TED210954-2026
Udbud af Helheds- og Hjemmepleje til Fredensborg Kommune
- Ordregiver
- Fredensborg kommune
- Oplyst værdi / estimat
- 144.000.000 DKK
- Frist
- 28.4.2026
- Publiceret
- 27.3.2026
- Leveringssted (NUTS)
- DK013, DNK
Dataposten opdateret . Datakilder, dækning og beregningsmetode.
Beskrivelse
Udbuddet omfatter levering af helhedspleje efter Ældreloven samt praktisk hjælp og støtte og personlig hjælp og pleje efter Serviceloven, samt delegerede sundhedslovsydelser til hjemmeboende borgere i Fredensborg Kommune. Udbuddet gennemføres i henhold til Udbudslovens afsnit III jf. LBK nr. 10 af 06/01/2023 med senere ændringer, afsnit III §§ 186-189, der vedrører indkøb efter det såkaldte Light-regime af sociale og andre specifikke tjenesteydelser over tærskelværdien. Borgerne har efter Ældreloven og Serviceloven ret til at vælge mellem minimum to leverandører af praktisk hjælp og personlig pleje. Ordregiver ønsker at tilbyde borgerne valget mellem én privat leverandør og den kommunale hjemmepleje. Ordregiver udsteder ikke fritvalgsbeviser. Leverandøren findes via ’udbudsmodellen’’. Udbudsmodellen indebærer, at Ordregiver indgår én Rammeaftale, hvor den eksterne leverandør leverer en pris, og at den kommunale leverandør leverer til en anden pris. Ydelserne omfatter personlig hjælp og pleje, støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet samt genoptræning ved funktionsnedsættelse uden tilknytning til sygehusindlæggelse, jf. Ældrelovens § 10, samt §§ 5, 9 og 11. Derudover indgår Ydelserne efter Servicelovens § 83, § 83a og § 84, samt opgaveoverdragede sundhedsydelser i henhold til Sundhedslovens § 138, med de nærmere tilpasninger som følger, efter omfanget af sundhedsreformen kendes fuld ud i starten af 2027. Rammeaftalen dækker dermed både borgere over 67 år og borgere under 65 år, som visiteres af Center for Ældre og Forebyggelse. For nærmere beskrivelse af de udbudte ydelser, samt krav til ydelserne, som tilbudsgiver skal opfylde, henvises der til Rammeaftalen med alle tilhørende bilag. Ordregiver ønsker at indgå en aftale med en ordinær aftaleperiode på 4 (fire) år, med mulighed for forlængelse(r) på 2 x 24 (fireogtyve) måneder i alt, ud over den anførte ordinære aftaleperiode. Dermed vil der være tale om samlet aftaleperiode på i alt op til 8 (otte) år. Fredensborg Kommune ønsker med den udbudte Rammeaftale at understøtte et professionelt og konstruktivt samarbejde mellem Ordregiver og leverandøren (herefter Leverandøren) igennem aftaleperioden. Ordregiver vil løbende følge op på, at Leverandøren indfrier de aftalte vilkår. Leverandøren skal særligt være indstillet på at bidrage til at skabe et konstruktivt samarbejde med alle relevante fagområder hos Ordregiver. Opfølgningen vil ske i det daglige, på tværfaglige møder, men også på statusmøder, hvor der følges op på, om Rammeaftalens vilkår indfries samt på, hvordan samarbejdet fungerer. Som et element i at sikre et godt og langvarigt samarbejde mellem Kommunen og Leverandøren, indeholder Rammeaftalen bod, som er defineret og struktureret med henblik på at understøtte samarbejdet i hele aftaleperioden. Boderne er udarbejdet med henblik på at skabe incitamenter til, at leverandøren leverer ydelser i den kvalitet der aftalte eller som Leverandøren selv har budt ind med, samt til at få rettet op på eventuelle fejl og mangler. Samarbejdet kan således ske i gensidig tillid inden for klare rammer fremfor, at eventuelle fejl og mangler medfører et dårligt samarbejdsklima og eventuel ophævelse af Rammeaftalen - til ulempe for både Kommunen og Leverandøren.
Procedure og udbudsmateriale
Oplysninger fra bekendtgørelsen kan dække flere delkontrakter. Listerne nedenfor er separate uddrag; rækkefølgen kobler ikke et kriterium til en beskrivelse eller delkontrakt. Kontrollér krav, vægtning, frister, optioner og eventuelle rettelser i originalmaterialet.
Proceduretype (kildens kode)
- open
Beskrivelser af tildelingskriterier
- se beskrivelse i udbudsbetingelserne pkt. 6.2.
Beskrivelser af krav til deltagelse
- Tilbudsgiverens samlede årlig omsætning skal være minimum 22 mio. kr. for hvert af de seneste 3 afsluttede regnskabsår. Såfremt flere virksomheder byder i forening (enten med støttende enheder eller sammen med andre (f.eks. som et konsortium)) beregnes omsætningen ved at tage udgangspunkt i virksomhedernes samlede omsætning.
- Tilbudsgivers soliditetsgrad skal være på minimum 30 % i hvert af de seneste 3 afsluttede regnskabsår. Tilbudsgiver der indgår i sammenslutninger, eller baserer sig på andre på andre enheders økonomiske og finansielle kapacitet, skal være opmærksom på, at det vil være den samlede soliditetsgrad der lægges vægt på. I denne forbindelse vil det være mest hensigtsmæssigt, at alle de deltagende virksomheder oplyser hhv. aktiver og egenkapital (og ikke blot soliditetsgraden i pct.), hvorefter Ordregiver beregner den samlede soliditetsgrad ved vurderingen af egnethed. Oplyses soliditetsgraden alene i pct., vil Ordregiver anvende dokumentationen til at vurdere, om tilbudsgiver er egnet.
- Tilbudsgiver skal angive 3 referencer på tilsvarende opgaver, hvor hver reference skal indeholde oplysninger om: - Start- og slutdato for leverancen (forventet slutdato, hvis opgaven endnu ikke er afsluttet) - Modtager af leverancen (kunden) - Kontaktperson - Årlig kontraktværdi, i danske kr. ekskl. moms for leverede ydelser - Beskrivelse af opgaven - Ved anmodning fremlægger kontraktforhold For at være egnet skal Tilbudsgivere opfylde følgende mindstekrav for at kunne give tilbud: - Tilbudsgiver skal dokumentere 2 referencer vedrørende praktisk hjælp og personlig pleje efter servicelovens § 83, som er afsluttet for højst 3 år siden. Igangværende referencer accepteres, hvis kontrakten har løbet mindst 1 år. Referencernes værdi skal hver især årligt være på minimum 6 mio. kr. ekskl. moms i referenceperioden. - Tilbudsgiver skal dokumentere 1 relevant reference vedrørende levering af helhedspleje efter Ældreloven i perioden juli 2025 – marts 2026. Referencens værdi skal samlet set for perioden være på minimum 1 mio. kr. ekskl. moms.
Udbudsmateriale
Aflevering af tilbud
Andre bekendtgørelser i samme CPV-kategori
Nyeste bekendtgørelser med samme firecifrede CPV-kategori. Listen kan omfatte både åbne udbud og historik.
- Udbud af vask og leje af linned til Frederiksberg Kommune
Frederiksberg Kommune
- Udbud af helhedspleje efter ældreloven samt praktisk støtte og personlig pleje efter serviceloven for borgere i eget hjem
Københavns Kommune - Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
- Offentligt udbud af helhedspleje og praktisk og personlig hjælp
Ishøj Kommune
- Udbud af vaskeordning til visiterede borgere 2026
Hvidovre Kommune
- Udbud af sundhedsordning til Odense Kommune og de tilknyttede kommunale selskaber
Odense Kommune
- Offentligt udbud af helhedspleje og praktisk og personlig hjælp
Ishøj Kommune