, herunder gennemførelse af en 1:1 Transition Ind, som gennemføres i seks (6) Deltransitioner og omfatter etablering af samarbejdet, løbende overtagelse af driftsansvaret samt nødvendige transitions-, dokumentations- og prøveaktiviteter. 2) LØBENDE YDELSER, der leveres i overensstemmelse med Kontraktens Driftsmodeller, idet en given Driftsmodel altid leveres med en bestemt Leveranceform (on-premise, Private Cloud eller Public Cloud). a) Datacenterdrift, herunder tilrådighedsstillelse og drift af de nødvendige fysiske datacentermiljøer og tilhørende faciliteter relateret til leveranceformerne on-premise og Private Cloud. b) Infrastrukturdrift, på tværs af On-premise, Private Cloud og Public Cloud, herunder drift og vedligeholdelse af servere, storage, operativsystemer, virtualiserings- og containerplatforme samt tilhørende overvågning og kapacitetsstyring. c) Netværksdrift, på tværs af On-premise, Private Cloud og Public Cloud, herunder etablering, drift, vedligeholdelse, overvågning og sikring af netværksforbindelser og netværkskomponenter samt tilhørende værktøjer og processer. Dertil implementering og drift af netværkssikkerhed. d) Applikationsdrift, herunder krav til installation, drift, vedligeholdelse, fornyelse og overvågning af programmel, herunder databaser og applikationsovervågning af forretningsapplikationer. ATP er som udgangspunkt selv ansvarlig for udvikling og vedligehold af applikationerne, medmindre andet aftales. e) Support, herunder en Service Desk til modtagelse og behandling af supporthenvendelser samt håndtering af Incidents og øvrige supportsager på tværs af On-premise, Private Cloud og Public Cloud. 3) BESTILLINGSYDELSER, i form af Standardbestillingsydelser, Konsulentydelser og Optioner. Kontrakten indeholder som henholdsvis konsulentydelse og option krav til levering af transformationsydelser. Det indebærer, at Leverandøren skal etablere en Private Cloud-løsning til ATP (Transformationsbølge 1) og overføre udvalgte applikationer hertil. Som en option kan ATP desuden vælge, at Leverandøren skal etablere en Public Cloud-løsning (Transformationsbølge 2), enten ved at overtage driftsansvaret for ATP's eksisterende cloud-platform, ved at opbygge en ny platform på ATP's eksisterende Azure-fundament, eller begge dele. 4) TILKNYTTEDE TVÆRGÅENDE YDELSER, herunder bl.a. governance, sikkerhed, rapportering, dokumentation og afprøvning. 5) TRANSITION UD, øvrige ophørsydelser, herunder ved hjemtagelse, kontraktophør eller overdragelse af ansvaret for ydelserne til en ny leverandør.

Procedure og udbudsmateriale

Oplysninger fra bekendtgørelsen kan dække flere delkontrakter. Listerne nedenfor er separate uddrag; rækkefølgen kobler ikke et kriterium til en beskrivelse eller delkontrakt. Kontrollér krav, vægtning, frister, optioner og eventuelle rettelser i originalmaterialet.

Proceduretype (kildens kode)

  • neg-w-call

Tildelingskriterier

  • Pris
  • Transition
  • Løbende Ydelser og Transformation

Beskrivelser af tildelingskriterier

  • Der henvises til Udbudsbetingelsernes Bilag A (Tilbudsevaluering), punkt 1.

Beskrivelser af krav til deltagelse

  • Den økonomiske aktørs samlede årsomsætning for det antal regnskabsår, der anmodes om i den relevante meddelelse, i udbudsdokumenterne eller i ESPD, er som følger: - Ansøger skal indgive det fælles europæiske udbudsdokument (herefter ESPD) med angivelse af følgende oplysninger: - Ansøgers samlede årsomsætning i hver af de tre (3) seneste disponible regnskabsår. Ansøger kan i dette udbud basere sig på andre aktørers økonomiske og/eller finansielle formåen for at opfylde egnethedskravene. Den/de aktør(er), der stiller sin økonomiske og/eller finansielle formåen til rådighed for ansøgeren, skal underskrive en støtteerklæring, jf. nærmere herom i udbudsbekendtgørelsens punkt 2.1.4. Skabelonen fremgår som Bilag G til udbudsbetingelserne. Baserer ansøger sig på andre enheders økonomiske og finansielle formåen i relation til opfyldelse af kravene til egnethed, jf. nedenfor, kræver ATP, at ansøger og de pågældende enheder hæfter solidarisk for kontraktens gennemførelse. ESPD fungerer som et foreløbigt bevis for, at ansøger opfylder kravene til egnethed i relation til økonomiske og finansiel kapacitet. Inden tildelingsbeslutningen skal den ansøger, som ATP har til hensigt at tildele kontrakten til, fremlægge dokumentation for, at oplysningerne i ESPD er korrekte. Når ATP forlanger det, skal der fremlægges følgende dokumentation for økonomisk og finansiel kapacitet: - Erklæring om virksomhedens samlede omsætning i de tre (3) seneste disponible årsrapporter/årsregnskaber, afhængig af hvornår virksomheden blev etableret eller startede sin virksomhed, hvis tallene for denne omsætning foreligger. Ved en sammenslutning af virksomheder (fx et konsortium) skal oplysningerne i de tre (3) seneste disponible årsrapporter/årsregnskaber afgives for hver af de deltagende virksomheder i sammenslutningen. Baserer virksomheden sig på andre enheders økonomiske og finansielle formåen (fx et moder-, søsterselskab eller en underleverandør), skal oplysningerne ligeledes afgives for disse enheder. Minimumskrav: Som minimumskrav kræves en samlet årlig omsætning på mindst DKK 275 mio. i hvert af de tre (3) seneste disponible årsrapporter/årsregnskaber. Såfremt ansøger baserer sig på andre enheders formåen, beregnes omsætningen som virksomhedens og disse andre enheders samlede omsætning i hvert af de tre (3) seneste disponible årsrapporter/årsregnskaber. Ved en sammenslutning af virksomheder (fx et konsortium) beregnes omsætningen som virksomhedens samlede omsætning i hver af de tre (3) seneste disponible årsrapporter/årsregnskaber. Oplysningerne angives i ESPD afsnit IV.B.
  • For så vidt angår de finansielle nøgletal (såsom forholdet mellem aktiver og passiver), der er anført i den relevante meddelelse, i udbudsdokumenterne eller i ESPD, erklærer den økonomiske aktør, at de faktiske værdier for de nøgletal, der anmodes om, er som følger: - Ansøger skal indgive det fælles europæiske udbudsdokument (herefter ESPD) med angivelse af følgende oplysninger: - Ansøgers egenkapital i hvert af de tre (3) seneste seneste disponible regnskabsår. Ansøger kan i dette udbud basere sig på andre aktørers økonomiske og/eller finansielle formåen for at opfylde egnethedskravene. Den/de aktør(er), der stiller sin økonomiske og/eller finansielle formåen til rådighed for ansøgeren, skal underskrive en støtteerklæring, jf. nærmere herom i udbudsbekendtgørelsens punkt 2.1.4. Skabelonen fremgår som Bilag G til udbudsbetingelserne. Baserer ansøger sig på andre enheders økonomiske og finansielle formåen i relation til opfyldelse af kravene til egnethed, jf. nedenfor, kræver ATP, at ansøger og de pågældende enheder hæfter solidarisk for kontraktens gennemførelse. ESPD fungerer som et foreløbigt bevis for, at ansøger opfylder kravene til egnethed i relation til økonomisk og finansiel kapacitet. Inden tildelingsbeslutningen skal den ansøger, som ATP har til hensigt at tildele kontrakten til, fremlægge dokumentation for, at oplysningerne i ESPD er korrekte. Når ATP forlanger det, skal der fremlægges følgende dokumentation for økonomisk og finansiel kapacitet: - Virksomhedens balance eller uddrag heraf i de tre (3) seneste disponible årsrapporter/årsregnskaber, såfremt offentliggørelse af balancen er lovpligtig i det land, hvor virksomheden er etableret, eller anden dokumentation, for egenkapitalens størrelse. Ved en sammenslutning af virksomheder (fx et konsortium) skal oplysningerne i de tre (3) seneste disponible årsrapporter/årsregnskaber afgives for hver af de deltagende virksomheder i sammenslutningen. Baserer virksomheden sig på andre enheders økonomiske og finansielle formåen (fx et moder-, søsterselskab eller en underleverandør), skal oplysningerne ligeledes afgives for disse enheder. Minimumskrav: Som minimumskrav kræves en egenkapital på mindst DKK 10 mio. i hvert af de tre (3) seneste disponible årsrapporter/årsregnskaber. Såfremt ansøger baserer sig på andre enheders formåen, beregnes egenkapitalen som virksomhedens og disse andre enheders samlede egenkapital i hvert af de tre (3) seneste disponible årsrapporter/årsregnskaber. Ved en sammenslutning af virksomheder (fx et konsortium) beregnes omsætningen som virksomhedens samlede egenkapital i hver af de tre (3) seneste disponible årsrapporter/årsregnskaber. Oplysningerne angives i ESPD afsnit IV.B.
  • Kun for så vidt angår offentlige tjenesteydelseskontrakter: I referenceperioden har den økonomiske aktør leveret følgende betydelige tjenesteydelser af den anførte type. Ordregivende myndigheder kan kræve op til tre års erfaring og tillade, at der tages hensyn til erfaring, som ikke er indhøstet inden for de seneste tre år. - Ansøger skal indgive ESPD med angivelse af følgende oplysninger: En liste over de fem (5) betydeligste sammenlignelige ydelser, som ansøger har udført i løbet af de sidste fem (5) år inden ansøgningsfristen. Ansøger skal vedlægge referencer, enten ved angivelse i ESPD i Mercell (i feltet "For så vidt angår tjenesteydelseskontrakter: udførelse af tjenesteydelser af den anførte type") eller ved at vedlægge et separat dokument. Kun referencer, der vedrører ydelser, som er udført på ansøgningstidspunktet (og som er udført i løbet af de sidste fem (5) år inden ansøgningstidspunktet), vil blive tillagt betydning ved vurdering af, om kravene til teknisk og faglig kapacitet er opfyldt, jf. nedenfor. Hvis der er tale om en igangværende opgave, er det således alene den del af ydelserne, der allerede er udført på ansøgningstidspunktet, som bør angives i beskrivelsen af referencen, og som vil indgå i vurderingen af referencen. ATP ser gerne, at referencerne oplistes på følgende måde i de fem felter i ESPD (onlineformular): (i) Navn på referencen samt kontakt hos referencen - dette indsættes i feltet "Modtagere" - dette skal ske for hver enkelt reference. (ii) Startdato for leverancens begyndelse - dette indsættes i feltet "Startdato" - dette skal ske for hver enkelt reference. (iii) Slutdato for evt. ophør af samarbejde - dette indsættes i feltet "Slutdato" - dette skal ske for hver enkelt reference. Er det ikke muligt at anføre hhv. startdato eller slutdato, bedes ansøger i beskrivelsen angive, hvordan datoer er fastsat. (iv) Angivelse af leverancens økonomiske værdi - dette indsættes i feltet "Beløb" - dette skal ske for hver enkelt reference. (v) I feltet "Beskrivelse" indsættes for hver enkelt reference detaljer om leverancen i forhold til beskrivelsen af ydelserne samt kriterierne for udvælgelse. Beskrivelsen af leverancen skal indeholde en klar beskrivelse af, hvilke af de anførte hovedydelser leverancen vedrørte samt ansøgers rolle(r) i udførelsen af leverancen. Beskrivelsen må maksimalt være på 10.000 tegn (inkl. mellemrum) pr. reference. Såfremt beskrivelsen indeholder mere end 10.000 tegn (inkl. mellemrum), vil ATP alene lægge vægt på de første 10.000 tegn (inkl. mellemrum). Der kan maksimalt angives fem (5) referencer, uanset om ansøger er en enkelt virksomhed, om ansøger baserer sig på andre enheders tekniske formåen, eller om der er tale om en sammenslutning af virksomheder (fx et konsortium). Såfremt der angives mere end fem (5) referencer, vil der alene blive lagt vægt på de fem (5) nyeste referencer. Referencer herudover vil blive set bort fra. Såfremt det ikke kan afgøres, hvilke referencer, der er de nyeste fem (5) referencer, vil referencerne blive udvalgt ved lodtrækning. Ansøger kan i dette udbud basere sig på andre aktørers tekniske og/eller faglige formåen for at opfylde egnethedskravene, herunder til brug for udvælgelsen. Den/de aktør(er), der stiller sin tekniske- og/eller faglige formåen til rådighed for ansøgeren, skal underskrive en støtteerklæring, jf. nærmere herom i udbudsbetingelserne. Skabelonen fremgår som Bilag G til udbudsbetingelserne. Baserer ansøger sig på andre enheders uddannelsesmæssige og faglige kvalifikationer eller faglige erfaringer vedrørende udførelsen af konkrete dele af ydelserne, som kontrakten omfatter, skal de konkrete dele af ydelserne under kontrakten udføres af den enhed, som ansøger baserer sig på. ESPD fungerer som et foreløbigt bevis for, at ansøger opfylder kravene til egnethed i relation til teknisk og faglig kapacitet. Ansøger vil ikke blive afkrævet yderligere dokumentation for teknisk og faglig kapacitet. Dog forbeholder ATP sig ret til at kontakte ansøger eller den i referencen angivne kunde med henblik på at få verificeret oplysningerne om referencen, herunder de for referencen angivne tidspunkter. Begrænsning af ansøgere, der opfordres til at afgive tilbud, sker efter vurdering af, hvilke ansøgere der har dokumenteret de mest relevante leverancer (referencer) indenfor de seneste fem (5) år i forhold til følgende hovedydelser, som kontrakten omfatter, og som fremgår af punkt 2.1. Procedure, afsnit II Hovedydelser, 1) INDLEDENDE YDELSER, 2) LØBENDE YDELSER litra a, b, c, d og e samt 3) BESTILLINGSYDELSER for så vidt angår Transformationsbølge 1 og Transformationsbølge 2. Relevansvurderingen foretages på baggrund af, i hvor høj grad referencerne tilsammen dokumenterer relevant erfaring med levering af ydelser, der er sammenlignelige med de udbudte hovedydelser i punkt 2.1. Procedure, afsnit II Hovedydelser, 1) INDLEDENDE YDELSER, 2) LØBENDE YDELSER litra a, b, c, d og e samt 3) BESTILLINGSYDELSER for så vidt angår Transformationsbølge 1 og Transformationsbølge 2 sammenholdt med afsnit I Baggrund og formål. I vurderingen af, hvilke ansøgere der har dokumenteret de mest relevante referencer, vil ATP tildele ansøgerne point på en skala fra 1-7 for hver af de ovenfor nævnte hovedydelser i punkt 2.1 Procedure, afsnit II Hovedydelser, 1) INDLEDENDE YDELSER, 2) LØBENDE YDELSER litra a, b, c, d og e samt 3) BESTILLINGSYDELSER for så vidt angår Transformationsbølge 1 og Transformationsbølge 2, baseret på, i hvor høj grad referencerne tilsammen dokumenterer relevant erfaring med at levere hovedydelserne. På den baggrund tildeles ansøgeren en samlet karakter, der beregnes som gennemsnittet af point tildelt for hovedydelserne.

Oplyste optioner

  • Kontrakten omfatter følgende optioner, som er nærmere beskrevet i udbudsmaterialets Bilag 17 (Bestilling af Bestillingsydelser): Option 1: Analyse af grønne tiltag for bæredygtig og energieffektiv it-drift, med henblik på at identificere og dokumentere konkrete grønne tiltag, der kan bidrage til en mere bæredygtig og energieffektiv it-drift hos ATP. Option 2: Transformationsbølge 2, som består af to selvstændige og indbyrdes uafhængige optioner, Transformationsbølge 2-A og 2-B (TB2-A og TB2-B), vedrørende Public Cloud, der kan aktiveres særskilt, samtidigt eller på forskellige tidspunkter. TB2-A giver ATP mulighed for at lade Leverandøren overtage driftsansvaret for ATP's eksisterende cloud-platform, mens TB2-B giver mulighed for at lade Leverandøren opbygge en ny platform på ATP's eksisterende Azure-fundament. Option 3: Housing af ATP's og/eller ATP's Øvrige Leverandørers it-udstyr i Leverandørens Datacentre.

Aflevering af tilbud

Andre bekendtgørelser i samme CPV-kategori

Nyeste bekendtgørelser med samme firecifrede CPV-kategori. Listen kan omfatte både åbne udbud og historik.