TED738197-2026
Udbud af udvikling af Den Veterinære Receptløsning
- Ordregiver
- Lægemiddelstyrelsen
- Oplyst værdi / estimat
- 19.600.000 DKK
- Frist
- —
- Publiceret
- 26.10.2026
- Leveringssted (NUTS)
- DNK
- Ordregivers adresseområde (NUTS)
- DK012
Dataposten opdateret . Datakilder, dækning og beregningsmetode.
Beskrivelse
Indførelsen af “Lov om lægemidler, lov om apoteksvirksomhed og lov om dyrlæger” i 2006 skabte grundlag for at styrke de tekniske muligheder for receptudstedelse og udlevering af veterinære lægemidler til dyr i Danmark. Der har siden været bred opbakning til en fælles digital løsning for dyrlæger, apoteker, § 39 vet-forhandlere og myndigheder, senest fremhævet i Fødevare-Veterinæraftalen 2024-2027. I dag håndteres veterinære ordinationer fortsat i vidt omfang via papir, fax eller pdf. Det medfører manuelle arbejdsgange, øget risiko for fejl og mangelfuld dokumentation samt vanskeligere og mere ressourcekrævende myndighedskontrol. Formålet med udbuddet er derfor at Leverandøren skal udvikle Den Veterinære Receptløsning (DVR eller Løsningen), der skal forbedre sikkerheden og kvaliteten i hele processen fra udstedelse af recept til udlevering af lægemiddel. Løsningen skal give mulighed for at optimere arbejdsgange og skabe et ubrudt og beskyttet digitalt flow af receptdata og dermed at sikre både fortrolighed, integritet og sporbarhed til gavn for dyreejere, dyrlæger, apoteker og myndigheder. Hvert år udstedes der ca. 1,1 mio. recepter til dyr (produktionsdyr og hobbydyr). Danmark har i alt omkring 6.000 dyrlæger med autorisation, hvoraf ca. 2.650 er aktive dyrlæger fordelt på ca. 1.000 dyrlægepraksis. Alle autoriserede dyrlæger kan som udgangspunkt udskrive recepter. Lægemidler til dyr distribueres via landets apoteker samt særlige § 39-forhandlere. Lægemiddelstyrelsens liste over forhandlere af veterinære lægemidler til produktionsdyr omfatter aktuelt omkring 85 apoteker og et lille antal autoriserede virksomheder (pt. 4 § 39-forhandlere) med tilladelse og fagpersonale (farmaceuter og farmakonomer) til at sælge, udlevere og informere om medicin til produktionsdyr. Der findes ca. 45.000 landbrugsbedrifter med dyr, registreret i det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR) hos Fødevarestyrelsen. Herudover har Danmark en stor population af hobbydyr og kæledyr. Det anslås, at der findes omkring 810.000 hunde og 730.000 katte i danske hjem. Hertil kommer cirka 177.000 heste, der primært holdes som hobby- og sportsdyr. Leverandøren skal udvikle den samlede Løsning, der skal bestå af DVR-løsningen og Stamdataløsningen. Udviklingsopgaven af DVR-løsningen består af tre hoveddele: 1. DVR-applikationen, som varetager den centrale forretningslogik, samt 2. DVR services, som udstiller de nødvendige services til brug for de eksterne anvendersystemer 3. DVR online (option), som udgør en webbrugergrænseflade for receptudstedelse Udviklingsopgaven af Stamdataløsningen omfatter tre hoveddele: 1. Stamdataindlæsere, som håndterer indlæsning af data fra stamdatakilder, 2. Stamdatadatabase, som opbevarer de konsoliderede stamdata, samt 3. Stamdata services, som udstiller stamdata til brug for DVR-løsningen og de eksterne anvendersystemer. Udbuddet omfatter tillige levering af de nødvendige services og integrationsmuligheder, der understøtter integration til relevante stamdatakilder samt eksterne anvendersystemers integration med DVR-løsningen, herunder dyrlægesystemer, § 39 vet-forhandlersystemer og apotekssystemer. De eksterne anvendersystemer er ikke en del af løsningen. Leverandøren skal endvidere levere en løsning, der understøtter sikkerhed og logning. Dette omfatter de sikkerheds- og logningsmekanismer, der er nødvendige for at beskytte receptdata og stamdata samt sikre sporbarhed i Løsningen. Udbuddet omfatter desuden vedligeholdelse og 2nd level support af Løsningen fra Overtagelsesdagen. Der skal endvidere leveres Hypercare i en begrænset periode efter idriftsættelsen. Vedligeholdelse og support skal ske i overensstemmelse med Kontrakten, herunder de fastsatte servicemål. Kontrakten indeholder desuden rammeaftalelignende elementer i form af bestillingsydelser og øvrige timebaserede ydelser, som vederlægges efter medgået tid på grundlag af de fastsatte timepriser. Timepriserne er knyttet til tre medarbejderkategorier med nærmere beskrevne kvalifikationer og erfaringsniveauer til rådighed for Kunden. Udbuddet gennemføres som et udbud med forhandling, jf. udbudslovens § 61 stk. 1, nr. a, idet ordregivers behov ikke kan imødekommes uden tilpasning af allerede tilgængelige løsninger. I henhold til Udbudslovens § 49, stk. 2 om opdeling i delkontrakter (opdel-eller-forklar-princippet) er det Lægemiddelstyrelsens vurdering, at Kontrakten ikke hverken it-strategisk, teknisk eller forretningsmæssigt er egnet til at opdele i særskilte delkontrakter.
Procedure og udbudsmateriale
Oplysninger fra bekendtgørelsen kan dække flere delkontrakter. Listerne nedenfor er separate uddrag; rækkefølgen kobler ikke et kriterium til en beskrivelse eller delkontrakt. Kontrollér krav, vægtning, frister, optioner og eventuelle rettelser i originalmaterialet.
Proceduretype (kildens kode)
- neg-w-call
Tildelingskriterier
- Kvalitet
- Pris
- Metode og proces
- Vedligeholdelse, support og servicemål
- Kontraktlige vilkår
Beskrivelser af tildelingskriterier
- Delkriterierne fremgår af udbudsbetingelserne.
Beskrivelser af krav til deltagelse
- Ansøger skal aflevere et ESPD, hvori ansøger skal angive en liste over de betydeligste tilsvarende leveringer af tjenesteydelser, som ansøger har udført i løbet af de sidste tre år, med angivelse af beløb, tidspunkter og modtager. Det er et minimumskrav, at ansøger skal vedlægge mindst én reference, der dokumenterer relevant erfaring med tilsvarende ydelser af sammenlignelig karakter i forhold til kontrakten. Ved flere referencer skal referencerne tilsammen dokumentere dette. Ved tilsvarende ydelser af sammenlignelig karakter forstås ydelser, der helt eller delvist vedrører udvikling, levering, integration, vedligeholdelse og support af forretningskritiske it-løsninger med en kompleksitet, der kan sammenlignes med Den Veterinære Receptløsning. Kun referencer udført inden for de seneste 3 år beregnet fra ansøgningsfristen vil indgå i vurderingen. Bemærk, at hvis den pågældende reference er udført/udføres løbende (f.eks. i henhold til en uafsluttet kontrakt), er det kun den del af ydelserne, der er udført inden for de seneste 3 år før ansøgningsfristens udløb, der indgår i vurderingen af referencen. Hvis en del af ydelserne ikke er udført inden for de seneste 3 år eller inden ansøgningsfristen, vil denne del således ikke indgå i vurderingen. Det er derfor vigtigt, at ansøger tydeligt angiver, hvilken del (f.eks. i forhold til størrelse, værdi, mængde, omfang osv.) af en løbende reference, der er udført inden for de seneste 3 år og inden ansøgningsfristen. Ved sammenslutninger af ansøgere (konsortium) skal hver enkelt deltager i sammenslutningen vedlægge et særskilt ESPD, som omfatter ovennævnte erklæringer, såfremt den pågældende konsortiedeltager ønsker, at dennes referencer indgår. Hvis ansøger baserer sig på andre enheders tekniske og faglige formåen (f.eks. underleverandører eller enheder inden for samme koncern, herunder moder-, søster- eller datterselskaber), skal hver enkelt af disse enheder vedlægge et særskilt ESPD, som omfatter erklæringer om den tekniske og faglige formåen, som enheden stiller til rådighed for ansøger (og ikke anden teknisk og faglig formåen). Referencelisten anses for at være den endelige dokumentation for ansøgers referencer. En ansøger, der er optaget på en officiel liste over godkendte økonomiske aktører i den EU-medlemsstat, hvor ansøgeren er etableret, kan – forudsat at optagelse på listen dokumenterer opfyldelse af de fastsatte minimumskrav – i stedet forelægge ordregiveren et certifikat for optagelse udstedt af den kompetente myndighed, jf. § 152, stk. 4. UDVÆLGELSE Hvis der modtages flere egnede anmodninger end det fastsatte antal, der vil blive opfordret til at deltage, vil ordregiver foretage udvælgelsen af det fastsatte antal ud fra et sagligt skøn, hvor der lægges vægt på den tekniske og faglige kapacitet i form af de mest relevante referencer set i forhold til de ydelser, der omfattes af kontrakten. Det vurderes, i hvor høj grad referencerne tilsammen dokumenterer relevant erfaring med tilsvarende ydelser af sammenlignelig karakter i forhold til kontrakten. Ved tilsvarende ydelser af sammenlignelig karakter forstås ydelser, der helt eller delvist vedrører udvikling, levering, integration, vedligeholdelse og support af forretningskritiske it-løsninger med en kompleksitet, der kan sammenlignes med Den Veterinære Receptløsning. Der vil i den forbindelse særligt blive lagt vægt på relevant erfaring med: - Udvikling og levering af kundespecifikke forretningskritiske it-løsninger - Udvikling af webbaserede brugergrænseflader til faglige brugere - Udvikling af central forretningslogik og transaktionsbaserede processer - Udvikling af API’er til eksterne systemer - Komplekse integrationslandskaber med flere aktørgrupper og systemtyper - Vedligeholdelse og support Herudover vil det blive vurderet positivt, at ansøgers referencer dokumenterer relevant domæneviden inden for lægemiddelområdet eller det veterinære område.
Oplyste optioner
- Der skal afgives tilbud på option på udvikling af DVR online.
Udbudsmateriale
Aflevering af tilbud
Andre bekendtgørelser i samme CPV-kategori
Nyeste bekendtgørelser med samme firecifrede CPV-kategori. Listen kan omfatte både åbne udbud og historik.
- Rammeaftale for Standardsoftware - 26/21024
Energinet
- Udbud af Rammeaftale vedr. videreudvikling og drift af It-værktøjet Energi- og Bygningsanalysen
Energistyrelsen
- Konsulentbistand til at udarbejde en Indsatsplan for strømnedbrud i KIT (ny)
Københavns Kommune - Økonomiforvaltningen
- Digitale målere og datahjemtagning til Ringsted Forsyning A/S
C. Hardam ApS
- Høring af udbudsmateriale på udbud af Bookingsystem
Københavns Kommune - Børne- og Ungdomsforvaltningen
- Markedsdialog (RFI) vedrørende modernisering af esas
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen