Gå til hovedindhold
UdbudsScanner
Alle udbud
TED140081-2026

Birkebo afd. 6 - Helhedsplan

Oplyst værdi / estimat
126.000.000 DKK
Frist
Publiceret
27.2.2026
Leveringssted (NUTS)
DK013, DNK

Dataposten opdateret . Datakilder, dækning og beregningsmetode.

Beskrivelse
Bebyggelsen Birkeparken, afdeling 6 er opført i 1968-70 som etageejendomme i to og tre etager. Afdelingen er udlagt som tre L-formede stokke med grønne arealer og parkering i mellem. Adgangsveje til lejlighederne foregår via fælles trappeopgange, hvorfra der ligeledes er adgang til kælderarealer. Mod Birkerød Parkvej er der adgang via åbne svalegange. Alle lejligheder orienteret mod den grønne haveside har adgang til lille altan. Bebyggelsen består af 3 blokke med en række forskellige lejlighedstyper. Blok 1 består således hovedsageligt af mindre lejligheder med 1-2 værelser, mens blok 2 og 3 har større lejligheder med henholdsvis 3 og 4 værelser. Der er i alt 183 boliger i de 3 boligblokke. Bebyggelsen ligger på følgende matrikler: matr. 128f, 128k, 1hi, 1hh, 1hl (1hm). Opgaven Opgaven omfatter renovering af 3 boligblokke Tagarbejde: Den eksisterende tagbelægning udskiftes med nye bølgeplader i fibercement. I den forbindelse oprettes den eksisterende spærkonstruktion, og tagrummet samt isoleringen saneres for asbest. Saneringen kræver, at bebyggelsen total-overdækkes, og at der arbejdes efter ”telt-i-telt”-princippet. Sideløbende med den nye belægning efterisoleres taget, og der monteres nye tagrender. I tag-rummet etableres et nyt udsugningsanlæg, hvilket nødvendiggør nye ad-gangslemme i opgangene. Vinduer, døre og ventilation: Som en del af det nye ventilationsprojekt udskiftes vinduer i tag, kælder, stue-etage og på 1. sal til nye træ/alu-elementer. De nye vinduer fungerer som ”ventilationsvinduer” i samspil med anlægget. Samtidig udskiftes samtlige al-tandøre. I kælderen efterisoleres krybekældre, og der etableres nye adgangs-forhold. Facader og gavle: Eksisterende facader udbedres for generelle murværksskader, og murbjælker over vinduer og døre udskiftes. Gavlvægge efterisoleres efter to principper: dels ved demontering af ydermur til fordel for ny isolering og skalmur, og dels ved indblæsning af ny isolering. Alle facader omfuges efter udkradsning af ek-sisterende fuger. Altaner og svalegange: De eksisterende altanbrystninger nedtages for at give plads til nye, udkravede stålaltaner. I den forbindelse udvides enkelte vindueshuller. Da betonen på svalegangene er medtaget af vind og vejr, beskyttes disse fremover ved at inddække hele svalegangen i glas. Terræn og kloak: Der etableres separatkloakering til regnvand i hele bebyggelsen, og eksisterende kloakker repareres. Efter gravearbejdet reetableres terrænet, eksiste-rende trapper omlægges, og der udføres nye belægninger. Projektet udføres i etaper. Beboerne i byggeriet vil blive boende under hele udførslen og skal generes mindst muligt.

Procedure og udbudsmateriale

Oplysninger fra bekendtgørelsen kan dække flere delkontrakter. Listerne nedenfor er separate uddrag; rækkefølgen kobler ikke et kriterium til en beskrivelse eller delkontrakt. Kontrollér krav, vægtning, frister, optioner og eventuelle rettelser i originalmaterialet.

Proceduretype (kildens kode)

  • restricted

Tildelingskriterier

  • Underkriteriet "Pirs"
  • Underkriteriet ”projektorganisation og projektstyring"
  • Underkriteriet ”byggeplads og beboerhensyn"

Beskrivelser af tildelingskriterier

  • Der henvises til udbudsbetingelserne.

Beskrivelser af krav til deltagelse

  • Ansøger bør med indgivelsen af det fælles europæiske udbudsdokument (herefter ESPD) angive følgende oplysninger: − Ansøgers samlede årsomsætning i de tre seneste disponible regnskabsår. Ansøger kan i dette udbud basere sig på andre aktørers økonomiske og/eller finansielle formåen for at opfylde egnethedskravene. Den/de aktør(er), der stiller sin økonomiske og/eller finansielle formåen til rådighed for ansøgeren, skal underskrive en støtteerklæring, jf. nærmere herom i udbudsbetingelserne. Skabelonen fremgår som bilag til udbudsbetingelserne. Hvis ansøgeren indgår i en sammenslutning (f.eks. et konsortium), bedes ansøgeren sammen med sin ansøgning indgive en erklæring, hvor aktørerne i sammenslutningen erklærer at være solidarisk ansvarlige, såfremt sammenslutningen bliver tildelt kontrakten. Erklæringen udfyldes og underskrives af de aktører, som indgår i sammenslutningen. Skabelonen fremgår som bilag til udbudsbetingelserne. ESPD fungerer som et foreløbigt bevis for, at ansøger opfylder kravene til egnethed i relation til økonomisk og finansiel kapacitet. Inden tildelingsbeslutningen skal den ansøger, som ordregiver har til hensigt at tildele kontrakten til, fremlægge dokumentation for, at oplysningerne i ESPD er korrekte. Når ordregiver forlanger det, skal der fremlægges følgende dokumentation for økonomisk og finansiel kapacitet: Erklæring om virksomhedens samlede omsætning i de tre seneste disponible årsrapporter/årsregnskaber, afhængig af hvornår virksomheden blev etableret eller startede sin virksomhed, hvis tallene for denne omsætning foreligger. Ved en sammenslutning af virksomheder (f.eks. et konsortium) skal oplysningerne i de tre seneste disponible årsrapporter/årsregnskab er afgives for hver af de deltagende virksomheder i sammenslutningen. Baserer virksomheden sig på andre enheders økonomiske og finansielle formåen (f.eks. et moder-, søsterselskab eller en underleverandør), skal oplysningerne ligeledes afgives for disse enheder. Mindstekrav til det niveau, der muligvis kræves: Som minimumskrav kræves en samlet årlig omsætning på mindst DKK 200 mio. i hvert af de tre seneste disponible årsrapporter/årsregnskaber. Såfremt ansøger baserer sig på andre enheders formåen, beregnes omsætningen som ansøger og disse andre enheders samlede omsætning i i hvert af de tre seneste disponible årsrapporter/årsregnskaber. Ved en sammenslutning af virksomheder (f.eks. et konsortium) beregnes omsætningen som virksomhedernes samlede omsætning i hver af de tre seneste disponible årsrapporter årsregnskaber. Oplysningerne angives i ESPD afsnit IV.B.
  • Ansøgers egenkapital og soliditetsgrad for hver af de seneste tre tilgængelige regnskabsår. Egenkapital på minimum 20 mio. Soliditetsgrad på minimum 15 pct.
  • Ansøger bør med indgivelsen af ESPD angive følgende oplysninger: - De 5 mest betydelige og sammenlignelige arbejder inden for tagrenovering og udskiftning af vinduespartier som ansøger har udført i løbet af de sidste 5 år inden ansøgningsfristen. Kun referencer, der vedrører arbejder, som er udført på ansøgningstidspunktet, vil blive tillagt betydning ved vurdering af, om kravene til teknisk og faglig kapacitet er opfyldt, jf. nedenfor. Hvis der er tale om en igangværende opgave, er det således alene den del af arbejderne, der allerede er udført på ansøgningstidspunktet, som vil indgå i vurderingen af referencen. Hver reference bedes indeholde en kort beskrivelse af den udførte leverance. Beskrivelsen af leverancen bør indeholde en klar beskrivelse af, hvilke arbejder, leverancen vedrørte, samt ansøgers rolle(r) i udførelsen af leverancen. Endvidere bedes referencen indeholde den økonomiske værdi af leverancen (beløb), dato for leverancen og om leverancens tidsfrister blev overholdt samt navn på kunden (modtager). Endvidere skal referencer dokumentere ansøgers erfaring med renovering af almen boligbebyggelse i flere etager: Mindst ét referenceprojekt, der dokumenterer, at ansøger har erfaring som hovedentreprenør med renovering af almene boliger i en ejendom med flere etager med en samlet entreprisesum på min. 100 mio. DKK ekskl. moms. samt erfaring med beboerhensyn: Mindst ét referenceprojekt, der dokumenterer, at ansøger har erfaring med at varetage beboerhensyn i forbindelse med renovering i beboede lejligheder. Ved angivelse af dato for leverancen bedes ansøger angive datoen for leverancens påbegyndelse og afslutning. Udgangspunktet er, at en ansøger beskriver dennes referencer i ESPD’et afsnit IV. C. Ordregiver kan dog også acceptere, at der blot henvises til referencerne /referenceark i ESPD’et, og at disse suppleres i et separat dokument, såfremt ansøger foretrækker dette. Der kan maksimalt angives 5 referencer. Dette gælder uanset om ansøger er en enkelt virksomhed, om ansøger baserer sig på andre enheders tekniske formåen, eller om der er tale om en sammenslutning af virksomheder (f.eks. et konsortium). Hver reference må maksimalt fylde 1 A4-sider med minimum font størrelse 10. Angives der flere end det tilladte antal referencer, vil der alene blive lagt vægt på de nyeste inden for det tilladte antal. Referencer herudover vil ikke indgå i vurderingen. Kan det ikke afgøres, hvilke referencer, der er de nyeste, vil referencerne blive udvalgt ved lodtrækning. Såfremt det tilladte antal sider overskrides, vil teksten ud over 1 A4-sider ikke indgå i vurderingen. Ansøgeren bedes sammen med sin ansøgning om udvælgelse indgive en erklæring, såfremt ansøgeren støtter sig på andre aktørers tekniske, jf. Støtteerklæring. Erklæringen udfyldes og underskrives af den/de aktør(er), der stiller sin tekniske kapacitet til rådighed for ansøgeren. Baserer ansøger sig på andre enheders faglige erfaringer vedrørende udførelsen af konkrete dele af arbejderne, som kontrakten omfatter, skal de konkrete dele af arbejderne under kontrakten udføres af den enhed, som ansøger baserer sig på. ESPD fungerer som et foreløbigt bevis for, at ansøger opfylder mindstekrav til egnethed i relation til teknisk og faglig kapacitet. Ansøger vil ikke blive afkrævet yderligere dokumentation for referencer. Dog forbeholder ordregiver sig ret til at kontakte ansøger eller den i referencen angivne kunde med henblik på at få attesteret oplysningerne om referencen, herunder de for referencen angivne tidspunkter. Kriterier for udvælgelse blandt de egnede ansøger: Blandt de egnede ansøgere sker udvælgelsen på grundlag af den bedste egnethed set i forhold til det konkrete projekt. Ansøgningerne bliver vurderet på grundlag af de i ESPD’en med eventuelt tilhørende bilag afgivne oplysninger. Der foretages en samlet vurdering, hvor der især vil blive lagt vægt på, • at referencerne viser erfaring med sammenlignelige projekter i størrelse og omfang • at referencerne viser erfaring med asbestsanering, • at referencerne viser erfaring med gennemførelse af arbejder i beboede le-jemål, • at referencerne viser erfaring med almene bebyggelser, • at referencerne viser erfaring som hovedentreprenør og byggepladsledelse, • at referencerne viser erfaring med løbende beboerinformation og behand-ling af beboerdemokrati, • ansøger har erfaring med efterisolering af facader evt. som ½-stens formur af tegl på facadeisolering • at ansøger har erfaring med montering af stålaltaner. Ved vurderingen af, hvilke ansøgere der har dokumenteret de mest relevante leverancer af sammenlignelige arbejder, vurderes det samlet i hvor høj grad referencerne tilsammen dokumenterer relevant erfaring med at levere de konkret efterspurgte arbejder. Kriteriet vil blive anvendt til at udvælge de ansøgere, som skal opfordres til at deltage i anden fase af proceduren

Udbudsmateriale

Aflevering af tilbud

Andre bekendtgørelser i samme CPV-kategori

Nyeste bekendtgørelser med samme firecifrede CPV-kategori. Listen kan omfatte både åbne udbud og historik.