TED856987-2025
Nyt plejehjem i Låsby
- Ordregiver
- Skanderborg Kommune
- Oplyst værdi / estimat
- 100.000.000 DKK
- Frist
- —
- Publiceret
- 23.12.2025
- Leveringssted (NUTS)
- DK042, DNK
Dataposten opdateret . Datakilder, dækning og beregningsmetode.
Beskrivelse
Låsby i Skanderborg Kommune er i vækst og mange nye familier flytter til byen/området og vil placere sig jf. strukturplanen i Langvad Bakker. Tillige er det eksisterende Plejecenter Søndervang ikke længere tidssvarende, hvorfor Skanderborg Kommune har besluttet, at der skal etableres et nyt plejehjem i Låsby. Skanderborg Kommune gennemfører dette udbud med forhandling vedrørende opførelsen af et nyt plejehjem i Låsby. Det nye plejehjem skal være beboernes hjem, hvor de fysiske rammer for det daglige liv er meget væsentlige for, at Skanderborg Kommunes visioner for plejehjemmet kan udleves på den bedste måde. Plejehjemmet er et hjem for den enkelte beboer og for beboerne som en gruppe – i alle døgnets timer. Her skabes rum - ude og inde - for det daglige liv og dets døgnrytmer. Der skal være plads til fællesskab i større og mindre grupperinger - men også mulighed for at trække sig tilbage i en mere skærmet fysisk ramme. Det er vigtigt, at beboerne kan søge fællesskab, når de ønsker det, men også have mere nære rammer i de boafsnit, hvor der ønskes mere skærmning og genkendelige rammer samt genkendelige med-beboere/naboer. Hjemlighed er og skal være et gennemgående nøgleord for de nye plejeboliger og de tilhørende fælles boligarealer. Det samlede areal er på cirka 5.500 kvadratmeter, fordelt på 57 stk. 2-rumsboliger og 3 stk. 3-rumsboliger samt øvrige fællesarealer mv. Herudover udføres tilhørende landskabsarbejder på grunden, blandt andet for afledning af regnvand via et regnvandsbassin. Der indgås en totalentreprisekontrakt på baggrund af udkast til totalentreprisekontrakt, som er en del af udbudsmaterialet. Bygge- og anlægsarbejdet udbydes med en fastsat pris (omvendt licitation), således at der alene konkurreres på de kvalitative underkriterier. Den fastsatte pris udgør 100,00 mio. DKK ekskl. moms. Det udbudte bygge- og anlægsarbejde er mere detaljeret beskrevet i udbudsmaterialet.
Procedure og udbudsmateriale
Oplysninger fra bekendtgørelsen kan dække flere delkontrakter. Listerne nedenfor er separate uddrag; rækkefølgen kobler ikke et kriterium til en beskrivelse eller delkontrakt. Kontrollér krav, vægtning, frister, optioner og eventuelle rettelser i originalmaterialet.
Proceduretype (kildens kode)
- neg-w-call
Tildelingskriterier
- Arkitektur, disponering og funktionssammenhæng
- Kvalitet og funktionalitet for de tekniske løsninger
- Organisation
- Afleveringsproces
Beskrivelser af tildelingskriterier
- Dette underkriterium evalueres på baggrund af konkurrenceforslaget, samt besvarelserne og de oplyste arealer for rum og samlet byggeri. Bedømmelsen af den tilbudte arkitektur, disponering og funktionssammenhæng vil være en samlet bedømmelse på baggrund af konkurrenceforslaget, samt besvarelserne og de oplyste arealer for rum og samlet byggeri. Det vægtes positivt, • At den foreslåede disponering og indretning opfylder bygherres behov til rum, rum-størrelser, placering og nærheder. • At arkitekturen for bygningens ydre fremtræden er på et æstetisk højt niveau, varieret og har en god relation til det lokale område. • At arkitekturen for bygningens indvendige fremtræden er på et æstetisk højt niveau og understøtter Skanderborg Kommunes vision om en hjemlig atmosfære, samtidigt med at der tilbydes gode rammer for borgere med demens eller demenslignende sygdom. • At den foreslåede disponering og indretning tilgodeser korte afstande for beboernes og personalets daglige gang mellem boliger og de fælles boligarealer. • At det tilbudte udeareal er velfungerende i forhold til den planlagte brug og på et æstetisk højt niveau. • At flest muligt af Skanderborg Kommunes ønsker anført i Byggeprogram og Rumbeskrivelser, er opfyldt.
- Dette underkriterium evalueres på baggrund af konkurrenceforslaget samt besvarelserne. Bedømmelsen af den tilbudte kvalitet og funktionalitet for de tekniske løsninger vil være en samlet bedømmelse på baggrund af konkurrenceforslaget og besvarelserne. Det vægtes positivt, • At flest muligt af Skanderborg Kommunes ønsker i Byggeprogram og Rumbeskrivelser, er opfyldt. • At der sikres et godt indeklima og hvor der også kan opretholdes et tilstrækkeligt rent indeklima, også gennem valg af relevante og egnede miljømæssige tiltag i form af styring og regulering af indeklima, udpræget anvendelse af miljømærkede materialer og tilsvarende tiltag som medvirker til at fremme indeklima og -miljø. • At der er valgt materialer, der har en lang levetid og sikrer lave vedligeholdelsesomkostninger. • At installationsløsningerne sikrer lave driftsomkostninger. • At der sikres et godt indeklima hvor der også kan opretholdes et tilstrækkeligt rent indeklima. • At de foreslåede tekniske løsninger understøtter lokalernes funktioner. • At der er valgt robuste, funktionelle og æstetiske materialer.
- Tilbudsgiver skal beskrive den tilbudte organisation inkl. de nøglemedarbejdere, som er til rådighed for projektet. Beskrivelsen bør indeholde oplysninger om kommunikationsveje både internt og eksternt. Tilbudsgiver bør derudover vedlægge et organisationsdiagram. Tilbuddet skal yderligere vedlægges CV'er på de nøglemedarbejdere, som tilbudsgiver vil anvende ifm. opgaven i følgende funktioner: a) Projektchef b) Primær projektleder/byggeleder c) Projekteringsleder Samme medarbejder kan udfylde flere af ovenstående roller. Nøglemedarbejderens tiltænkte rolle og funktion i den udbudte opgave skal fremgå tydeligt af vedkommendes CV eller organisationsbeskrivelsen. CV’erne skal desuden indeholde angivelse af både uddannelse og praktisk erfaring for hver enkelt nøglemedarbejder med fokus på den rolle, som medarbejderen er tiltænkt i projektet. Medarbejderens rolle på referenceprojekter bør fremgå tydeligt, så Skanderborg Kommune kan vurdere, om erfaringen er relevant i forhold til den udbudte totalentreprisekontrakt. Det vægtes positivt, at • At de tilbudte nøglemedarbejdere har veldokumenterede kompetencer som erfaring med den rolle, som de er tilbudt til at varetage. • At de tilbudte nøglemedarbejdere har dokumenteret erfaring fra udførte opgaver af samme type og kompleksitet som den udbudte opgave. • At der redegøres for tydelige kommunikationsveje både internt og eksternt i forhold til Skanderborg Kommunes organisation. • At den samlede organisation er robust, kompetent og bredt fagligt funderet og derved understøtter alle aspekter af projektet. Beskrivelsen af organisationen bør højest fylde tre A4-sider i skriftstørrelse 11 inkl. diagrammer. Sider ud over de tilladte tre indgår ikke i bedømmelsen. Hvert CV bør højst fylde to A4-sider i skriftstørrelse 11. Sider ud over de tilladte to pr. CV indgår ikke i bedømmelsen.
- Tilbudsgiver skal på maksimal to stk. A4 sider med skriftstørrelse 11, beskrive hvordan tilbudsgiver vil sikre en aflevering uden mangler. Beskrivelsen af processerne skal være inkl. de processer der ligger i perioden forud for aflevering, for at sikre at der kan gennemføres en mangelfri aflevering. Det vægtes positivt,: • At den tilbudte afleverinsproces er velovervejet, operativ, robust og realistisk. • At den tilbudte afleveringsproces sikrer, at der ikke er mangler ved aflevering, herunder også at de tilbudte kvalitetssikringsaktiviteter, sikrer mangelfri aflevering af færdigt byggeri.
Aflevering af tilbud
Andre bekendtgørelser i samme CPV-kategori
Nyeste bekendtgørelser med samme firecifrede CPV-kategori. Listen kan omfatte både åbne udbud og historik.
- Copenhagen - New Metroline, M5 Civil Works South
Metroselskabet I/S
- DIS.Erstatningsnatur - Erstatningsnatur, dynamisk indkøbssystem
Vejdirektoratet
- Supplementary information regarding use of Achilles Utilities Nordics & Central Europe qualification system by Ørsted and Ørsted Group including the entities mentioned in section 1 and 2.1.4 General information
Ørsted Services A/S
- THE NETHERLANDS - AIRFIELDS – VOLKEL VSA PERIMETER SECURITY MEASURES
Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelser
- Ombyggnation av Øresundsbro Konsortiets lokaler på Lernacken
Øresundsbro Konsortiet I/S
- Istandsættelse af flytteboliger Gulvarbejder drift 3 og 4
Boliggården