Gå til hovedindhold
UdbudsScanner
Alle udbud
TED217723-2024

It-løsning til telemedicinsk sårvurdering (Telesårløsning)

Oplyst værdi / estimat
Frist
Publiceret
12.4.2024
Leveringssted (NUTS)
DK050

Dataposten opdateret . Datakilder, dækning og beregningsmetode.

Beskrivelse
Danmarks kommuner og regioner ønsker via et kommende udbud at anskaffe en ny it-løsning (”Telesårløsning”) til at understøtte telemedicinsk sårvurdering og sårbehandling. Udbuddet forventes offentliggjort i 2025. Sårbehandling er en kompleks klinisk opgave, der løftes i tværsektorielt samarbejde mellem landets kommuner og regioner. Den nuværende telemedicinske sårjournal er den anvendte kommunikations- og udvekslingsplatform til sårvurdering, hvori de involverede parter, dvs. både klinikere og borgere, kan følge og tilrettelægge det relevante behandlingsforløb for borgeren ved brug af billeddeling af sår. Det eksisterende it-system er indkøbt i 2012 og efterfølgende videreudviklet. It-systemet anvendes dagligt og indeholder flere end 60.000 borgere og flere end 1.000.000 billeder. Den nuværende telemedicinske sårjournal forvaltes af Region Nordjylland på vegne af kommuner og regioner (kunderne). Den nye løsning til telemedicinsk sårvurdering skal anvendes af de samme brugere. Løsningen anvendes af medarbejdere i alle landets 98 kommuner og 5 regioner, men også af de borgere i kommuner/regioner, der er under sårbehandling. Danmarks kommuner og regioner har i fællesskab etableret og implementeret den såkaldte FUT Infrastruktur, der er en telemedicinsk platform og et økosystem for telemedicinske løsninger i Danmark. Læs mere om FUT her: https://www.fagperson.sundhed.rm.dk/til-ansatte-og-samarbejdspartnere/telemedicin/Systemforvaltning/faq-om-fut/ Det er besluttet at en ny Telesårsløsning skal anvende FUT Infrastrukturen. Det vurderes ikke at være hensigtsmæssigt at videreudvikle den eksisterende løsning yderligere for at kunne opfylde kommende behov og for at kunne anvendes på FUT Infrastrukturen. En ny Telesårsløsning skal derfor udvikles. Den nye Telesårsløsning skal anvende FUT Infrastrukturens snitflader og driftsmiljøer. Dette betyder, at en Telesårsløsning skal bestå af en brugergrænseflade, der betjenes af medarbejdere og/eller borgere, samt en integration til FUT Infrastrukturen. Brugergrænsefladen forventes udviklet i en tidssvarende teknologi, der er målrettet de arbejdsgange, der anvendes ved telemedicinsk sårvurdering. Arbejdsgangene omfatter bl.a. at oprette en borger, evt. med patientanamnese, og oprette et nyt sår, dokumentere og vurdere sårets udvikling, og kommunikere herom skriftligt med de involverede parter, herunder forskellige kliniske aktører. Telesårløsningen skal indeholde funktionalitet til afslutning af sårvurderingen/-behandlingen og til overdragelse af sårbehandlingen til andre kliniske aktører. Medarbejderen skal præsenteres for logiske og intuitive overblik over alle borgere samt data om den enkelte borger, herunder udviklingen af såret. Den nye Telesårsløsning skal anvende FUT Infrastrukturens faciliteter til bl.a. at lagre og hente informationer om borgere, sår, sårforløb, sårbilleder, afsendelse og modtagelse af kommunikation. FUT Infrastrukturens snitflader baserer sig på HL7 FHIR, der er en international standard for udveksling af sundhedsdata. HL7 FHIR er baseret på webservices realiseret via REST. FUT Infrastrukturen anvender en variant (profileret udgave) af FHIR, målrettet danske forhold som fx personnumre og dansk organisering på sundhedsområdet. FUT Infrastrukturen har desuden en række driftsmiljøer, der skal anvendes af telemedicinske løsninger, herunder en ny Telesårsløsning. FUT Infrastrukturen varetages af FUT Systemforvaltningen hos Region Midtjylland. FUT Infrastrukturen er aktuelt i et modningsforløb, bl.a. for at kunne understøtte en ny Telesårsløsning. Konkret vil FUT Infrastrukturen blive udbygget med bedre håndtering af billeder, regler for triagering relateret til sår, udvidelse af de data, der kan registreres om patienter og sår, håndtering af ansvarsfordeling, og afsendelse og modtagelse af korrespondancemeddelelser. Et særligt opmærksomhedspunkt i relation til en Telesårsløsning er, at den vil skulle regulatorisk godkendes som medicinsk udstyr (formodentlig efter MDR). Dette vil stille en række krav til leverandøren af Telesårløsningen, fx til leverandørens kvalitetsstyringssystem, der skal opfylde visse krav, samt forventeligt til governance hos kundernes fælles forvalter af løsningen. Region Nordjylland har tidligere afholdt en markedsdialog for at kunne vurdere markedets muligheder for at levere en Telesårsløsning, samt for at afdække de udfordringer, der måtte være i denne forbindelse. Resultatet af markedsdialogen er tilgængelig på Region Nordjyllands hjemmeside for Telemedicinsk Sårvurdering Ny Fællesoffentlig Løsning (rn.dk) Region Nordjylland forventer på vegne af kommuner og regioner at gennemføre udbud af ny Telesårløsning i løbet af 2025. Udbuddet forventes gennemført som udbud med forhandling. Udover udvikling og levering af ny Telesårløsning forventes den udbudte kontrakt at indeholde efterfølgende applikationsdrift, vedligeholdelse inklusive løbende opgradering og videreudvikling, support og øvrige tilknyttede ydelser.

Andre bekendtgørelser i samme CPV-kategori

Nyeste bekendtgørelser med samme firecifrede CPV-kategori. Listen kan omfatte både åbne udbud og historik.