UdbudsScanner
Alle udbud
TED463438-2026

Løsning til telemedicinsk sårvurdering

Ordregiver
Region Nordjylland
Værdi
56.000.000 DKK
Frist
Publiceret
6.7.2026
CPV
72000000, 72200000
NUTS
DNK
Tildeling
Samlet værdi: 56.000.000 DKKKontrakt indgået: 2.7.2026
CVR 3264553456.000.000 DKK3 bud modtaget
Beskrivelse
Region Nordjylland udbyder som fællesoffentlig systemansvarlig (FOSA) for landets 5 regioner og 98 kommuner en ny kontrakt om anskaffelse/udvikling, implementering, applikationsvedligeholdelse, support og applikationsdrift af en ny fællesoffentlig it-løsning, der skal anvendes til telemedicinsk sårvurdering. Ordregiver anskaffer løsningen på vegne af alle kommuner og regioner i Danmark. Løsningen er landsdækkende. Rollen som FOSA forventes senere at overgå til den kommende selvejende institution Digital Sundhed Danmark. Løsningen skal understøtte vurdering og dermed behandling af sår, særligt i den kommunale sårpleje, via et antal it-understøttede arbejdsgange. Den nye løsning til telemedicinsk sårvurdering skal integrere til/anvende den telemedicinske infrastruktur ’Fælles Udbredelse af Telemedicinsk infrastruktur’ (FUT). Løsningen skal således driftsafvikles i FUTs driftsmiljøer (FUT-Infrastrukturen). Ordregiver ønsker at tilbyde sundhedspersonalet en løsning, der både kan anvendes på mobile devices, bl.a. til at tage billeder og vurdere disse, samt via en webbrowser, hvor egentlig administration, kommunikation og overblik over borgerens forløb opretholdes. Ordregiver ønsker desuden at tilbyde en løsning, der understøtter sundhedspersonalet i sårvurdering og sårbehandling, og forventer derfor at løsningen skal indeholde beslutningsstøtte. Ordregiver vil planlægge og gennemføre et forløb, der skal sikre at løsningen opnår de nødvendige regulatoriske godkendelser, efter MDR-forordningen. Leverandøren skal som en del af leverancen følge en defineret udviklingsproces, og levere bestemt dokumentation og afprøvning, der skal indgå i ansøgningen om godkendelse. Til borgerne forventer Ordregiver at få udviklet en tilsvarende løsning, der kan anvendes på borgerens eget mobile device, også til at tage billeder og sende beskeder til sundhedspersonalet med. Borgeren skal ligeledes have mulighed for at se eget forløb, enten fra mobil device eller via webløsning. Sammen med løsningen ønsker Ordregiver at få leveret et migreringsværktøj, der kan indlæse data fra en eksisterende løsning i forbindelse med implementeringen af den nye løsning. Ordregiver ønsker ligeledes bistand under implementeringen, hvor leverandøren bl.a. skal levere et forhøjet niveau for sine ydelser (”Hypercare”). Leverandøren skal fra og med godkendt overtagelsesprøve, hvilket vil sige fra levering af hovedleverancen, levere løbende applikationsvedligeholdelse, support og applikationsdrift af løsningen.