Gå til hovedindhold
UdbudsScanner
Alle udbud
TED724114-2025

Totalentreprisekontrakt vedrørende opførelse af Mariehusene

Oplyst værdi / estimat
59.000.000 DKK
Frist
Publiceret
3.11.2025
Leveringssted (NUTS)
DK021, DNK

Dataposten opdateret . Datakilder, dækning og beregningsmetode.

Beskrivelse
I 2022 igangsatte Roskilde Kommune en undersøgelse af mulighederne for at etablere et nyt botilbud til borgere med udviklingshandicap som et alternativ til det nuværende utidssvarende Mariehusene. Disse undersøgelser førte til, at byrådet i maj 2023 vedtog at bygge et nyt Mariehusene i Trekroner, hvilket er genstanden for dette udbud. Den udbudte kontrakt omfatter opførelse af et bosted (areal på ca. 3.450 m2), indeholdende 30 plejeboliger samt et tilknyttet serviceareal (840 m2). Hver bolig har et areal på 40 m2, hvortil hører 20 m2 fællesboligareal samt 5 m2 fælleslokale, dvs. at i alt 1.950 m2 afsættes til boligareal (inkl. fællesbolig og -areal). Da resultatet af Arbejderne (bostedet) skal anvendes af særligt sårbare borgere, stiller Bygherre krav om, at alle mangler (både væsentlige og ikke væsentlige) er afhjulpet inden der kan ske Aflevering. Bygherre har endvidere indskærpet over for Entreprenøren, at det – af hensyn til førnævnte borgere – er meget vigtigt, at tidsplanen den aftalte tidsplan overholdes, således at borgerne kan flytte ind som planlagt. De almene boliger opføres i henhold til almenboligloven. KRAV OG STANDARDER Bygherre har i forberedelsen af udbudsmaterialet, jf. afsnit 1.3, kategoriseret udbudsgrundlaget i henholdsvis "Mindstekrav" og "Forhandlingskrav". Disse betegnelser dækker over følgende: Mindstekrav: Mindstekrav bruges om de krav, som efter Bygherres opfattelse er afgørende for realisering af den udbudte kontrakt og som Bygherre derfor ikke er indstillet på at fravige eller ændre i udbudsprocessen. Bygherre er forpligtet til at forkaste endelige tilbud, som ikke opfylder Mindstekrav og/eller som indeholder forbehold for Mindstekrav. Bygherre skal understrege, at formuleringer som "skal som minimum være […]", "skal som minimum indeholde […]", eller tilsvarende ikke er udtryk for Mindstekrav. Der er alene tale om Mindstekrav, hvis denne betegnelse er anvendt. Kravene til ansøgernes økonomiske formåen er fx Mindstekrav. Forhandlingskrav: Medmindre det udtrykkeligt fremgår, at et givent vilkår skal betragtes som et Mindstekrav, er udbudsgrundlaget kategoriseret som Forhandlingskrav. Kontraktgrundlaget og de dele af de tekniske dokumenter, som ikke er kategoriseret som Mindstekrav, betragtes fx som Forhandlingskrav. Kategoriseringen er udtryk for, at Bygherre forud for den endelige tilbudsfrist er indstillet på at præcisere, justere eller ændre på kravene, herunder lade krav udgå. Bygherre er berettiget til og kan efter omstændighederne være forpligtet til at forkaste tilbud, som ikke opfylder betingelser, som er kategoriseret som Forhandlingskrav. I de tekniske dokumenter, som indgår i udbudsgrundlaget, er der henvist til en række standarder. Enhver henvisning til en standard skal forstås som en henvisning til den nævnte standard eller tilsvarende. Såfremt tilbudsgiver ikke opfylder den nævnte standard, men tilsvarende, skal tilbudsgiver i tilbuddet dokumentere, at den tilbudte løsning på de relevante parametre er tilsvarende. Har tilbudsgiver ikke i tilbuddet dokumenteret at opfylde ”eller tilsvarende”, skal tilbudsgiver opfylder den standard, som fremgår af udbudsmaterialet.

Procedure og udbudsmateriale

Oplysninger fra bekendtgørelsen kan dække flere delkontrakter. Listerne nedenfor er separate uddrag; rækkefølgen kobler ikke et kriterium til en beskrivelse eller delkontrakt. Kontrollér krav, vægtning, frister, optioner og eventuelle rettelser i originalmaterialet.

Proceduretype (kildens kode)

  • neg-w-call

Tildelingskriterier

  • Teknisk og funktionel kvalitet
  • Robusthed og fremdrift
  • Organisation

Beskrivelser af tildelingskriterier

  • Tildelingskriteriet er bedste forhold mellem pris og kvalitet med følgende underkriterier (vægtning anført i parentes): ▪Teknisk og funktionel kvalitet (60 %) ▪Robusthed og fremdrift (20 %) ▪Organisation (20 %). Bemærk: Udbuddet gennemføres som et omvendt udbud, idet tilbudsgiverne ved at afgive tilbud accepterer at udføre de udbudte arbejder inden for et økonomisk loft på 59 mio. kr. ekskl. moms/73.750.000 kr. inkl. moms (”Det Økonomiske Loft”). Tilbudsgiver skal som en del af tilbuddet aflevere en tilbudsliste, hvori tilbudsgiver skal fordele tilbudssummen på udvalgte poster, idet summen af alle poster maksimalt kan beløbe sig til Det Økonomiske Loft. Tilbudslisten anses af Bygherre for et vigtigt redskab til at sikre gennemsigtighed i prissætningen – både til brug for en evt. forhandling, samt i udførelsesfasen. TEKNISK OG FUNKTIONEL KVALITET (60 %) Bygherre har i dokumenterne ”Teknisk byggeprogram”, ”Funktionsprogram” og ”Bæredygtighedsprogram” markeret sine krav og ønsker. Ved evalueringen af tilbuddene i forhold til underkriteriet ”Teknisk og funktionel kvalitet” vil Bygherre lægge vægt på i hvilket omfang tilbuddet opfylder (indeholder) de ønsker, som fremgår af de ovenfor tre dokumenter, idet Bygherre særligt vil lægge vægt på: ▪Hensigtsmæssig udnyttelse af arealerne ▪Opfyldelse af Bygherres ambitioner i forhold til bæredygtigt byggeri ▪Robuste/holdbare materialer. Tilbuddet skal indeholde oplysninger, som sætter Bygherre i stand til at evaluere tilbuddene i forhold til underkriteriet. Tilbuddet bør derfor indeholde følgende: ▪Entreprenørens beskrivelse af det valgte byggesystem, tilbudte bæredygtighedstiltag (udfyldt bæredygtighedsmatrix), samt udfyldt materiale og komponentsliste, der redegør for valg af produkter og materialer, genbrug af materialer mm. ▪Beskrivelse af projektløsningsmetode, opbygning af faste og lette konstruktioner, valg af materialer, samt hvorledes funktionelle krav i byggeprogrammet overholdes ▪ Beskrivelse af om/hvordan Bygherres ønsker i dokumenterne ”Teknisk byggeprogram”, ”Funktionsprogram” og ”Bæredygtighedsprogram” opfyldes. Bygherre henstiller til, at tilbudsbesvarelsen på underkriteriet ikke overstiger 12 A4-sider inkl. evt. figurer og diagrammer.
  • ROBUSTHED OG FREMDRIFT (20 %) Ved evalueringen af tilbuddene i forhold til underkriteriet ”Robusthed og fremdrift” vil Bygherre lægge vægt på i hvilket omfang den tilbudte udførelsestidsplan er robust og sikrer fremdrift i overensstemmelse med hovedtidsplanen. Tilbuddet skal indeholde oplysninger, som sætter Bygherre i stand til at evaluere tilbuddene i forhold til underkriteriet. Tilbuddet bør derfor indeholde følgende: ▪ Beskrivelse af byggeproces og den tilknyttede tidsplan, herunder beskrivelse af, om tilbudsgiver arbejder med præfabrikerede modulelementer eller traditionel opførelse på byggepladsen ▪ Beskrivelse af det
  • ORGANISATION (20 %) Ved evalueringen af tilbuddene i forhold til underkriteriet "Organisation og bemanding" vil Bygherre lægge vægt på i hvor høj grad: ▪Den tilbudte organisation indeholder klare roller og ansvarsforhold gennem hele projektet. ▪Den tilbudte organisation har en faglig bredde, som understøtter udførelsen af de arbejdsopgaver, som tilbudsgiver skal varetage i medfør af den udbudte kontrakt. ▪De tilbudte nøglepersoner har faglige kompetencer og erfaring, som understøtter udførelsen af den funktion/rolle, som nøglepersonen er tildelt i det udbudte projekt. Tilbuddet skal indeholde oplysninger, som sætter Bygherre i stand til at evaluere tilbuddene i forhold til underkriteriet. Tilbuddet bør derfor indeholde følgende: ▪Beskrivelse af tilbudsgivers organisering af opgaven, faglige kompetence(r) og ansvarsfordeling, herunder gerne et organisationsdiagram for projektet, der viser placering af nøglepersoner, angivelse af rådgivere, eventuelle underentreprenører samt kommunikationsveje. ▪CV’er for de tilbudte nøglemedarbejdere, dvs. de personer, som skal varetage følgende opgaver i projektet: ▪Repræsentant for rådgiver ▪Entreprenørens ledelsesrepræsentant ▪Projekt-/projektteringsleder ▪Entrepriseleder ▪Ansvarlig for KS ▪Ansvarlig for mangelafhjælpning Én person kan varetage flere funktioner (roller). Bygherre henstiller til, at tilbudsbesvarelsen på underkriteriet ”Organisation” ikke overstiger 14 A4-sider inkl. figurer og diagrammer, herunder henstiller Bygherre til, at hvert CV ikke overstiger 2 A4-sider.

Aflevering af tilbud

Andre bekendtgørelser i samme CPV-kategori

Nyeste bekendtgørelser med samme firecifrede CPV-kategori. Listen kan omfatte både åbne udbud og historik.