Gå til hovedindhold
UdbudsScanner
Alle udbud
TED449647-2025

Renovering vedr. HHP, 065 Præstøvej

Oplyst værdi / estimat
107.000.000 DKK
Frist
Publiceret
10.7.2025
Leveringssted (NUTS)
DK022, DNK

Dataposten opdateret . Datakilder, dækning og beregningsmetode.

Beskrivelse
Projektet er et hovedentrepriseudbud omhandlende gennemførelse af helhedspla-nen for 065-0 Præstøvej, Næstved. Projektet rummer en lang række fysiske tiltag, som skal løfte bebyggelsen og fremtidssikre denne som en attraktiv bebyggelse i Næstved kommune. Fokus er rettet mod sikring af klimaskærm og forbedringer af indeklimaet samt om-bygning af boliger til tilgængelige boliger. Helhedsplanen er udarbejdet sammen med Lejerbo, Næstved kommune, Landsbyggefonden og beboere. Orientering om projektet Den samlede bebyggelse er opført i 1954-1964 og består af 150 lejlighederne fordelt på 7 blokke, Blok 1a, 1b, 2, 3, 4, 5 og 6. Blokkene er opført i blank mur med røde teglsten med rødt tegltag. Altaner er udført i hvidmalede beton, vinduer i hvid plast. Der er fuld kælder i alle blokke. Facader er udført som hulmure i tegl med faste bindere som er efterisoleret. Hoved-skillevægge er udført som massive vægge i tegl. Der er udarbejdet en helhedsplan i 2016 og et tillæg til denne i 2020. Helhedsplanen beskriver de udfordringer, der opleves i bebyggelsen ift. indeklima, og hvordan dette forbedres ved energioptimering af klimaskærmen samt udskiftning af tekniske instal-lationer inde i boligerne. Ud fra helhedsplanen er der udarbejdet Skema A, som er godkendt af afdelingen, Landsbyggefonden og myndighederne. Der har været en god forhåndsdialog med kommunen om projektet under udarbej-delse af projektforslag og myndighedsprojekt. Renoveringen er planlagt udført som ét samlet projekt. Projektet gennemføres i pe-rioden angivet i hovedtidsplanen. Etablering af tilgængelige boliger: For at skabe et mere varieret boligudbud og fremtidssikre afdelingens konkurrence-evne ombygges og sammenlægges 18 boliger til 12 tilgængelige boliger i henholds-vis blok 1a og 2. Der etableres niveaufri adgang ved hævning af terræn og etablering af elevatorer i eksisterende trapperum. Boligerne omdisponeres og installationer i boligerne udskiftes. Orientering om renovering af eksisterende bygninger: Renovering facader og vinduer gøres med respekt for bebyggelsen og dennes arki-tektur. Det oprindelige klassiske og rolige udtryk skal bevares. Gavle For at opnå et sundere indeklima i boligerne, efterisoleres alle gavle udvendigt med systemløsning med teglskaller. Vinduer og altandøre Eksisterende vinduer og altandøre udskiftes med nye hvidmalede træ/alu partier. Partier udføres med friskluftsventiler, dog ikke i tilgængelige boliger da der i disse bo-liger udføres ventilationsanlæg. Tagvinduer udskiftes ligeledes. En del vinduer og altandøre i de dele af blokkende som ligger tættest på togbanen er allerede udskiftet i forbindelse med ”BaneDanmark projekt”. Varmeinstallationer Der udføres nyt varmesystem med nye stigstrenge og fordelerrør samt nye radiato-rer i alle boliger. Der etableres nye termostater og varmefordelingsmålere. I badeværelser og køkkener hvor der ikke i forvejen er varmegivere etableres der nye konvektorer. Vandistallationer. Der udføres nye vandinstallationer i tilgængelige boliger. Brugsvandssystem i øvrigt er udskiftet for nylig. Nye rør for brugsvandscirkulation fra boliger etableres sammen med koldt og varmt vand under loft i kælder og tilsluttes eksisterende trace. Ventilation. Der udføres mekanisk balanceret ventilation i tilgængelige boliger. Alle øvrige boliger bliver naturligt ventileret, svarende til eksisterende forhold. EL-installationer EL-installationer udskiftes i tilgængelige boliger. Afløbs- og kloakinstallationer. Der udføres nyt afløbssystem i tilgængelige boliger. Øvrigt kloaksystem renoveres ved at strømpefore alle hovedledninger under blokke-ne ligesom tilhørende stikledninger til installationer/faldstammer strømpefores. Alle ledninger i terræn strømpefores. Der udføres nye sokkelrender tilsluttet ny regnvandsledning ud for nye elevatorer. Konstruktioner: Revner i kældergulve udbedres. For detaljer omkring bærende konstruktioner i forbindelse med etablering af elevato-rer og tilgængelige boliger, henvises der til det statiske projekt. Byggepladsforhold: Udførelse af arbejdet er en samlet entreprise, hvor de 7 eksisterende boligblokke og friarealer renoveres. Byggepladsen indrettes som på de vedlagte byggepladsplaner og ændres i etaper. For at holde en jævn byggetakt renoveres forskudt, med to boligblokke ad gangen i et fortløbende rul. Byggepladsen tilpasses byggetakten ift. placering af mandskabs-skure, stilladser/arbejdslifte, containere mv. Arbejdstilsynets regler for byggepladsens indretning og drift bliver nøje overvåget af byggeriets arbejdsmiljøkoordinator igennem hele byggefasen. Entreprenør har an-svar for overholdelse af alle regler på dette område. Der skal opstilles byggepladsskilte af entreprenøren. Der skal opstilles afskærmede stilladser og totaloverdækninger jf. byggepladsplanen. Der laves sikker afskærmning mellem byggeplads og forbipasserende fodgængere og cyklister, ligesom byggepladsarealer adskilles fra arealer hvor bebyggelsens be-boere og brugere færdes. Genhusning: Alle beboere i boliger hvor der skal udføres tilgængelige boliger genhuses i den peri-ode, hvor indvendige arbejder i boligen pågår.

Procedure og udbudsmateriale

Oplysninger fra bekendtgørelsen kan dække flere delkontrakter. Listerne nedenfor er separate uddrag; rækkefølgen kobler ikke et kriterium til en beskrivelse eller delkontrakt. Kontrollér krav, vægtning, frister, optioner og eventuelle rettelser i originalmaterialet.

Proceduretype (kildens kode)

  • restricted

Tildelingskriterier

  • Pris
  • Organisation og CV'er
  • Produkt- og materialespecifikationen
  • Beboerhåndtering og byggeplads

Beskrivelser af tildelingskriterier

  • Tilbudsgiver skal udfylde og aflevere tilbudslisten iht. dokumentsoversigten Tilbudslisten skal være underskrevet af tilbudsgiver. Ved vurderingen af underkriteriet ”Pris” vil Lejerbo lægge vægt på: a) at den samlede entreprisesum er så lav som muligt Lejerbo tildeler point på baggrund af en lineær interpolationsmodel. Tilbuddet med det laveste faste honorar, tildeles 10 point. 0 point vil derefter svare til et tilbud med en pris, der udgør den laveste pris tillagt 25 %. Tilbud mellem disse to yderpunkter tildeles point ved lineær interpolation. Spredningsprocentsatsen er fastsat på baggrund af den forventede, maksimale spredning af de indkomne tilbud. Hvis den faktisk spredning mellem de indkomne tilbud overstiger 25 % og er under eller lig 30 %, forhøjes procentsatsen for spredningen til 30 % i den lineære interpolationsmodel, og så fremdeles i intervaller på 5 %.
  • Denne del af tilbuddet skal indeholde to dele: Organisationsplan for udførelsesfasen med redegørelse for den organisation og bemanding, der skal gennemføre opgaven. Herunder allokering af medarbejdere ud fra en 37 timers arbejdsuge, f.eks. angivet i %. CV’erfor de nøglepersoner, som varetager rollerne i organisationsplanen med angivelse af nøglepersonens relevante uddannelse, kvalifikationer og erfaringer. CV’et må anføre op til fem referencer fra tidligere opgaver, som tilbudsgiver vurderer, er særlig relevant for den aktuelle opgave. CV’et bør beskrive nøglepersonens konkrete rolle på de særligt relevante opgaver og begrunde, hvordan de tidligere opgaver tilfører en erfaring, der er særligt relevant for den aktuelle opgave. Samme CV kan varetage flere roller. Ved vurderingen af underkriteriet vil Lejerbo lægge vægt på: a) I hvor høj grad organisationsplanen er enkel og viser en robust organisation med klare og logiske kompetence- og ansvarsforhold, der understøtter projektet og Lejerbos organisation og modvirker tab under entreprisen. Hver nøgleperson må gerne varetage flere roller. b) I hvor høj grad de tilbudte nøglepersoner har konkret og relevant uddannelse, erfaring og kompetencer i forhold til deres rolle i organisationen, og at disse nyttiggøres i organisationen og projektet. Der vil i vurderingen blive lagt særligt vægt på CV’erne fra: • Projektchef • Byggeleder/entrepriseleder • Assisterende byggeleder/entrepriseleder • Beboerkoordinator • Arbejdsmiljøkoordinator Lejerbo tildeler point fra en skala fra 0 til 10 med udgangspunkt i en samlet bedømmelse af tilbudsgivers opfyldelse af kriterierne a og b. 0 point tildeles et konditionsmæssigt tilbud med dårlig opfyldelse af kriterierne. 5 point tildeles et tilbud med en tilfredsstillende opfyldelse af kriterierne. 10 point tildeles et tilbud med bedst mulig opfyldelse af kriterierne. Imellem 0, 5 og 10 point tildeles hele point baseret på tilbuddet opfyldelse af kriterierne.
  • Denne del af tilbuddet skal indeholde tilbudsgiverens udfyldelse af materialevalg under hvert materiale i materialelisten (dokument: 065- 0_K00_C08.08_ZProdukt- og Materialespecifikation) Tilbudsgiver skal udfylde produkt- og materialespecifikationen vedlagt udbudsmaterialet og heri beskrive kvaliteten af de materialer, som tilbudsgiver vil benytte i udførelsen. Tilbudsgiver bedes særligt beskrive den håndværksmæssige kvalitet, som tilbudsgiveren vil sikre med de udvalgte materialer. De i projektmaterialet nævnte krav til materialer skal overholdes. Hvis der er knyttet garantier eller lignende til materialerne, bedes dette også oplyst. Ved vurderingen af underkriteriet vil Lejerbo lægge vægt på i hvor høj grad: a) de tilbudte materialer er robuste, gedigne og naturlige, og er tilpasset den grad af slid, der må påregnes i og omkring boligerne. b) der tilbydes materialer, der er indtænkt i den arkitektoniske og æstetiske helhed med materialer, der også ældes æstetisk. c) de tilbudte materialer tilbydes med garantier eller lignende, som er med til at sikre en lang levetid. Lejerbo tildeler point fra en skala fra 0 til 10 med udgangspunkt i en samlet bedømmelse af tilbudsgivers opfyldelse af kriterierne a - c. 0 point tildeles et konditionsmæssigt tilbud med dårlig opfyldelse af kriterierne. 5 point tildeles et tilbud med en tilfredsstillende opfyldelse af kriterierne. 10 point tildeles et tilbud med bedst mulig opfyldelse af kriterierne. Imellem 0, 5 og 10 point tildeles hele point baseret på tilbuddet opfyldelse af kriterierne.
  • Denne del af tilbuddet skal indeholde tilbudsgiverens forslag til, hvordan tilbudsgiveren konkret foreslår at løse følgende opgaver, og hvilke værktøjer tilbudsgiveren konkret vil anvende i forbindelse med løsningen: Delopgave 1: Beboerhåndtering Tilbudsgiver bedes redegøre for sin tilgang til beboerhåndtering herunder: ● hvordan tilbudsgivers konkret vil tilgå beboerhåndtering og kommunikation med beboerne i forbindelse med adgang til og udførelse af byggearbejder i beboernes boliger ● hvordan tilbudsgivers vil sikre en tryg proces omkring indhentning og håndtering af beboernes nøgler til deres lejligheder og sikre at lejligheder ikke forlades ulåste ● hvordan tilbudsgiver vil arbejde med tiltag, der vil sikre at beboerne oplever færrest mulige gener i forbindelse med arbejderne i deres boliger. Delopgave 2: Byggepladsbeskrivelse Tilbudsgiver bedes redegøre for sin tilgang til byggeplads herunder: - byggepladsens planlægning samt hvordan tilbudsgiver påtænker at udføre udførelse af de beboede lejligheder Ved vurderingen af underkriteriet vil Lejerbo lægge vægt på i hvor høj grad: a) tilbudsgiver konkret redegør for en beboerhåndtering, hvor beboerne er velinformerede om forhold, der er relevante for dem og oplever og at tilbudsgivers viser tydelige processer og værktøjer, der vil sikre at udmeldinger overfor beboerne bliver overholdt af tilbudsgiver b) at tilbudsgiver konkret beskriver arbejdsgange, der vil sikker en tryg nøglehåndtering herunder at lejligheder aldrig efterlades ulåste. c) Tilbudsgiver redegør for konkrete tiltag, der vil sikre, at beboerne oplever færrest mulige gener i forbindelse med arbejderne i deres boliger. d) Tilbudsgivers planlægning af byggepladsen og den etapevise afslutning af arbejderne i de enkelte boliger vurderes realistisk og kan overholde projektets hovedtidsplan Lejerbo tildeler point fra en skala fra 0 til 10 med udgangspunkt i en samlet bedømmelse af tilbudsgivers opfyldelse af kriterierne a -d. 0 point tildeles et konditionsmæssigt tilbud med dårlig opfyldelse af kriterierne. 5 point tildeles et tilbud med en tilfredsstillende opfyldelse af kriterierne. 10 point tildeles et tilbud med bedst mulig opfyldelse af kriterierne. Imellem 0, 5 og 10 point tildeles hele point baseret på tilbuddet opfyldelse af kriterierne.

Aflevering af tilbud

Andre bekendtgørelser i samme CPV-kategori

Nyeste bekendtgørelser med samme firecifrede CPV-kategori. Listen kan omfatte både åbne udbud og historik.