Tildeling
Vinderlisten dækker bekendtgørelsen. Denne visning har ikke en sikker kobling mellem hver vinder, delkontrakt, værdi og udløbsdato. Se originalen for fordelingen.
Bekendtgørelsens samlede værdi: 3.236.000.000 DKKKontrakt indgået: 21.4.2026
Vennelyst Ingeniør- og Entreprenørforretning A/S, Færch & Co. A/S, HP Byg A/S, MT Højgaard Danmark A/S, Viebke & West A/S, Juul & Nielsen Vest A/S, Tømrerfirmaet Jørgen Sørensen A/S, Bjarne Thomsen Tømrer- og Snedkerfirma ApS, Max Mathiesen & Søn A/S, Guldfeldt A/S, Skou Gruppen A/S, Juul & Nielsen Construction Group A/S, CH BYG A/S CVR 41416556CVR 89305616CVR 13674671CVR 12562233CVR 11958788CVR 28291922CVR 24209105CVR 27047572CVR 25386523CVR 17559737CVR 26654653CVR 27582060CVR 27230970Oplyst værdi: 3.236.000.000 DKK
Beløb er offentliggjorte værdier i bekendtgørelser og kan omfatte flere delkontrakter, rammeaftalelofter og estimater. De viser ikke faktisk omsætning eller forbrug. Valutaer summeres hver for sig uden omregning. Manglende beløb er ikke nul. Se datagrundlag og metode.
Beskrivelse
ETK varetager, på Forsvarsministeriets koncerns vegne, driften af etablissementerne i hele Danmark. ETK’s hovedkontor er geografisk placeret i Hjørring, hvorfra den overordnede ledelse, planlægning og kontraktstyring finder sted. ETK er nærmere beskrevet i Bilag 4.1. Det øgede fokus på Forsvarets opgaver betyder, at der skal ses ind i, at der over de kommende år vil blive stillet større krav til aktiviteten hos ETK. Til understøttelse af denne udvikling udbyder ETK nærværende Rammeaftale. Entreprenørerne på Rammeaftalen (herefter under ét benævnt ”Entreprenørerne”) vil blive tætte og afgørende samarbejdspartere for ETK. ETK ønsker at indgå flere rammeaftaler om håndværkerydelser (herefter under ét benævnt ”Rammeaftalen”) til vedligeholdelse af ETK’s bygninger og anlæg. Håndværkerydelserne leveres i entreprise og omfatter primært vedligeholds- og reparationsopgaver samt undtagelsesvist mindre nybyg inden for byggefag. Rammeaftalen omfatter således ydelser, der naturligt henhører under de traditionelle byggefag. Omfanget af Arbejderne inkluderer blandt andet: - Tømrer- og snedkerarbejde - Murerarbejde - Beton- og pudsreparationer - Tag- og facadearbejde - Malerarbejde - Gulvbelægning og øvrige overfladebehandlinger - Jord- og kloakarbejder - Belægningsarbejder - Nedrivnings- og miljøsaneringsarbejder - Mindre asfaltarbejder til reparationer og vedligeholdelsesarbejder. Listen er ikke udtømmende, og der kan i aftaleperioden opstå behov for udførelse af yderligere ydelser, som naturligt henhører under de ovenstående byggefag. Den omfatter som udgangspunkt ikke tekniske fag såsom el, VVS, ventilation og lignende. Dog bemærkes det, at der i et vist omfang kan indgå følgearbejder, som ikke i sig selv er byggefaglige, men som omfattes af de ovenfornævnte tekniske fag. Dette er tilfældet, når disse ydelser vurderes nødvendige for at kunne gennemføre det samlede byggefaglige projekt. I sådanne tilfælde vil Entreprenøren have det fulde ansvar for styring, koordinering og kvalitetssikring af samtlige ydelser, uanset om de udføres af Entreprenøren selv eller af dennes underleverandører. I forbindelse med tilbudsafgivelsen skal således påregnes, at Entreprenøren hæfter fuldt ud over for ETK for disse tekniske fag. Rammeaftalen er opdelt i delaftaler (herefter under ét benævnt ”Delaftaler”) fordelt på 8 geografiske områder med 4 Entreprenører pr. område. Delaftale 1 Nordjylland Delaftale 2 Østjylland Delaftale 3 Nordvestjylland Delaftale 4 Sydvestjylland Delaftale 5 Syddanmark Delaftale 6 Vestsjælland Delaftale 7 Nordøstsjælland Delaftale 8 Bornholm [Det bemærkes at delaftale 8 Bornholm er annulleret og forventes genudbud, jf. bekendtgørelse nr. 200890-2026.] De 4 Entreprenører bliver rangeret som henholdsvis nr. 1, 2, 3 og 4 ud fra hvilken Entreprenør, som har afgivet det økonomisk mest fordelagtige tilbud på Delaftalen. Nr. 1 på den relevante Delaftale vil få direkte tildelt alle Opgaver under DKK 100.000, Stop skaden opgaver samt Kampkraftopbyggende opgaver. Hvis nr. 1 ikke kan varetage, vil nr. 2 og så fremdeles blive tildelt disse opgaver. De resterende Entreprenører vil deltage i Miniudbud på Projekter på DKK 100.000 eller derover. Det bemærkes, at det vil være muligt for samme Entreprenør at vinde en plads på flere Delaftaler, hvorfor de samme Entreprenører godt kan være repræsenteret på flere geografiske områder. Rammeaftalen er geografisk opdelt, jf. udbudslovens § 49. Det er ikke vurderet hensigtsmæssigt at foretage en yderligere faglig opdeling af de byggefaglige fag, da der ofte er behov for et sammenspil mellem disse forskellige fag, ligesom det er vurderet, at en yderligere opdeling vil medføre en unødvendig tung administrativ opgave for både ETK og Entreprenørerne.