Gå til hovedindhold
UdbudsScanner
Alle udbud
TED712014-2023

Hovedentrepriseaftale vedrørende renovering af 456 almene boliger beliggende Grantofteparken 2-912, Ballerup

Oplyst værdi / estimat
200.000.000 DKK
Frist
Publiceret
23.11.2023
Leveringssted (NUTS)
DK012, DNK

Dataposten opdateret . Datakilder, dækning og beregningsmetode.

Beskrivelse
Ballerup Almennyttige Boligselskab består af fire almene boligafdelinger beliggende i Ballerup Kommune, herunder Grantoften. Grantofteparken 2-912 omfatter 456 rækkehuse i 2 plan, fordelt på 24 blokke á 19 boliger. Den enkelte bolig er ca. 97 m² (brutto), dvs. ca. 48,5 m² på hvert plan. Alle boligerne er ens indrettet. Afdelingens samlede etageareal er 45.837 m². Der er udarbejdet en helhedsplan for renovering af Grantofteparken 2-912 med støtte fra Landsbyggefonden. Opgaven udbydes i hovedentreprise. Den udbudte hovedentrepriseaftale omfatter følgende primære renoveringsopgaver: • Renovering af badeværelser • Udskiftning af vinduer • Skimmelsanering af vægge og lofter • Etablering af balanceret ventilation • Etablering af sokkelisolering og omfangsdræn • Etablering af afspærringsventiler og målere på brugsvand. Ud over de nævnte renoveringsopgaver (og alle de underliggende arbejder/underentrepriser) skal hovedentreprenøren varetage en række opgaver, som knytter sig hertil: Den indvendige renovering af boligerne skal gennemføres uden genhusning af beboerne. Hovedentreprenøren skal derfor opstille toilet-/og badvogne, der giver beboerne adgang til eget toilet og bad, mens renoveringen af deres badeværelse pågår. Hovedentreprenøren skal desuden opstille en opholdspavillon til midlertidig anvendelse for et mindre antal beboere. For at kunne udskifte vinduer og etablere sokkelisolering og dræn skal hovedentreprenøren nedtage og (i mange, men ikke alle tilfælde) retablere beboernes træterrasser og udestuer. Desuden skal hovedentreprenøren efter behov yde bistand til beboerne i forbindelse med rydning af deres træterrasser og udestuer, herunder ved at tilbyde flyttehjælp og ved at opstille depotcontainere til brug for opbevaring af møbler og indbo fra træterrasser og udestuer. Endelig skal hovedentreprenøren varetage en række varslings-, informations- og kommunikationsopgaver i forhold til beboerne (beboerhåndtering). Hovedentreprenøren skal tage hensyn til beboerne under hele renoveringsprocessen og i alle forhold tilstræbe, at beboernes gener som følge af renoveringen begrænses så meget som muligt. Renoveringsopgaverne (og de underliggende arbejder/underentrepriser) og de tilknyttede opgaver, herunder kravene til beboerhåndtering, er nærmere beskrevet i byggesagsbeskrivelsen og det øvrige udbudsmateriale. Ordregiver forventer at indgå kontrakt med den vindende tilbudsgiver, når standstill-perioden er udløbet, men kontrakten vil i første omgang være betinget af, at der opnås godkendelse af skema B. Det forventes, at godkendelsen vil foreligge i tide til, at der kan afholdes opstartsmøde med beboerne den 27. juni 2024. Arbejdet (udførelsesprojekt og projektgennemgang) forventes påbegyndt mandag den 12. august 2024. Arbejdet skal afleveres endeligt senest fredag den 28. august 2026. Der er udarbejdet en detaljeret hovedtidsplan og flowdiagrammer for den samlede renoveringsopgave. Hovedtidsplanen fastsætter delterminer for hver blok og særskilte spor for henholdsvis indvendige arbejder (udskiftning af vinduer, renovering af badeværelser og skimmelsanering), udvendige arbejder (sokkelisolering og dræn) og tag- og ventilationsarbejder (herunder også ventilationsarbejder indvendigt i de enkelte boliger). Hovedentreprenøren forventes så vidt muligt at følge den fastsatte hovedtidsplan. Overskridelse af de enkelte delterminer vil dog ikke i sig selv udløse bod for forsinkelse. Hovedentreprenøren skal udarbejde arbejdstidsplaner, der respekterer de tidsmæssige rammer i hovedtidsplanen og tager sigte på at begrænse beboernes gener som følge af renoveringen så meget som muligt.

Procedure og udbudsmateriale

Oplysninger fra bekendtgørelsen kan dække flere delkontrakter. Listerne nedenfor er separate uddrag; rækkefølgen kobler ikke et kriterium til en beskrivelse eller delkontrakt. Kontrollér krav, vægtning, frister, optioner og eventuelle rettelser i originalmaterialet.

Proceduretype (kildens kode)

  • neg-w-call

Tildelingskriterier

  • Pris
  • Proceskvalitet og beboerhåndtering.
  • Projektorganisation
  • Materiale- og produktkvalitet

Beskrivelser af tildelingskriterier

  • Pris vægter med 50 %. Tilbudsgiver skal udfylde den tilbudsliste, som indgår i udbudsmaterialet, og beregne en samlet (evalueringsteknisk) tilbudssum, som vil danne grundlag for tilbudsevalueringen. Kravene til indholdet af tilbuddene er nærmere beskrevet i udbudsbetingelserne, der også redegør for de delkriterier og den evalueringsmodel, som ordregiver vil anvende.
  • Proceskvalitet og beboerhåndtering vægter med 20 %. Tilbudsgiver skal udarbejde og aflevere en beskrivelse af den tilbudte proceskvalitet og beboerhåndtering, der indeholder følgende tre delelementer: 1) En arbejdstidsplan, der viser, hvordan entreprenøren vil udføre de indvendige arbejder i en række. 2) En procesbeskrivelse, der viser, hvordan entreprenøren vil udføre kvalitetssikring og udbedring af mangler ved de indvendige arbejder i hver bolig. 3) En beskrivelse af den tilbudte beboerhåndtering, der redegør for, hvordan tilbudsgiver vil varetage opgaven med løbende orientering/kommunikation og besvarelse af beboerhenvendelser i hele renoveringsprocessen. Kravene til indholdet af tilbuddene er nærmere beskrevet i udbudsbetingelserne, der også redegør for de delkriterier og den evalueringsmodel, som ordregiver vil anvende.
  • Projektorganisation vægter med 15 %. Tilbudsbudsgiver skal udarbejde og aflevere en beskrivelse af den tilbudte projektorganisation, der indeholder følgende delelementer: 1) Et organisationsdiagram der er suppleret med en kort beskrivende del. 2) CV'er for nøglemedarbejdere. Kravene til indholdet af tilbuddene er nærmere beskrevet i udbudsbetingelserne, der også redegør for de delkriterier og den evalueringsmodel, som ordregiver vil anvende.
  • Materiale- og produktkvalitet vægter med 15 %. Tilbudsgiver skal udfylde og aflevere den materiale- og komponentliste, som indgår i tilbudslisten. Kravene til indholdet af tilbuddene er nærmere beskrevet i udbudsbetingelserne, der også redegør for de delkriterier og den evalueringsmodel, som ordregiver vil anvende.

Aflevering af tilbud

Andre bekendtgørelser i samme CPV-kategori

Nyeste bekendtgørelser med samme firecifrede CPV-kategori. Listen kan omfatte både åbne udbud og historik.