TED738510-2026
Udbud af parallelle rammeaftaler om totalrådgivning
- Ordregiver
- fsb
- Oplyst værdi / estimat
- 125.000.000 DKK
- Frist
- —
- Publiceret
- 26.10.2026
- Leveringssted (NUTS)
- DK011, DK012, DK021, DNK
- Ordregivers adresseområde (NUTS)
- DK011
Dataposten opdateret . Datakilder, dækning og beregningsmetode.
Beskrivelse
fsb ønsker at indgå en rammeaftale om teknisk rådgivning og bistand som totalrådgivning i forbindelse med ustøttede renoveringsprojekter. Rammeaftalen vil blive tildelt fem leverandører (dvs. fem parallelle rammeaftaler). Tildeling af de konkrete opgaver vil ske gennem et miniudbud med relativt korte frister. Bilag 9 indeholder en oversigt over de projekter, som fsb på nuværende tidspunkt forventer at konkurrenceudsætte under de parallelle rammeaftaler, herunder forventet udbudsdato og forventet håndværkerudgift for hvert projekt. Som det fremgår af bilag 9, forventes de parallelle rammeaftaler at omfatte ustøttede renoveringsprojekter af varierende størrelse og kompleksitet – fra mindre, afgrænsede opgaver som udskiftning af vinduer og døre til større renoveringsprojekter – men ingen af projekterne er helhedsplaner. Oversigten udtrykker fsb’s forventede pipeline og er ikke bindende for fsb. fsb forventer, at der vil forekomme yderligere projekter under de parallelle rammeaftalers varighed udover de i bilag 9 angivne. For en nærmere beskrivelse af rammeaftaleudbuddet henvises til udbudsmaterialet i sin helhed. Man kan læse nærmere om fsb’s renoveringsprojekter på https://www.fsb.dk/nybyggeri-og-renovering/renovering/
Procedure og udbudsmateriale
Oplysninger fra bekendtgørelsen kan dække flere delkontrakter. Listerne nedenfor er separate uddrag; rækkefølgen kobler ikke et kriterium til en beskrivelse eller delkontrakt. Kontrollér krav, vægtning, frister, optioner og eventuelle rettelser i originalmaterialet.
Proceduretype (kildens kode)
- neg-w-call
Tildelingskriterier
- Pris
- Strategier og visioner
Beskrivelser af tildelingskriterier
- Der henvises til udbudsbetingelsernes bilag A, afsnit 1.
Beskrivelser af krav til deltagelse
- Ansøger skal indgive det fælles europæiske udbudsdokument (herefter ESPD) med angivelse af følgende oplysninger: - Ansøgers samlede årsomsætning i de tre seneste disponible regnskabsår. Ansøger kan i dette udbud basere sig på andre aktørers økonomiske og/eller finansielle formåen for at opfylde egnethedskravene. Den/de aktør(er), der stiller sin økonomiske og/eller finansielle formåen til rådighed for ansøgeren, skal underskrive en støtteerklæring, jf. nærmere herom i udbudsbetingelserne. Skabelonen fremgår som bilag til udbudsbetingelserne. Baserer ansøger sig på andre enheders økonomiske og finansielle formåen i relation til opfyldelse af kravene til egnethed, jf. nedenfor, kræver ordregiver, at ansøger og de pågældende enheder hæfter solidarisk for rammeaftalens gennemførelse. ESPD fungerer som et foreløbigt bevis for, at ansøger opfylder kravene til egnethed i relation til økonomisk og finansiel kapacitet. Inden tildelingsbeslutningen skal den ansøger, som ordregiver har til hensigt at tildele rammeaftalen til, fremlægge dokumentation for, at oplysningerne i ESPD er korrekte. Når ordregiver forlanger det, skal der fremlægges følgende dokumentation for økonomisk og finansiel kapacitet: Erklæring om virksomhedens samlede omsætning i de tre seneste disponible årsrapporter/årsregnskaber, afhængig af hvornår virksomheden blev etableret eller startede sin virksomhed, hvis tallene for denne omsætning foreligger. Ved en sammenslutning af virksomheder (f.eks. et konsortium) skal oplysningerne i de tre seneste disponible årsrapporter/årsregnskaber afgives for hver af de deltagende virksomheder i sammenslutningen. Baserer virksomheden sig på andre enheders økonomiske og finansielle formåen (f.eks. et moder-, søsterselskab eller en underleverandør), skal oplysningerne ligeledes afgives for disse enheder. Minimumskrav: Som minimumskrav kræves en samlet årlig omsætning på mindst DKK 20 mio. i hvert af de tre seneste disponible årsrapporter/årsregnskaber. Såfremt ansøger baserer sig på andre enheders formåen, beregnes omsætningen som ansøger og disse andre enheders samlede omsætning i hvert af de tre seneste disponible årsrapporter/årsregnskaber. Ved en sammenslutning af virksomheder (f.eks. et konsortium) beregnes omsætningen som virksomhedernes samlede omsætning i hver af de tre seneste disponible årsrapporter/årsregnskaber. Oplysningerne angives i ESPD afsnit IV.B.
- Ansøger skal indgive ESPD med angivelse af følgende oplysninger: - En liste over de 5 betydeligste sammenlignelige ydelser, jf. nedenfor, som ansøger har udført i løbet af de sidste 3 år inden ansøgningsfristen. Ordregiver tillader også, at referencer indleveres som et separat bilag til ESPD’et. Kun referencer, der vedrører ydelser, som er udført på tidspunktet for ansøgningstidspunktet, vil blive tillagt betydning ved vurdering af, hvilke ansøgere der har dokumenteret de mest relevante referencer. Hvis der er tale om en igangværende opgave, er det således alene den del af ydelserne, der allerede er udført på ansøgningstidspunktet, som vil indgå i vurderingen af referencen. For en opgave, der f.eks. er udført over en periode på 5 år inden ansøgningsfristen, indgår alene den del af ydelserne, der er udført inden for de seneste 3 år inden ansøgningsfristen, i relevansvurderingen; ydelser leveret tidligere end disse 3 år indgår ikke. Såfremt referencen omfatter sådanne ældre ydelser og/eller ydelser, som endnu ikke er udført, bedes ansøger i referencen tydeligt angive, hvilke ydelser der er udført inden for de seneste 3 år inden ansøgningsfristen. Hver reference bedes indeholde en kort beskrivelse af den udførte rådgivning. Beskrivelsen af rådgivningen bør indeholde en klar beskrivelse af, hvilke ydelser, rådgivningen vedrørte, samt ansøgers rolle(r) i udførelsen af rådgivningen. Endvidere bedes referencen indeholde den økonomiske værdi af rådgivningen (beløb), entrepriseudgifter, entrepriseform, dato for rådgivningen samt navn på kunden (modtager). Ved angivelse af dato for rådgivningen bedes ansøger angive datoen for rådgivningens påbegyndelse og afslutning. Er dette ikke muligt, f.eks. fordi ydelserne er udført løbende i henhold til en rammeaftale, bedes ansøger i beskrivelsen af rådgivningen angive, hvordan datoen er angivet. Der kan maksimalt angives 5 referencer, uanset om ansøger er en enkelt virksomhed, om ansøger baserer sig på andre enheders tekniske formåen, eller om der er tale om en sammenslutning af virksomheder (f.eks. et konsortium). Såfremt der angives mere end 5 referencer, vil der alene blive lagt vægt på de 5 nyeste referencer. Referencer herudover vil blive set bort fra. Såfremt det ikke kan afgøres, hvilke referencer, der er de nyeste 5 referencer, vil referencerne blive udvalgt ved lodtrækning. Hver reference må maksimalt være 1-A4 side med minimum fontstørrelse 10. Såfremt det tilladte sideantal overskrides, vil der alene blive lagt vægt på den første side pr. reference. Ansøger kan i dette udbud basere sig på andre aktørers tekniske og/eller faglige formåen for at opfylde egnethedskravene, herunder til brug for udvælgelsen. Den/de aktør(er), der stiller deres tekniske- og/eller faglige formåen til rådighed for ansøgeren, skal underskrive en støtteerklæring, jf. nærmere herom i udbudsbetingelserne. Skabelonen fremgår som bilag til udbudsbetingelserne. Baserer ansøger sig på andre enheders faglige erfaringer vedrørende udførelsen af konkrete dele af ydelserne, som rammeaftalen omfatter, skal de konkrete dele af ydelserne under rammeaftalen udføres af den enhed, som ansøger baserer sig på. ESPD fungerer som et foreløbigt bevis for, at ansøger opfylder kravene til egnethed i relation til teknisk og faglig kapacitet. Inden tildelingsbeslutningen skal den ansøger, som ordregiver har til hensigt at tildele rammeaftalen til, fremlægge dokumentation for, at oplysningerne i ESPD er korrekte. Ansøger vil ikke blive afkrævet yderligere dokumentation for teknisk og faglig kapacitet. Dog forbeholder ordregiver sig ret til at kontakte ansøger eller den i referencen angivne kunde med henblik på at få attesteret oplysningerne om referencen, herunder de for referencen angivne tidspunkter. Udvælgelse: Begrænsning af ansøgere, der opfordres til at afgive tilbud, sker efter en vurdering af, hvilke ansøgere der har dokumenteret de mest relevante leverancer af de ydelser, som rammeaftalen omfatter. Relevansvurderingen foretages på baggrund af, i hvor høj grad referencerne dokumenterer erfaring med levering af sammenlignelige ydelser, jf. de i bilag 9 angivne projekter, hvorved der vil blive lagt positiv vægt på i hvor høj grad, der dokumenteres: 1) erfaring med totalrådgivning i forbindelse med ustøttede renoveringer af alment byggeri, 2) erfaring med totalrådgivning i forbindelse med renoveringer af boliger med en særlig vægt på styring af kvalitet, tid og økonomi i udførelsen, 3) erfaring med totalrådgivning i forbindelse med renoveringer af boliger med vægt på bæredygtighed og med en begrænset økonomisk ramme (og gerne inden for alment byggeri).
Oplyste optioner
- Den anslåede varighed af den udbudte aftale er inklusive option på forlængelse. 36 måneder udgør rammeaftalens ordinære løbetid, mens de resterende 12 måneder udgør rammeaftalens forlængelsesperiode. Aftalen kan forlænges med 1 gange 12 måneder.
Udbudsmateriale
Aflevering af tilbud
Andre bekendtgørelser i samme CPV-kategori
Nyeste bekendtgørelser med samme firecifrede CPV-kategori. Listen kan omfatte både åbne udbud og historik.
- Udbud af bygherrerådgivning til udbygning af Hospitalsbyen i Aalborg
Region Nordjylland
- Udbud af teknisk rådgivning til byggemodning
Kolding Kommune
- Totalrådgiveraftale vedrørende rådgivning og bistand i forbindelse med restaurering af livgardens kaserne
Etablissement- og Terrænkommandoen
- Totalrådgiveraftale vedrørende ombygning og renovering af trænings- og rehabiliteringscenter
Lyngby-Taarbæk Kommune
- Udbud af rammeaftale om miljøkonsekvensvurdering og teknisk rådgivning
ARWOS SPILDEVAND A/S
- Udbud af Energistyrelsens Rådgivningstjeneste
Energistyrelsen