TED42140-2026
Udbud af storentreprisekontrakt SE1 - anlægsentreprisen vedr. Trelleborg - Den Genskabte Borg
- Ordregiver
- Slagelse Kommune
- Oplyst værdi / estimat
- —
- Frist
- —
- Publiceret
- 20.1.2026
- Leveringssted (NUTS)
- DK022, DNK
Dataposten opdateret . Datakilder, dækning og beregningsmetode.
Beskrivelse
Slagelse Kommune udbyder storentreprisekontrakt for SE1 - anlægsentreprisen i forbindelse med opførelse af Trelleborg Den Genskabte Borg, beliggende Trelleborg Allé 4, Slagelse. Med projektet Den Genskabte Borg opføres en rekonstruktion af Harald Blåtands Trelleborg. Rekonstruktionen omfatter et udsnit af den oprindelige borg med vold, palisade, voldgrav, bro, port, plankeveje, tre langhuse samt ny servicebygning og lift. Storentreprisekontrakten vil blive tildelt til dén tilbudsgiver, der har afgivet den laveste pris. Storentreprisekontrakten med den vindende tilbudsgiver vil blive indgået på de vilkår og betingelser, der fremgår af udbudsmaterialets udkast til storentreprisekontrakt med bilag samt eventuelle tilpasninger som følge af spørgsmål/svar og rettelsesblade. Projektet udbydes i 2 storentrepriser SE1 - anlægsentreprise og SE2 - tømrerentreprise. Storentreprise SE1 for anlæg (denne udbudte storentreprisekontrakt) skal anlægge og drifte den fælles byggeplads, udføre terræn- og funderingsarbejder til bro, gang-bro, elevatortårn, portgennemskæring og til langhuse, alle installationer i terræn og i bygninger, plankevej og indre palisade samt stier og gartnerarbejde. Desuden udføre ny servicebygning, lift, gangbro og trappe, sprinklercentral, sprinkling af langhuse og ABA i langhuse. For nærmere uddybning henvises til dokument DGB_C08.02_Grænsefladeskema samt arbejdsbeskrivelser og tilbudsliste.
Procedure og udbudsmateriale
Oplysninger fra bekendtgørelsen kan dække flere delkontrakter. Listerne nedenfor er separate uddrag; rækkefølgen kobler ikke et kriterium til en beskrivelse eller delkontrakt. Kontrollér krav, vægtning, frister, optioner og eventuelle rettelser i originalmaterialet.
Proceduretype (kildens kode)
- restricted
Tildelingskriterier
- Pris
Beskrivelser af tildelingskriterier
- En udfyldt og underskrevet tilbudsliste med tilbudsgivers priser. Ordregiver vil tildele storentreprisekontrakten til den tilbudsgiver, der har afgivet den laveste pris.
Beskrivelser af krav til deltagelse
- Ordregiver stiller følgende minimumskrav til ansøgers økonomiske og finansielle formåen: Ansøger skal have en gennemsnitlig nettoomsætning på minimum DKK 30 mio. i de ved ansøgningsfristen tre senest afsluttede og reviderede regnskabsår. Oplysningerne om ansøgers gennemsnitlige nettoomsætning udfyldes i ESPD del IV, afsnit B, i feltet ”Gennemsnitlig årsomsætning”. Hvis ansøger er en sammenslutning af virksomheder, og/eller hvis ansøger baserer sig på andre enheders økonomiske og finansielle formåen, er det ansøgers og enhedernes samlede formåen, der skal opfylde kravene til egnethed.
- Ordregiver stiller følgende minimumskrav til ansøgers økonomiske og finansielle formåen: Ansøger skal have en egenkapital på minimum DKK 10 mio. i det ved ansøgningsfristen senest afsluttede og reviderede regnskabsår. Oplysningerne om ansøgers egenkapital og soliditetsgrad udfyldes i ESPD del IV, afsnit B, i feltet ”Finansielle nøgletal”. Hvis ansøger er en sammenslutning af virksomheder, og/eller hvis ansøger baserer sig på andre enheders økonomiske og finansielle formåen, er det ansøgers og enhedernes samlede formåen, der skal opfylde kravene til egnethed.
- Ordregiver stiller følgende minimumskrav til ansøgers økonomiske og finansielle formåen: Ansøger skal have en soliditetsgrad ((egenkapital / aktiver i alt) x 100) på minimum 20 procent i det ved ansøgningsfristen senest afsluttede og reviderede regnskabsår. Oplysningerne om ansøgers egenkapital og soliditetsgrad udfyldes i ESPD del IV, afsnit B, i feltet ”Finansielle nøgletal”. Hvis ansøger er en sammenslutning af virksomheder, og/eller hvis ansøger baserer sig på andre enheders økonomiske og finansielle formåen, er det ansøgers og enhedernes samlede formåen, der skal opfylde kravene til egnethed.
- Ordregiver stiller følgende to minimumskrav til ansøgers tekniske og faglige formåen: • At ansøger har mindst 1 reference, der dokumenterer erfaring med opførelse (afleveret) af tilsvarende eller sammenligneligt anlæg (byggeri) i forbindelse med museer eller tilsvarende opgaver som fx historiske rekonstruktioner, bevaringsværdigt/fredet byggeri eller fortidsminder. • At ansøger har mindst 1 reference, der dokumenterer erfaring med koordinering med anden udførende/entreprenør fra tilsvarende eller sammenligneligt anlæg (byggeri). Én reference kan bruges til at opfylde begge minimumskrav, men der kan også anvendes to forskellige referencer til at opfylde de to minimumskrav. Hvis tilbudsgiver er en sammenslutning af virksomheder, og/eller hvis tilbudsgiver baserer sig på andre enheders tekniske og faglige formåen, er det tilbudsgiver og enhedernes samlede formåen, der skal opfylde kravene til egnethed.
- Til brug for udvælgelsen må ansøgningen indeholde maksimalt 3 referencer. Ansøger skal i ESPD del IV, afsnit C, (Feltet ’For så vidt angår bygge- og anlægskontrakter: udførelse af arbejde af den anførte type’), angive sine referencer (maksimalt 3 stk.), der vedrører igangværende eller afsluttede projekter inden for de seneste fem (5) år regnet fra ansøgningsfristen. Ved ”afsluttet” forstås, at projektet er afleveret før ansøgningsfristen. Ansøger bedes for hver reference oplyse om følgende: • Projektets navn og adresse • Kundens navn og kontaktperson, inkl. kontaktdata • Type anlæg/byggeri inkl. m2-angivelse • Udførelsestidspunkt, herunder om opgaven er igangværende eller om opgaven er afsluttet (afleveret). Hvis opgaven er igangværende, bedes ansøger angive, hvilke faser, der på tidspunktet for ansøgningsfristen er udført. • Kontraktværdi • Entrepriseform • Ansøgers rolle i projektet. Referencer må gerne vedrøre igangværende projekter, dog skal igangværende projekter som minimum være under udførelse for det arbejde, som referencen skal gælde for. Det accepteres, at referencerne afleveres i et separat dokument frem for i ESPD’et. Hver reference må maksimalt fylde to (2) A4-sider. Hvis referencen overstiger to (2) A4-sider, vil Ordregiver kun tage de første to (2) A4-sider i betragtning. Da udvælgelsen af de 5 bedst egnede ansøgere foretages på baggrund af de referencer, som ansøger har oplyst i ESPD’et eller et bilag hertil, opfordres ansøger til at sikre sig, at referencerne beskriver de forhold, som Ordregiver i udbudsbetingelsernes afsnit 6.4.1 vil tillægge vægt i forbindelse med udvælgelsen. Fremlægger ansøger flere end 3 referencer, kan ansøger alene forvente, at de 3 førstnævnte referencer vil blive vurderet, herunder tillagt vægt i udvælgelsen, jf. udbudbetingelsernes afsnit 6.4.1. Dette gælder også, hvis ansøger er en sammenslutning af økonomiske aktører, og/eller hvis ansøger har baseret sin ansøgning på en eller flere andre enheders tekniske og faglige formåen. I forbindelse med prækvalifikationen vil Ordregiver udvælge de 5 ansøgere, der vil blive opfordret til at afgive tilbud. Hvis færre end 5 ansøgere opfylder de fastsatte egnethedskrav i udbudsbetingelsernes afsnit 6.3.3 og ikke er omfattet af udelukkelsesgrundene angivet i udbudsbetingelsernes afsnit 6.3.2, vil Ordregiver alene prækvalificere disse. Er der flere end 5 ansøgere, som opfylder Ordregivers krav til udelukkelse og egnethed, vil Ordregiver udvælge de 5 ansøgere, der efter Ordregivers vurdering er bedst egnede til at udføre storentreprisekontrakten på baggrund af kriteriet: De mest relevante referencer. Udvælgelsen sker på baggrund af de referencer, som ansøger har angivet, jf. udbudsbetingelsernes pkt. 6.3.3. Ved bedømmelsen af referencerne vil Ordregiver lægge vægt på, i hvor høj grad ansøgers udførte arbejde i de leverede referencer er sammenligneligt med den pågældende udbudte storentreprisekontrakt, herunder om - og i givet fald i hvilket omfang - referencen godtgør erfaring med: a. Anlæg (Byggeri) og idriftsættelse af entreprisearbejder svarende til det udbudte projekt. b. Håndtering af samarbejdsproces og grænsefladehåndtering med andre entreprenør eller leverandører i et projekt svarende til det udbudte projekt. Én reference kan bruges til at opfylde begge kategorier. Referencerne, der inddrages i vurderingen af de mest relevante referencer i udbudsbetingelsernes afsnit 6.4.1, må gerne vedrøre igangværende projekter. Afleverede projekter og projekter med en høj færdiggørelsesgrad vægtes således højere end projekter, der har en lavere færdiggørelsesgrad. Bedømmelsen sker desuden ud fra ansøgers – eller hvis relevant støttevirksomhed(er)s – rolle i forhold til referencens udførelse. Ansøgere, som Ordregiver udvælger til at deltage i tilbudsafgivelsen, vil modtage en opfordring til at afgive tilbud via Byggeweb.
Oplyste optioner
- Der er ingen optioner.
Oplyste spørgefrister
- 2026-02-17+01:00
Udbudsmateriale
Aflevering af tilbud
Andre bekendtgørelser i samme CPV-kategori
Nyeste bekendtgørelser med samme firecifrede CPV-kategori. Listen kan omfatte både åbne udbud og historik.
- Copenhagen - New Metroline, M5 Civil Works South
Metroselskabet I/S
- DIS.Erstatningsnatur - Erstatningsnatur, dynamisk indkøbssystem
Vejdirektoratet
- Supplementary information regarding use of Achilles Utilities Nordics & Central Europe qualification system by Ørsted and Ørsted Group including the entities mentioned in section 1 and 2.1.4 General information
Ørsted Services A/S
- THE NETHERLANDS - AIRFIELDS – VOLKEL VSA PERIMETER SECURITY MEASURES
Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelser
- Udbud af hovedentrepriseaftale i Inddragende Byggeri vedrørende opførelsen af LLYN.B335_Serverfacilitet
Danmarks Tekniske Universitet
- Faciliteter til Hærens Tunge Brigade (FHTB) på 582 Aalborg Kaserne - Bygningsnummer 157 og 158 samt etablering af parkering.
Etablissement- og Terrænkommandoen