TED766926-2023
Udbud af Rammeaftale om it-konsulentydelser
- Ordregiver
- Trafikstyrelsen
- Oplyst værdi / estimat
- 30.000.000 DKK
- Frist
- 22.1.2024
- Publiceret
- 18.12.2023
- CPV
- 72000000, 72200000, 72220000, 72224000, 72224100, 72224200, 72232000, 72240000, 72421000, 72422000, 72600000
- Leveringssted (NUTS)
- DK011, DNK
Dataposten opdateret . Datakilder, dækning og beregningsmetode.
Beskrivelse
Trafikstyrelsen er en styrelse med over 400 medarbejdere under Transportministeriet med arbejdsopgaver, der er placeret mellem det politiske niveau og branchens virksomheder. Trafikstyrelsen er organiseret i to overordnede afdelinger (hhv. Luftfart og Bane, Plan & Security) med en række underliggende kontorer samt stabsfunktioner. Hver afdeling har en bred og forskelligartet opgaveportefølje. Under Styrelsen hører derudover Minksekretariaterne, Taksationssekretariatet og Bornholms Lufthavn. Formålet med nærværende udbud er at etablere en rammeaftale med 4 leverandører til understøttelse af Trafikstyrelsens aktiviteter på It-området. Kunden kan på rammeaftalen købe de hovedydelser, som er angivet nærmere nedenfor, fra alle de 4 leverandører. Hovedydelserne skal leveres i relation til Kunden eksisterende It-miljø, men kan også vedrøre systemer, som enten udvikles af leverandøren under rammeaftalen eller tilføjes kunden It-miljø i rammeaftalens løbetid. Af de teknologier, Kunden anvender i eksisterende It-miljø, kan nævnes Microsoft Access som brugergrænseflade, Oracle og Microsoft SQL Server som database systemer, Microsoft Windows som styresystem, C# og .NET som udviklingsrammeværk, WorkZone som sagsbehandlingssystem. Der henvises desuden til udbudsmaterialet for nærmere om Kundens IT-miljø. Rammeaftalen omfatter følgende hovedydelser: A) Udvikling B) Vedligehold C) Support D) Rådgivning Ad hovedydelse A) Udvikling omfatter skabelse af nye systemer, herunder softwareapplikationer, eller funktioner. Ydelsen omfatter alle aktiviteter relateret til Udvikling, herunder Leverandørens planlægning, udarbejdelse af design, programmering, konfiguration, tilpasning og test, implementering, etablering af integrationer, bistand til idriftsættelse, uddannelse relateret til brugen, vedligeholdelse mv. af det udviklede (herunder udarbejdelse af undervisningsmateriale), projektledelse af egne aktiviteter, udarbejdelse af dokumentation, møder med Kunden mv. Udviklingsopgaver fokuserer på at opbygge noget nyt, enten fra bunden eller ved at udvide og forbedre Kundens eksisterende systemer. Ad hovedydelse B) Vedligehold omfatter den løbende proces med at sikre, at udviklede systemer, herunder softwareapplikationer, fungerer optimalt. Dette omfatter bl.a. fejlrettelser, opdateringer, sikkerhedsrettelser og ydeevneoptimering. Vedligehold omfatter derudover vedligeholdelse af dokumentation af systemerne, i det omfang Leverandøren ændrer systemerne. Vedligeholdelsesopgaver har til formål at bevare stabilitet og forhindre nedetid og sikre brugernes optimale brug af systemerne. Ad hovedydelse C) Support omfatter besvarelse af henvendelser fra Kundens brugere og tekniske ressourcer relateret til deres brug, tilpasning, vedligehold, fejl, installation og konfiguration mv. af Kundens systemer. Support omfatter i den forbindelse skriftlig eller telefonisk vejledning, træning samt generel hjælp vedrørende IT-relaterede spørgsmål. Supportydelser kan leveres på forskellige niveauer, herunder telefonisk, online, eller ved personlig kontakt. Formålet med IT-support er at hjælpe brugerne med at maksimere deres produktivitet og sikre, at teknologiske udfordringer løses hurtigt og effektivt. Supportsproget vil generelt være dansk, men for udvalgte Opgaver kan det tillige også være engelsk. Supportfunktion vil i udgangspunktet skulle stilles til rådighed inden for kl. 8-16 dansk tid på Arbejdsdage. Ad hovedydelse D) Leverandøren skal levere professionel rådgivning relateret til Kundens eksisterende IT-miljø, jf. bilag 15 samt Kundens fremtidige IT-projekter og systemer. Rådgivning relateret til Kundens eksisterende IT-miljø kan bl.a. omfatte analyser af de aktuelle systemer, infrastruktur, applikationer og processer for at identificere mulige forbedringer. Målet er at optimere driften, reducere omkostninger og øge pålideligheden i det eksisterende IT-miljø. Ud over rådgivning til det eksisterende IT-miljø, omfatter Rådgivning også en fremadskuende tilgang. Dette inkluderer planlægning og strategisk rådgivning om kommende IT-projekter og initiativer. Leverandøren skal hjælpe Kunden med at identificere de rette teknologiske løsninger, der kan opfylde deres fremtidige forretningsmål, samt udarbejde planer for implementering. Rådgivning kan desuden også omfatte ”proof-of-concept” relateret til den/de løsninger, som Leverandøren anbefaler. Rådgivning kan derudover dække bistand til forberedelse og gennemførelse af udbud, herunder udarbejdelse af dele af udbudsmaterialet, bistand til tilbudsevaluering og projektledelse af hele eller dele af udbudsprocessen. Rådgivning kan endeligt dække projektledelse af IT-projekter hos Kunden generelt. *** For yderligere information henvises til udbudsmaterialet.
Procedure og udbudsmateriale
Oplysninger fra bekendtgørelsen kan dække flere delkontrakter. Listerne nedenfor er separate uddrag; rækkefølgen kobler ikke et kriterium til en beskrivelse eller delkontrakt. Kontrollér krav, vægtning, frister, optioner og eventuelle rettelser i originalmaterialet.
Proceduretype (kildens kode)
- open
Tildelingskriterier
- Pris (30 %)
- Kvalitet (70 %)
Beskrivelser af tildelingskriterier
- Der henvises til Bilag A til udbudsbetingelserne
Aflevering af tilbud
Andre bekendtgørelser i samme CPV-kategori
Nyeste bekendtgørelser med samme firecifrede CPV-kategori. Listen kan omfatte både åbne udbud og historik.
- Procurement of GPU computing resources for AI-based climate and weather modelling
Danmarks Meteorologiske Institut
- Supplementary information regarding use of Achilles Utilities Nordics & Central Europe qualification system by Ørsted and Ørsted Group including the entities mentioned in section 1 and 2.1.4 General information
Ørsted Services A/S
- International Survey (Genie survey 2026)
Aarhus Universitet
- Udbud af fælles affaldssystem til Nordværk
Nordværk I/S
- Udbud af fælles Driftsplatform
Kombit A/S
- EEA/DTL/R0/26/005 - Provision of consultancy services supporting the Copernicus Land Monitoring Service (CLMS) and Copernicus In Situ Coordination (2 lots)
European Environment Agency (EEA)