Gå til hovedindhold
UdbudsScanner
Alle udbud
KFST2799-1

Danmark-Taastrup: Bygge- og anlægsarbejder

Oplyst værdi / estimat
66.467.000 DKK
Frist
20.12.2018
Publiceret
3.11.2018
Leveringssted (NUTS)
Ikke oplyst
Ordregivers adresseområde (NUTS)
DK01

Dataposten opdateret . Datakilder, dækning og beregningsmetode.

Beskrivelse
Ved nærværende udbud skal der anlægges en kombineret vej- og stibro over den elektrificerede bane. Projektet har overordnet til formål, at skabe forbindelse mellem Hedehusene bymidte og det nye boligområde NærHeden, der er under opførelse.Broen er en skråstagsbro med en overbygning som stålkassedrager med udkragede vinger. Foruden broens praktiske funktion skal den i høj grad også ses som et arkitektonisk varemærke for området.Skråstagsbroen får en spændvidde på ca. 42 meter og spænder således over alle 4 hovedspor inkl. 2 sidespor på Danmarks mest trafikerede jernbanestrækning – Vestbanen, hvorfor projektet skal gennemføres med et minimum af sporspærringer.Broens underbygning er i beton ligesom udbudet også omfatter en stitunnel i beton under den nye vejdæmning. I nord udføres direkte fundering, hvor det bliver nødvendigt at etablere en midlertidig spuns langs banen. Mod syd funderes broen på flere store og dybe stålrør, der udstøbes med armeret beton.Mod nord tilsluttes vejen Hovedgaden, og der projekteres og anlægges et nyt signalkryds. Hovedgaden bliver ombygget på en delstrækning for at få plads til svingbaner o. lign. ifm. den nye vej. Mod syd kobles vejen sammen med Skolebakken, der er den nye fordelingsvej igennem NærHeden. I dette kryds forberedes der til et kommende signalanlæg.

Andre bekendtgørelser i samme CPV-kategori

Nyeste bekendtgørelser med samme firecifrede CPV-kategori. Listen kan omfatte både åbne udbud og historik.