TED152460-2026
Udbud af hovedentrepriseaftale i Inddragende Byggeri vedrørende opførelsen af LLYN.B335_Serverfacilitet
- Ordregiver
- Danmarks Tekniske Universitet
- Oplyst værdi / estimat
- 65.900.000 DKK
- Frist
- —
- Publiceret
- 5.3.2026
- Leveringssted (NUTS)
- DK011, DNK
Dataposten opdateret . Datakilder, dækning og beregningsmetode.
Beskrivelse
Projektet vedrører DTU’s nye serverpark, som omhandler opførelse af et nyt teknikhus, der skal forsyne fremtidige servermoduler. Teknikhuset opføres i ét plan med udvendige trapper og indskudt dæk på tag for installationer og mulighed for service. I forlængelse af teknikhuset forberedes en backbone løsning til forsyning af variable servermoduler, der leveres af DTU. Teknikhuset skal huse kritiske forsyningskomponenter, herunder både elforsyningsanlæg og køle-maskiner til de kommende tilknyttede datacentre. Formålet med bygningen er primært at sikre en stabil og pålidelig drift af datacentre, der hver især har differentierede krav til forsyningssikkerhed.
Procedure og udbudsmateriale
Oplysninger fra bekendtgørelsen kan dække flere delkontrakter. Listerne nedenfor er separate uddrag; rækkefølgen kobler ikke et kriterium til en beskrivelse eller delkontrakt. Kontrollér krav, vægtning, frister, optioner og eventuelle rettelser i originalmaterialet.
Proceduretype (kildens kode)
- neg-w-call
Tildelingskriterier
- Pris
- Organisation og kompetencer
- Opgaveløsning
Beskrivelser af tildelingskriterier
- Tilbudsgiveren skal udfylde og aflevere tilbudslisten (bilag 02.7 tilbudsliste). Tilbudslisten skal være underskrevet af tilbudsgiveren. Ved vurderingen af underkriteriet ”Pris” vil DTU lægge vægt på at: a) at entreprenørens tilbudte procenttillæg er så lav som muligt DTU tildeler point på baggrund af en lineær interpolationsmodel. Den tilbudte procentsats omregnes automatisk til kroner og ører (tilbudssum) via tilbudslisten. Det er tilbudssummen, der indgår i vurderingen. Der regnes med to decimaler. Tilbuddet med det laveste procenttillæg tildeles 10 point. 0 point vil derefter svare til et tilbud med det laveste procenttillæg tillagt 25 %. Tilbud med procenttillæg mellem disse to yderpunkter tildeles point ved lineær interpolation. For vurderingen af tilbudssummen gælder det, at spredningsprocentsatsen er fastsat på baggrund af den forventede, maksimale spredning af de indkomne tilbud. Hvis den faktiske spredning mellem de indkomne tilbud overstiger 25 % og er under eller lig 30 %, forhøjes procentsatsen for spredningen til 30 % i den lineære interpolationsmodel, og så fremdeles i intervaller på 5 % op til 60%. Tilbud, der ligger udover den maksimale spredning på 60 %, tages ikke i betragtning.
- Organisationsplan og Cv’er. Organisationsplanen må maksimalt fylde 1 A3-side (eller 2 A4-sider). Fylder organisationsplanen mere end 1 A3-side er det alene den første A3-side, der indgår i bedømmelsen. Kun de første fem referencer på CV’et fra tidligere projekter, som tilbudsgiveren vurderer, er særlig relevant for det aktuelle projekt, vil indgå i evalueringen. CV’et må fylde max. 2 A4-sider. Fylder CV’et mere, vil kun de første to A4-sider indgå i evalueringen. Der må maksimalt vedlægges 5 CV’er i alt. Denne del af tilbuddet skal indeholde to dele: Organisationsplan for projekteringsfasen og udførelsesfasen med redegørelse for den organisation og bemanding, der skal gennemføre opgaven. Organisationsplanen bør også vise, i hvilket omfang de tilbudte nøglepersoner konkret er allokeret til projektet i de forskellige faser beregnet ud fra en fuldtidsstilling på 37 timer opgjort i procent. CV’er for de nøglepersoner, som varetager rollerne i organisationsplanen med angivelse af nøglepersonens relevante uddannelse, kvalifikationer og erfaringer. CV’et må anføre op til fem referencer fra tidligere opgaver, som tilbudsgiveren vurderer, er særlig relevant for den aktuelle opgave. CV’et bør beskrive nøglepersonens konkrete rolle på de særligt relevante opgaver og begrunde, hvorfor de tidligere opgaver viser, at nøglepersonen har erfaring, som er særligt relevant for den aktuelle opgave. Ved vurdering af underkriteriet vil DTU lægge vægt på i hvor høj grad: a) Organisationsplanen er enkel og viser en robust organisation med klare og logiske kompetence- og ansvarsforhold, der er forankret i tilbudsgiverens ledelse, der understøtter projektet og DTU’s organisation og modvirker tab af viden mellem faser. b) De tilbudte nøglepersoner har konkret og relevant uddannelse, erfaring og kompetencer i forhold til deres rolle i organisationen, og at disse nyttiggøres i organisationen og projektet. I forhold til kompetencerne skal dette ses bredt i forhold til samarbejds- og faglige kompetencer. Der vil særligt blive lagt vægt på følgende nøglepersoner: • Styrende projektleder, der er primær kontakt til DTU • Ansvarlig for Køl/HVAC • Ansvarlig for Hal • Ansvarlig for Strøm (lavspænding, højspænding og nødstrøm) • Ansvarlig for CTS og sikring Samme person må gerne varetage flere roller. I evalueringen af CV’erne vil DTU lægge særlig vægt på samarbejds- og faglige kompetencer og deres relevans i den tilbudte organisation og på, hvordan de supplerer de øvrigt tilbudte kompetencer. Samarbejdskompetencer kan f.eks. dokumenteres ved udtalelser fra bygherrer fra tidligere projekter. DTU tildeler point på en skala fra 0 til 10 med udgangspunkt i en samlet bedømmelse af tilbudsgiverens opfyldelse af kriterierne a) til b). 0 point tildeles et konditionsmæssigt tilbud med dårlig opfyldelse af kriterierne. 5 point tildeles et tilbud med en tilfredsstillende opfyldelse af kriterierne. 10 point tildeles et tilbud med bedst mulige opfyldelse af kriterierne. Imellem 0, 5 og 10 point tildeles hele point baseret på tilbuddets opfyldelse af kriterierne.
- Forslag til opgaveløsning. Det bemærkes, at det fulde forslag ikke nødvendigvis vil indgå i det videre forløb, men forslagene skal være tilpasset til projektet, så entreprenøren kan udføre løsningerne i projektet. Der må afleveres max. 4 A4-sider (eller max. 2 A3-sider) med illustrationer, tegninger og tekst. Fylder besvarelsen mere, vil kun de første af de angive sidetal indgå i evalueringen. Denne del af tilbuddet skal indeholde tilbudsgiverens forslag til, hvordan tilbudsgiveren konkret foreslår at løse følgende opgave: Delopgave 1: Hvordan vil tilbudsgiveren sikre, at der i samarbejdet med DTU er tilstrækkeligt åbenhed omkring økonomien i projektet (åben bog) og hvordan DTU får tilstrækkelig indsigt i kalkulationerne i samarbejdsfasen, og hvilke data vil tilbudsgiveren anvende? Tilbudsgiveren bedes i besvarelsen yderligere beskrive, om de mener, at targetprisen er realistisk, herunder begrundelsen for vurderingen af targetprisen. Delopgave 2: Hvordan vil tilbudsgiveren allerede under projekteringen bidrage til at sikre de bedste driftstekniske løsninger? Delopgave 3: Hvilke kompetencer ser tilbudsgiveren, at alle parter omkring projektet (hovedentreprenør, totalrådgiver og DTU) skal bidrage med i hele projektets løbetid, for at projektet bliver en succes? Tilbudsgiveren bedes forholde sig til, hvordan DTU bedst muligt inddrages i samarbejdet. Delopgave 4: Hvilke bekymringer, dilemmaer og udfordringer som tilbudsgiveren ser i den samarbejdsform, som projektet er udbud i, samt hvordan de vil indgå i en løsning af eventuelle udfordringer. Ved vurdering af underkriteriet vil DTU lægge vægt på i hvor høj grad: a) I hvor høj grad beskrivelserne viser viden om og forståelse for projektets udfordringer, som er eksemplificeret i delopgaverne, og at beskrivelserne er understøttet af konkrete og anvendelige tiltag og værktøjer. DTU vil i sin vurdering særligt lægge vægt på, i hvor høj grad tilbudsgiveren konkret redegør for: b) At den beskrevne proces for økonomihåndtering viser realistiske og konkrete værktøjer, der vil være med til at sikre, at DTU får indblik i økonomien, og at processen er egnet til at understøtte DTU’s valg og beslutninger under samarbejdsfasen. c) At begrundelsen for vurderingen af targetprisen er realistisk og forholder sig konkret til projektet, d) At den beskrevne proces viser realistiske og konkrete værktøjer, der vil være med til at sikre de driftstekniske løsninger e) At tilbudsgiveren konkret og klart viser en forståelse for, hvilke kompetencer, der er brug for i samarbejdet mellem entreprenøren, totalrådgiveren og DTU – både for samarbejdsfasen og udførelsesfasen f) At besvarelsen konkret viser en forståelse for samarbejdsmodellen og behovet for inddragelse af DTU g) At de beskrevne bekymringer, udfordringer og dilemmaer for samarbejdsformen demonstrerer en evne til refleksion over komplekse samarbejdsproblemstillinger og egen mulighed for at påvirke samarbejdet. DTU tildeler point på en skala fra 0 til 10 med udgangspunkt i en samlet bedømmelse af tilbudsgiverens opfyldelse af kriterierne a) til g). 0 point tildeles et konditionsmæssigt tilbud med dårlig opfyldelse af kriterierne. 5 point tildeles et tilbud med en tilfredsstillende opfyldelse af kriterierne. 10 point tildeles et tilbud med bedst mulige opfyldelse af kriterierne. Imellem 0, 5 og 10 point tildeles hele point baseret på tilbuddets opfyldelse af kriterierne.
Oplyste spørgefrister
- 2026-03-31+02:00
Udbudsmateriale
Aflevering af tilbud
Andre bekendtgørelser i samme CPV-kategori
Nyeste bekendtgørelser med samme firecifrede CPV-kategori. Listen kan omfatte både åbne udbud og historik.
- Copenhagen - New Metroline, M5 Civil Works South
Metroselskabet I/S
- DIS.Erstatningsnatur - Erstatningsnatur, dynamisk indkøbssystem
Vejdirektoratet
- Supplementary information regarding use of Achilles Utilities Nordics & Central Europe qualification system by Ørsted and Ørsted Group including the entities mentioned in section 1 and 2.1.4 General information
Ørsted Services A/S
- THE NETHERLANDS - AIRFIELDS – VOLKEL VSA PERIMETER SECURITY MEASURES
Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelser
- Udbud af hovedentrepriseaftale i Inddragende Byggeri vedrørende opførelsen af LLYN.B335_Serverfacilitet
Danmarks Tekniske Universitet
- Faciliteter til Hærens Tunge Brigade (FHTB) på 582 Aalborg Kaserne - Bygningsnummer 157 og 158 samt etablering af parkering.
Etablissement- og Terrænkommandoen