TED584736-2024
Udbud med forhandling af Ny park i Nordhavn
- Ordregiver
- Københavns Kommune - Teknik- og Miljøforvaltningen
- Oplyst værdi / estimat
- —
- Frist
- —
- Publiceret
- 30.9.2024
- Leveringssted (NUTS)
- DK012, DNK
Dataposten opdateret . Datakilder, dækning og beregningsmetode.
Beskrivelse
Opgaven omfatter totalrådgivning i forbindelse med projektering af en Ny park i Nordhavn. Parken, som har et samlet areal på ca. 30 ha, skal etableres på et areal i Ydre Nordhavn, som hidtil har været benyttet som mellemdeponi for overskudsjord fra bygge- og anlægsprojekter i hovedstadsområdet. Når deponiet om få år er afviklet, skal Ny park i Nordhavn udvikles som et attraktivt udflugtsmål og mødested for alle københavnere. Parken skal give muligheder for naturoplevelser, fordybelse, slentreture og sanselighed. Men også for fællesskaber, vandaktivitet, leg, idræt og andre friluftsaktiviteter: Et nyt fælles frirum og en helt ny type park med vild natur i Nordhavn, hvor københavnerne kan mødes i naturen, på og i vandet og under åben himmel hele året rundt.Opgaven består af to delopgaver:Delopgave 1 omfatter projektering af et ’Basisparken’, som skal kunne realiseres inden for en anlægsramme på 70 mio. kr. Delopgave 1 er finansieret.Delopgave 2, som udgør en option, og som omfatter projektering af yderligere anlæg op til en stipuleret samlet økonomisk ramme på op til 245 mio. kr., som er ud over finansieringen af basisparken (’Tillægsparken’). Se nærmere i afsnit 1.3 nedenfor.Rådgiverydelser omfatter projektering af parken, herunder videreudvikling og bearbejdning af konkurrenceforslaget, som indgår i tilbudsbesvarelsen, til et projekt, som lever op til de målsætninger for parken, som følger af den politiske beslutning, som ligger til grund for udbuddet, og som kan realiseres inden for projektets økonomiske rammer.Opgaven udbydes efter udbudsloven som et udbud med forhandling, hvor der i tilbudsfasen indgår en arkitektkonkurrence. Det indebærer, at der i forbindelse med det indledende tilbud skal udarbejdes et konkurrenceforslag, som efterfølgende danner grundlag for udarbejdelse af et dispositionsforslag, projektforslag og et udbudsprojekt, som bliver grundlag for et udbud af anlægsentreprisen.Formålet med at lade udarbejdelsen af et konkurrenceforslag indgå i tilbudsfasen er dels at få flere øjne på mulige løsninger, dels at lade kvaliteten af tilbudsgivers forslag til disponering og udvikling af parken indgå i grundlaget for udpegning af totalrådgiveren.Konkurrenceforslaget vil blive bedømt af et bedømmelsesudvalg, som omfatter repræsentanter fra Københavns Kommune, By & Havn samt fagdommere – bistået af rådgivere og et advisory board bestående af udpegede fageksperter (se i øvrigt afsnit 4.2.2).Konkurrenceforslaget skal ifm. afleveringen præsenteres for bedømmelsesudvalget og projektets advisory board (se nærmere om aflevering og præsentation i afsnit 4.2.2)De udbudte rådgiverydelser omfatter projekteringsledelse, myndighedskoordinering, ledningskoordinering, projektering af dispositionsforslag, projektforslag, udbudsprojekt samt efterfølgende projektopfølgning, fagtilsyn og byggeledelse.
Procedure og udbudsmateriale
Oplysninger fra bekendtgørelsen kan dække flere delkontrakter. Listerne nedenfor er separate uddrag; rækkefølgen kobler ikke et kriterium til en beskrivelse eller delkontrakt. Kontrollér krav, vægtning, frister, optioner og eventuelle rettelser i originalmaterialet.
Proceduretype (kildens kode)
- neg-w-call
Tildelingskriterier
- Projektorganisation og bemanding
- Konkurrenceforslag
Beskrivelser af tildelingskriterier
- Vægtes 20%
- Vægtes 60%
Oplyste optioner
- Udbuddet indeholder option på Delopgave 2 (Tillægsparken), som omfatter en videre projektering af parken med en stipuleret anlægsramme på op til 245 mio. kr., som ligger ud over finansieringen af basisparken. Anlægsrammen for delopgave 2 er stipuleret, da den afhænger af, hvor mange anlægsmidler politikerne i Københavns Kommune tildeler Teknik- og Miljøforvaltningen i forbindelse med de årlige budgetaftaler. Anlægsrammen kan således variere, dog maksimalt op til 245 mio. kr. TMF kan vælge at udløse optionen eller dele heraf, såfremt der rejses yderligere finansiering i forbindelse med kommende budgetforhandlinger i Københavns Kommune. Afklaring forventes i forbindelse med de kommende års budgetforhandlinger. Rejses der ikke yderligere finansiering, er det alene basisparken, som skal færdigprojekteres. TMF kan, uafhængigt af optionen, vælge at realisere projekter ud over basisparken som selvstændige projekter. Skulle hele eller dele af optionen realiseres som selvstændige projekter, skal Rådgiver forvente at indgå i et samarbejde med andre (nye) rådgivere med henblik på at bevare den projektviden der er opnået under projekteringen samt for at sikre kontinuitet. Omfanget af denne rådgivningsydelse kendes ikke på nuværende tidspunkt, og kan derfor ikke defineres nærmere. Det nærmere indhold og omfanget heraf kan således først fastlægges i forbindelse med hvor mange midler der afsættes i de kommende budgetforhandlinger. Denne rådgivningsydelse afregnes efter timesatserne (tillagt evt. indeksregulering jf. Rådgiveraftalens pkt. 11.1) angivet i Rådgivers tilbud med et aftalt budgetmaksimum.
Aflevering af tilbud
Andre bekendtgørelser i samme CPV-kategori
Nyeste bekendtgørelser med samme firecifrede CPV-kategori. Listen kan omfatte både åbne udbud og historik.
- Ny Daginstitution i Strib (NDiS)
Middelfart Kommune
- INHOUSE02 In-house beplantningskonsulenter - dynamisk indkøbssystem
Vejdirektoratet
- Supplementary information regarding use of Achilles Utilities Nordics & Central Europe qualification system by Ørsted and Ørsted Group including the entities mentioned in section 1 and 2.1.4 General information
Ørsted Services A/S
- Rammeaftale vedr. landinspektørydelser
Sund & Bælt Holding A/S
- Totalrådgivning vedr. renovering af vinduer, facade og kælderrum samt fortætning af nye tagboliger
Boligforeningen AAB
- Leje af højhastighedstog til test 275 km/h
Banedanmark