Gå til hovedindhold
UdbudsScanner
Alle udbud
TED76387-2025

Udbud af hovedentreprise - Bent Grubbes Vej

Ordregiver
Lejerbo
Oplyst værdi / estimat
56.640.000 DKK
Frist
Publiceret
4.2.2025
Leveringssted (NUTS)
DK013, DNK

Dataposten opdateret . Datakilder, dækning og beregningsmetode.

Beskrivelse
Lejerbo afdeling 007-0 Bent Grubbes Vej er en almen boligbebyggelse. Bebyggelsen er opført i 1947 og består af i alt 15 dobbelthuse (30 boliger) med 2 forskellige grundtyper henholdsvis lige nummer (LN) og ulige nummer (UN) Lige nummer har (inden ombygning) en kælder på 40 m², stueplan på 40 m² og en tagetage på 28 m². Ulige nummer har (inden ombygning) en kælder på 43 m², stueplan på 43 m² og en tagetage på 30 m². Ejendommen består af tre etager; stueplan med entré, køkken, stue, tagetage med bad/toiletrum, to værelser, mellemgang og kælder med bryggers, depoter og mellemgang. Over førstesalen er der et uudnyttet spidsloft. Afdelingens eksisterende bebyggelse skal renoveres og har i den forbindelse fået tilsagn af LBF til at gennemføre renoveringen. Renoveringen omfatter overordnet følgende arbejder i de enkelte boliger:  Ny tilbygning  Udskiftning af tag og tagrender/nedløb  Renovering af kælder med nyt terrændæk  Etablering af nyt køkken og badeværelse  Etablering af behovstyret udsugningsventilationsanlæg  Udskiftning af vvs-rør og el.  Ny kloak og omfangsdræn  Delvis udskiftning af døre og vinduer Udbuddet af hovedentreprisen gennemføres som et begrænset udbud efter udbudslovens §§58-60.

Procedure og udbudsmateriale

Oplysninger fra bekendtgørelsen kan dække flere delkontrakter. Listerne nedenfor er separate uddrag; rækkefølgen kobler ikke et kriterium til en beskrivelse eller delkontrakt. Kontrollér krav, vægtning, frister, optioner og eventuelle rettelser i originalmaterialet.

Proceduretype (kildens kode)

  • restricted

Tildelingskriterier

  • Proces
  • Organisation og CV'er

Beskrivelser af tildelingskriterier

  • Pris (vægter 40 %) Tilbudsgiver skal udfylde og aflevere tilbudslisten, samt skal tilbudslisten være underskrevet af tilbudsgiver. Ved vurderingen af underkriteriet ”Pris” vil Lejerbo lægge vægt på at summen, der fremgår af tilbudslistens samleforside, er så lav som muligt. Lejerbo tildeler point på baggrund af en lineær interpolationsmodel. Tilbuddet med den laveste sum tildeles 10 point. 0 point vil derefter svare til et tilbud med den laveste sum tillagt 25 %. Tilbud med priser mellem disse to yderpunkter tildeles point ved lineær interpolation. For vurderingen gælder det, at spredningsprocentsatsen er fastsat på baggrund af den forventede, maksimale spredning af de indkomne tilbud. Hvis den faktiske spredning mellem de indkomne tilbud overstiger 25 % og er under eller lig 30 %, forhøjes procentsatsen for spredningen til 30% i den lineære interpolationsmodel, og så fremdeles i intervaller på 5 %. Lejerbo vil ved fastlæggelse af gearingen (procentsatsen x) i prisevalueringsmodellen se bort fra eventuelle outliers. Ved ”outliers” forstås tilbud, hvor den tilbudte pris ligger væsentlig over eller under de tilbudte priser i de øvrige tilbud. I dette udbud defineres ”outliers” som tilbud med en pris, som er enten 100 % dyrere eller billigere end gennemsnitsprisen på alle de øvrige indkomne tilbud. Sådanne tilbud vil således ikke indgå i fastlæggelsen af prisevalueringsmodellen, men vil blive tildelt enten 0 eller 10 point, alt efter om tilbuddet indeholder den højst tilbudte eller den lavest tilbudte pris
  • Proces (vægter 40 %) Beskrivelse/redegørelse af processen for løsningen af den konkrete opgave som tilbudt, af max 2 A4-sider, herunder følgende: • Beskrivelse af, hvordan tilbudsgiver vil arbejde med at sikre, at entreprisen leveres indenfor fristerne i hovedtidsplanen. Tilbudsgiver skal aflevere en risikolog, der angiver op til 5 særligt væsentlige risici, og hvem, hvordan og hvornår de håndteres i projektet. • Tilbudsgiver skal udfærdige en kommunikationsplan og en plan for beboerhåndtering. Kommunikationsplanen skal suppleres af eksempler på, hvordan der vil blive kommunikeret om processen til beboerne. • Udkast til byggepladsplan, herunder beskrivelse af hvilke særlige opmærksomhedspunker entreprenøren vil fokusere på i forbindelse med renovering af boligerne med beboer i den øvrige del af bebyggelsen. Delkriterier og evalueringsmetode: Ved vurderingen af underkriteriet ”Proces” vil Lejerbo lægge vægt på i, hvor høj grad tilbuddet viser: 5.2.1 At tilbudsgiver kan udpege fem risici, der er relevante for projektets kvalitet og fremdrift, og har værktøjer og metoder, der kan tage rettidigt hånd om dem. 5.2.2 At kommunikationsplanen på tilstrækkelig vis vil kunne informere beboerne om projektet og med en tilstrækkelig varsling. At eksemplet er pædagogisk i forhold til at kommunikere til ikke byggefolk. 5.2.3 At tilbudsgiver beskriver en byggeplads, der tager højde for projektets logistik i udførelsen, og samtidig sikrer at afdelingens beboere kan færdes trygt i byggeperioden. At fokuspunkterne er relevante i forhold til det konkrete projekts udførelse og viser forståelse for stedets kompleksitet i forhold til byggepladsforhold. Lejerbo tildeler point på en skala fra 0 til 10 med udgangspunkt i en samlet bedømmelse af tilbudsgivers opfyldelse af kriterierne 5.2.1.til 5.2.3. 0 point tildeles et konditionsmæssigt tilbud med dårlig opfyldelse af kriterierne. 5 point tildeles et tilbud med en tilfredsstillende opfyldelse af kriterierne. 10 point tildeles et tilbud med bedst mulige opfyldelse af kriterierne. Imellem 0, 5 og 10 point tildeles hele point baseret på tilbuddets opfyldelse af kriterierne.
  • Organisation og CV'er (vægter 20 %) Denne del af tilbuddet skal indeholde to elementer: Organisationsplan i udførelsesperioden med redegørelse for den organisation og bemanding, der skal gennemføre opgaven. Organisationsplanen skal vise den tilbudte bemanding og rollefordelingen. Organisationsplanen bør vise, i hvilket omfang de tilbudte nøglepersoner konkret er allokeret til projektet. CV’er for de nøglepersoner, som varetager rollerne i organisationsplanen med angivelse af nøglepersonens relevante uddannelse, kvalifikationer og erfaringer. CV’et må anføre op til fem referencer fra tidligere opgaver, som tilbudsgiver vurderer, er særlig relevant for den aktuelle opgave. CV’et bør beskrive nøglepersonens konkrete rolle på de særligt relevante opgaver og begrunde, hvorfor de tidligere opgaver viser, at nøglepersonen har erfaring, som er særligt relevant for den aktuelle opgave. Delkriterier og evalueringsmetode: Ved vurdering af underkriteriet vil Lejerbo lægge vægt på i hvor høj grad tilbuddet viser: a) En organisationsplan, der viser en robust organisation med klare og logiske kompetence- og ansvarsforhold, der gennem udførelsen understøtter projektet og samarbejdet med Lejerbo. b) At de tilbudte nøglepersoner har så konkret og relevant uddannelse, erfaring og kompetencer som muligt i forhold til deres rolle i organisationen, og at disse bl.a. igennem den forudsatte allokering til projektet nyttiggøres i organisationen, idet der særligt vil blive lagt vægt på følgende nøglepersoner:  Projektleder/projektchef  Byggeleder/entrepriseleder  AMK (B)  Beboerkoordinator Lejerbo tildeler point på en skala fra 0 til 10 med udgangspunkt i en samlet bedømmelse af tilbudsgivers opfyldelse af kriterierne a) til b). 0 point tildeles et konditionsmæssigt tilbud med dårlig opfyldelse af kriterierne. 5 point tildeles et tilbud med en tilfredsstillende opfyldelse af kriterierne. 10 point tildeles et tilbud med bedst mulige opfyldelse af kriterierne. Imellem 0, 5 og 10 point tildeles hele point baseret på tilbuddets opfyldelse af kriterierne.

Aflevering af tilbud

Andre bekendtgørelser i samme CPV-kategori

Nyeste bekendtgørelser med samme firecifrede CPV-kategori. Listen kan omfatte både åbne udbud og historik.