Gå til hovedindhold
UdbudsScanner
Alle udbud
TED55320-2026

Udbud af kontrakt om infrastrukturdrift mv.

Oplyst værdi / estimat
580.000.000 DKK
Frist
Publiceret
26.1.2026
Leveringssted (NUTS)
DK011, DNK

Dataposten opdateret . Datakilder, dækning og beregningsmetode.

Beskrivelse
I: Baggrund: Digitaliseringsstyrelsen udbyder Kontrakt om infrastrukturdrift mv. til NemLog‑in‑Applikationen, Digitaliseringsstyrelsens udvalgte støttesystemer og, på sigt AltID-Applikationen, samt eventuelt øvrige Applikationer inden for disse områder. I henhold til LBKG nr. 333 af 19. marts 2025 stiller Digitaliseringsstyrelsen NemLog-in til rådighed for offentlige myndigheder, offentligretlige organer og juridiske enheder, og Digitaliseringsstyrelsen er ansvarlig for at sikre udvikling, drift, forvaltning og vedligeholdelse af NemLog-in. Kontrakten skal således understøtte Digitaliseringsstyrelsens videreførelse af NemLog-in-Applikationen. De Løbende Ydelser, som skal leveres i henhold til Kontrakten, har til formål at understøtte fællesoffentlige, nationale it-løsninger, som berører et stort antal danske fysiske og juridiske personer. Herunder har NemLog‑in‑Applikationen, som er omfattet af Kontrakten, stor samfundskritikalitet grundet dens centrale betydning for det digitale Danmark. Digitaliseringsstyrelsen ønsker bl.a. derfor at opnå en sikker, stabil, tidssvarende og kosteffektiv it-drift med fleksibilitet til op- og nedskalering. Derfor stiller Kontrakten høje krav til tilgængelighed, skalerbarhed, fleksibilitet og sikkerhed. Udbuddet af Kontrakten gennemføres i nær sammenhæng med Digitaliseringsstyrelsens kommende udbud af en kontrakt om vedligeholdelse, forvaltning og videreudvikling mv. af NemLog-in-Applikationen. Digitaliseringsstyrelsen ønsker, at Driftsleverandøren skal indgå i et tæt og dynamisk samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen og den kommende Hovedleverandør samt eventuelt øvrige Applikationsleverandører. Driftsleverandøren skal således levere sine Ydelser i tæt samspil med Digitaliseringsstyrelsen og Hovedleverandøren, herunder i forbindelse med transition og idriftsættelse af NemLog-in-Applikationen på Infrastrukturen, deltagelse i relevante samarbejdsfora samt håndtering af driftsforstyrrelser og Incidents. Infrastrukturen skal understøtte et multi-tenant-princip, således at flere Tenants kan operere autonomt og isoleret uden adgang til hinandens ressourcer i infrastrukturen. Ved senere tilslutning af øvrige Applikationer skal Driftsleverandøren på tilsvarende vis levere Kontraktens Ydelser i tæt samspil med de pågældende Tenants og deres Applikationsleverandører. II: Hovedydelser: 1) ETABLERING Etablering af Infrastrukturen ved fire delleverancer: 1) Infrastruktur til Kundens Fælles Støttesystemer i egen Tenant, 2) Infrastruktur til udviklingsmiljøer i NemLog-in-Applikationens Tenant, 3) Infrastruktur til testmiljøer i NemLog-in-Applikationens Tenant og 4) Infrastruktur til staging- og produktionsmiljøer, herunder omfattende sikre zoner til Nem-Log-in-Applikationens Tenant, samt overtagelse af viden fra Afgivende Leverandør og deltagelse i projektstyring og relevante samarbejdsfora. 2) LØBENDE YDELSER a. Infrastrukturdrift, bl.a. it-drift af Infrastruktur, herunder hardware, netværk, storage, Programmel, inkl. operativsystemer, overvågning samt håndtering af service requests. Driftsleverandøren er ansvarlig for en effektiv og stabil infrastrukturdrift, herunder konfigurations- og patch management, med henblik på at understøtte høje krav til tilgængelighed, skalerbarhed og fleksibilitet. Driftsleverandøren skal endvidere levere netværksdrift relateret til Infrastrukturen, herunder etablering, drift og vedligeholdelse af netværksforbindelser, routing, segmentering, trafikstyring og internetadgang. Infrastrukturdriften vil blive op-/nedskaleret i Kontraktens løbetid, bl.a. som følge af ændrede forbrugsmønstre, ændrede tekniske krav og/eller idriftsættelse af nye Applikationer. b. Support og driftsovervågning, bl.a. levering af supportydelser i form af 3rd-line support og hypercare til Aktører i Kontraktens samarbejdsorganisation og til de Applikationer, der driftsafvikles i Infrastrukturen, etablering og drift af en driftsovervågningsenhed til reaktion på sikkerhedshændelser og kritiske driftsforstyrrelser i Infrastrukturen og Applikationerne. c. Compliance, bl.a. bistand til Digitaliseringsstyrelsens egne audits, overensstemmelsesvurderinger vedr. tillidstjenester og revisionserklæringer vedrørende sikkerhedskrav, Driftsleverandørens ansvar for gennemførelse af og erklæringer fra egne audits vedrørende sikkerhedskrav samt nødvendig revision. 3) BESTILLINGSYDELSER, bl.a. Konsulent- og Standardbestillingsydelser samt option på et tredje datacenter. 4) TVÆRGÅENDE YDELSER, bl.a. sikkerhed, rapportering, Dokumentation samt kvalitetssikring og afprøvning. 5) TRANSITION UD OG ØVRIGE OPHØRSYDELSER, bl.a. ifm. hjemtagelse, ved kontraktophør eller eventuel overdragelse af ansvaret for Ydelserne til Digitaliseringsstyrelsens nye leverandør.

Procedure og udbudsmateriale

Oplysninger fra bekendtgørelsen kan dække flere delkontrakter. Listerne nedenfor er separate uddrag; rækkefølgen kobler ikke et kriterium til en beskrivelse eller delkontrakt. Kontrollér krav, vægtning, frister, optioner og eventuelle rettelser i originalmaterialet.

Proceduretype (kildens kode)

  • neg-w-call

Tildelingskriterier

  • Pris
  • Kvalitet
  • Leveringssikkerhed

Beskrivelser af tildelingskriterier

  • Der henvises til udbudsbetingelsernes Bilag A.

Beskrivelser af krav til deltagelse

  • Ansøger skal indgive ESPD med angivelse af følgende oplysninger: En liste over referencer med betydeligste leverancer af sammenlignelige hovedydelser, jf. punkt "Beskrivelse af udbuddet", underpunkt "Beskrivelse (dansk)", afsnit II, nr. 1 og 2, inkl. underliggende litra, sammenholdt med afsnit I, som ansøger har udført i løbet af de sidste fem år inden ansøgningsfristen. Kun referencer, der vedrører ydelser, som er udført på ansøgningstidspunktet, vil blive tillagt betydning ved vurdering af, hvilke ansøgere der har dokumenteret de mest relevante leverancer. Hvis der er tale om en igangværende opgave, er det således alene den del af ydelserne, der allerede er udført på ansøgningstidspunktet, som vil indgå i vurderingen af referencen. Hver reference bedes indeholde en kort beskrivelse af den udførte leverance. Beskrivelsen af leverancen bør indeholde en klar beskrivelse af, hvilke af de under punkt "Beskrivelse af udbuddet", underpunkt "Beskrivelse (dansk)", punkt II, nr. 1 og 2, inkl. underliggende litra, sammenholdt med afsnit I, anførte ydelser, leverancen vedrørte, samt ansøgers rolle(r) i udførelsen af leverancen. Endvidere bedes referencen indeholde den økonomiske værdi af leverancen (beløb), dato for leverancen samt navn på kunden (modtager). Ved angivelse af dato for leverancen bedes ansøger angive datoen for leverancens påbegyndelse og afslutning. Er dette ikke muligt, fx fordi opgaverne er udført løbende i henhold til en rammeaftale, bedes ansøger i beskrivelsen af leverancen angive, hvordan datoen er angivet. Der kan maksimalt angives fem referencer, uanset om ansøger er en enkelt virksomhed, om ansøger baserer sig på andre enheders tekniske formåen, eller om der er tale om en sammenslutning af virksomheder (fx et konsortium). Ansøgers referencer må maksimalt fylde 10 sider pr. reference. Ordregiver ser bort fra sider, der overskrider denne grænse. Såfremt der angives mere end fem referencer, vil der alene blive lagt vægt på de fem nyeste referencer. Referencer herudover vil blive set bort fra. Såfremt det ikke kan afgøres, hvilke referencer, der er de nyeste fem referencer, vil referencerne blive udvalgt ved lodtrækning. Ansøger kan i dette udbud basere sig på andre aktørers tekniske og/eller faglige formåen for at opfylde egnethedskravene, herunder til brug for udvælgelsen. Den/de aktør(er), der stiller sin tekniske- og/eller faglige formåen til rådighed for ansøgeren, skal underskrive en støtteerklæring, jf. nærmere herom i udbudsbetingelserne. Skabelonen fremgår som bilag til udbudsbetingelserne. Baserer ansøger sig på andre enheders uddannelsesmæssige og faglige kvalifikationer eller faglige erfaringer vedrørende udførelsen af konkrete dele af ydelserne, som kontrakten omfatter, jf. punkt "Beskrivelse af udbuddet", underpunkt "Beskrivelse (dansk)", afsnit II, nr. 1 og 2, inkl. underliggende litra, sammenholdt med afsnit I, skal de konkrete dele af ydelserne under kontrakten udføres af den enhed, som ansøger baserer sig på. ESPD fungerer som et foreløbigt bevis for, hvordan ansøger opfylder udvælgelseskriteriet. Inden tildelingsbeslutningen skal den tilbudsgiver, som ordregiver har til hensigt at tildele kontrakten til, fremlægge dokumentation for, at oplysningerne i ESPD er korrekte. Ansøger vil ikke blive afkrævet yderligere dokumentation for teknisk og faglig kapacitet. Dog forbeholder ordregiver sig ret til at kontakte ansøger eller den i referencen angivne kunde med henblik på at få attesteret oplysningerne om referencen, herunder de for referencen angivne tidspunkter. Begrænsning af ansøgere, der opfordres til at afgive tilbud, sker efter en vurdering af, hvilke ansøgere der har dokumenteret de mest relevante leverancer, jf. punkt "Beskrivelse af udbuddet", underpunkt "Beskrivelse (dansk)", afsnit II, nr. 1 og 2, inkl. underliggende litra, sammenholdt med afsnit I. Relevansvurderingen foretages på baggrund af, i hvor høj grad referencerne tilsammen dokumenterer erfaring med levering af ydelser, der er sammenlignelige med hovedydelserne i punkt "Beskrivelse af udbuddet", underpunkt "Beskrivelse (dansk)", afsnit II, nr. 1 og 2, inkl. underliggende litra, sammenholdt med afsnit I. I vurderingen af, hvilke ansøgere der har dokumenteret de mest relevante leverancer, vil ordregiver tildele ansøgerne point på en skala fra 1-7 for hver hovedydelse i punkt "Beskrivelse af udbuddet", underpunkt "Beskrivelse (dansk)", afsnit II, nr. 1 og 2, sammenholdt med afsnit I, baseret på, i hvor høj grad referencerne tilsammen dokumenterer relevant erfaring med at levere hovedydelserne. På den baggrund tildeles ansøgeren en samlet karakter, der beregnes som gennemsnittet af point tildelt for hovedydelserne.
  • Ansøger skal indgive det fælles europæiske udbudsdokument (herefter ESPD) med angivelse af følgende oplysninger: - Ansøgers samlede årsomsætning i det seneste disponible regnskabsår. Ansøger kan i dette udbud basere sig på andre aktørers økonomiske og/eller finansielle formåen for at opfylde egnethedskravene. Den/de aktør(er), der stiller sin økonomiske og/eller finansielle formåen til rådighed for tilbudsgiveren skal underskrive en støtteerklæring, jf. nærmere herom i udbudsbetingelserne. Skabelonen fremgår som bilag til udbudsbetingelserne. Baserer ansøger sig på andre enheders økonomiske og finansielle formåen i relation til opfyldelse af kravene til egnethed, jf. nedenfor, kræver ordregiver, at ansøger og de pågældende enheder hæfter solidarisk for kontraktens gennemførelse. ESPD fungerer som et foreløbigt bevis for, at ansøger opfylder minimumskravene til egnethed i relation til økonomisk og finansiel kapacitet. Inden tildelingsbeslutningen skal den tilbudsgiver, som ordregiver har til hensigt at tildele kontrakten til, fremlægge dokumentation for, at oplysningerne i ESPD er korrekte. Når ordregiver forlanger det, skal der fremlægges blandt andet følgende dokumentation for økonomisk og finansiel kapacitet: - Erklæring om virksomhedens samlede omsætning i den seneste disponible årsrapport/årsregnskab, afhængig af hvornår virksomheden blev etableret eller startede sin virksomhed, hvis tallene for denne omsætning foreligger. Ved en sammenslutning af virksomheder (fx et konsortium) skal oplysningerne i seneste disponible årsrapport/årsregnskab afgives for hver af de deltagende virksomheder i sammenslutningen. Baserer virksomheden sig på andre enheders økonomiske og finansielle formåen (fx et moder-, søsterselskab eller en underleverandør), skal oplysningerne ligeledes afgives for disse enheder. Minimumskrav: Som minimumskrav kræves en samlet årlig omsætning på mindst DKK 580 mio. i den seneste disponible regnskabsår. - Såfremt ansøgeren baserer sig på andre enheders formåen, beregnes omsætningen som ansøgerens og disse andre enheders samlede omsætning i den seneste disponible regnskabsår. - Ved en sammenslutning af virksomheder (fx et konsortium) beregnes omsætningen som virksomhedernes samlede omsætning i den seneste disponible regnskabsår. - Oplysningerne angives i ESPD afsnit IV.B.
  • Ansøger skal indgive det fælles europæiske udbudsdokument (herefter ESPD) med angivelse af følgende oplysninger: - Ansøgers egenkapital i det seneste disponible regnskabsår Ansøger kan i dette udbud basere sig på andre aktørers økonomiske og/eller finansielle formåen for at opfylde egnethedskravene. Den/de aktør(er), der stiller sin økonomiske og/eller finansielle formåen til rådighed for ansøgeren skal underskrive en støtteerklæring, jf. nærmere herom i udbudsbetingelserne. Skabelonen fremgår som bilag til udbudsbetingelserne. Baserer ansøger sig på andre enheders økonomiske og finansielle formåen i relation til opfyldelse af kravene til egnethed, jf. nedenfor, kræver ordregiver, at ansøger og de pågældende enheder hæfter solidarisk for kontraktens gennemførelse. ESPD fungerer som et foreløbigt bevis for, at ansøger opfylder kravene til egnethed i relation til økonomisk og finansiel kapacitet. Inden tildelingsbeslutningen skal den tilbudsgiver, som ordregiver har til hensigt at tildele kontrakten til, fremlægge dokumentation for, at oplysningerne i ESPD er korrekte. Når ordregiver forlanger det, skal der fremlægges blandt andet følgende dokumentation for økonomisk og finansiel kapacitet: - Virksomhedens balance eller uddrag heraf i den seneste disponible årsrapport/årsregnskab, såfremt offentliggørelse af balancen er lovpligtig i det land, hvor virksomheden er etableret, eller anden dokumentation for egenkapitalens størrelse. Ved en sammenslutning af virksomheder (fx et konsortium) skal oplysningerne i seneste disponible årsrapport/årsregnskab afgives for hver af de deltagende virksomheder i sammenslutningen. Baserer virksomheden sig på andre enheders økonomiske og finansielle formåen (fx et moder-, søsterselskab eller en underleverandør), skal oplysningerne ligeledes afgives for disse enheder. Minimumskrav: Som minimumskrav kræves en positiv egenkapital i det seneste disponible regnskabsår - Såfremt ansøger baserer sig på andre enheders formåen, beregnes egenkapitalen som virksomhedens og disse andre enheders samlede egenkapital i det seneste disponible regnskabsår - Ved en sammenslutning af virksomheder (fx et konsortium) beregnes egenkapitalen som virksomhedernes samlede egenkapital i det seneste disponible regnskabsår. - Oplysningerne angives i ESPD afsnit IV.B.

Oplyste optioner

  • Kontrakten omfatter en Option på et tredje datacenter, der skal etableres ved udnyttelse af Optionen. Efter etablering skal det tredje datacenter på Digitaliseringsstyrelsens bestilling hurtigt kunne overtage driften fra de primære datacentre, hvis en beredskabssituation skulle opstå eller bruges som et tredje datacenter i den almindelige drift.

Oplyste spørgefrister

  • 2026-02-17Z

Aflevering af tilbud

Andre bekendtgørelser i samme CPV-kategori

Nyeste bekendtgørelser med samme firecifrede CPV-kategori. Listen kan omfatte både åbne udbud og historik.