UdbudsScanner
Alle udbud
TED170483-2026

Ny skole, Indre Ringvej - Totalentrepriseudbud

Ordregiver
Fredericia Kommune - Ejendomsafdelingen
Værdi
Frist
Publiceret
11.3.2026
CPV
45000000
NUTS
DK032, DNK
Beskrivelse
Nærværende udbudsbekendtgørelse gælder for opførelsen af en ny skole på Indre Ringvej i Fredericia. Udbuddet gennemføres som et udbud med forhandling iht. Udbudslovens §§ 61-66 med en forudgående prækvalifikation. Ordregiver forbeholder sig ret til ikke at gennemføre en forhandling og således tildele kontrakten på baggrund af det indledende tilbud Totalentreprisen vedrørende opførelse af en ny skole, nedrivning af eksisterende skole samt anlæg af ude-arealer på Indre Ringvej i Fredericia. Den nye skole skal erstatte den nuværende Kirstinebjergskolen afd. Ringvej og Frederiksodde Skole afd. A, som i dag ligger på en del af matriklen, og som nedrives som en del af opgaven. Eksisterende idrætsfaciliteter (hal, gymnastiksal og svømmehal) samt bygning/funktioner sammenbygget med hallen, skal som minimum bibeholdes og indgå i den samlede disponering af skolen og matriklen (se luftfoto). Indvendig renovering af disse eksisterende funktioner, er ikke en del af nærværende opgave og udbud. Den nye skole opføres med et forventeligt samlet areal på minimum netto 8.960 m². Skolen skal kunne rumme i alt ca. 950 elever, fordelt på 0.– 9. klasse samt to specialspor. Hertil kommer et personale på omkring 200 lærere, pædagoger og administrative medarbejdere, hvilket stiller krav til både funktionelle undervisningsmiljøer og effektive personalefaciliteter. Projektet omfatter desuden etablering af udendørsarealer, der understøtter ophold, leg og bevægelse, med fokus på varierede aktivitetszoner og grønne områder. Der skal ligeledes indarbejdes parkeringsfaciliteter, adgangsveje og logistikløsninger, som sikrer en velfungerende og sikker trafikafvikling for både gående, cyklister og bilister. Kælder- og sikringsrum under den eksisterende skolebygning kan bringes i spil i projektet til funktioner som depot eller service, hvis det understøtter den samlede projektidé. Den eksisterende Kirstinebjergskolen, afd. Ringvej, rummer i dag en to-sporet grundskole fra 0.– 6. klas-se samt et spor med mellemformer. Indre Ringvej huser også specialskolen Frederiksodde Skole afd. B. Skolen og eksisterende idrætsfacilitere skal være i fuld drift under opførelsen af den nye skole, hvorfor projektet gennemføres i to etaper: 1. Etape 1: Opførelse af den nye skole og tilhørende udearealer 2. Etape 2: Nedrivning af den eksisterende skole og etablering af udearealer Der henvises til projektdokumenterne i udbudsmaterialet for det samlede indhold af opgaven. Rammer for Byggeprogrammer og mindstekrav til projektet Byggeprogrammer samt tekniske rumskema og vejledende rum- og arealskemaer samt mv. opsummerer Fredericia Kommunes ønsker til funktioner, omfang og kvalitetsniveauet i den nye skole. Da byggeriet udbydes i en target-prismodel med en maks-pris, konkurreres der også på de kvalitative kriterier som angivet i byggeprogrammer. Byggeprogrammer indeholder således som udgangspunkt ingen krav (uagtet brug af ord som skal eller bør), udover de gældende regler og love, myndighedskrav, cirkulærer og vejledninger, som det forudsættes at tilbudsgiver er bekendte med. Tilbudsgiver skal således have indeholdt i sit tilbud, opfyldelse af alt gældende lovgivning for det tilbudte byggeri. Endvidere er i nedenstående afsnit angivet enkelte mindstekrav som er gældende for udbuddet. Tilbudsprojektet skal således som minimum opfylde nedenstående: • Gældende lovgivning og vejledninger for byggeriet • Areal og antal af basislokaler/”super-unit” angivet i projektdokument 3.04 Vejende rum- og areal-skema • Faglokaler skal kunne indeholde oplyste inventar og udstyr. • Skærpede krav til belysning og efterklangstid. • Krav i projektdokument 2.07 IT Installationsvejledning og 2.08 CTS-paradigme • LCA-krav jf. BR27 • Kontraktkrav kan ikke fraviges, herunder indhold i den i udbuddet vedlagte kontrakt samt ABT18 med fravigelser og tilføjelser Det forudsættes, at Fredericia Kommunes forventninger til ydelsen og kvalitetsniveauet opfyldes. Såfremt tilbudsgiver tilbyder en anden kvalitet/løsning, skal dette udtrykkeligt være beskrevet i tilbuddet, som angivet i udbudsbetingelserne. Optioner skal prissættes jf. kvalitetsniveauet oplyst i byggeprogrammer. Udvælgelse blandt ansøgere: Ordregiver har til hensigt at udvælge 4 ansøger som indbydes til at afgive tilbud. Såfremt flere end 4 ansøgere opfylder ordregivers minimumskrav til egnethed, udvælger ordregiver de ansøgere, der efterfølgende skal deltage i udbuddet på baggrund af en vurdering af ansøgerens kompetencer til at gennemføre den udbudte opgave. I forbindelse med denne vurdering lægges der vægt på relevansen af ansøgernes sammenlignelige referencer i forhold til den udbudte kontrakt, herunder navnlig følgende: Ansøger: • Gennemførelse og styring af totalentreprise med tilsvarende karakter og omfang som den udbudte opgave. • Gennemførelse og styring af totalentreprise med tilsvarende kompleksitetet, herunder projekter indeholdende nedbrydning og byggeri i drift. • Totalentreprenørydelser herunder f.eks. projektstyring i totalentreprise, bygge-ledelse, arbejdsmiljøkoordinering* mv. Arkitekt: • Skole- og undervisningsbyggeri • Specialskoler- og/eller -tilbud • Brugerinddragelse • Arkitektydelser ifm. totalentreprise herunder f.eks. projektering, projektopfølgning, projekteringsledelse*, arbejdsmiljøkoordinering*, bæredygtighedsledelse* mv. Landskabsarkitekt: • Bevægelse- lege- og/eller læringslandskaber. • Landsskabsarkitektydelser ifm. totalentreprise herunder f.eks. projektering, projektopfølgning mv. Ingeniør: • Byggeri hvor indeklima har været i fokus. • Anlægsprojekter med fokus på miljø-, jord- og regnvandshåndtering. • Ingeniørydelser ifm. totalentreprise herunder f.eks. projektering, projektopfølgning, projekteringsledes*, arbejdsmiljøkoordinering*, bæredygtighedsledelse* mv