TED478327-2026
Totalrådgiverudbud vedr. restaurering af Faaborg Museum
Frist om 32 dage
Overvejer du at byde? Start gratis - Ordregiver
- Faaborg Museum
- Oplyst værdi / estimat
- —
- Frist
- 12.10.2026
- Publiceret
- 10.7.2026
- CPV
- 71000000
- Leveringssted (NUTS)
- DK031, DNK
Dataposten opdateret . Datakilder, dækning og beregningsmetode.
Beskrivelse
Den 5.juni 2026 udsendte Faaborg Museum en forhåndsmeddelelse for at meddele markedet om, at dette udbud kunne forventes offentliggjort den 10. juli 2026. Faaborg Museum ønsker at finde en samarbejdspartner, der kan hjælpe med at udvikle og realisere museets visioner og ønsker om at sikre Carl Petersens museumsbygning (også benævnt Carl Petersen-fløjen), som både er rammen om museets virke, men også museets største kunstværk i egen ret. Faaborg Museum ønsker derfor at finde en totalrådgiver, der kan indgå i et konstruktivt og værdiskabende samarbejde med Faaborg Museum om denne opgave. Rådgivningsopgaven omfatter teknisk rådgivning og bistand i forbindelse med restaurering af Carl Petersen-fløjen ved udarbejdelse af dispositionsforslag, byggeprogram. projektforslag, myndighedsprojekter, udbuds- og udførelsesprojekt, fagtilsyn, byggeledelse (option), AMK (B) (option), projektopfølgning, aflevering og overdragelse til drift samt 1. års eftersyn. Opgaven indeholder tillige projekteringsarbejder ifm. istandsættelse af Caféfløjen, der kan rummes indenfor budgettet. Honorarmodellen er sammensat med en budgetramme til og med godkendt dispositionsforslag og fast pris derefter. Den samlede forventede udgift til udførelsen af entreprisen udgør 40 mio. kroner ekskl. moms (K2, 2026), inklusive byggeplads, vinterforanstaltninger og afsat beløb til uforudsete udgifter. Beløbet omfatter restaurering af Carl Petersen-fløjen samt alene de arbejder i Caféfløjen, der kan rummes indenfor budgettet. Projektets finansiering er sammensat af donationer fra flere parter. Konkret er projektet finansieret af Faaborg-Midtfyn Kommune, A.P. Møller-fonden, Augustinus-fonden og Louis Hansen-fonden samt en statslig særbevilling. Bygherre har valgt kontraktformen Totalrådgivning og således ikke opdelt ydelserne i flere delkontrakter, fordi projektet omfatter høj kompleksitet med specialiserede løsninger og hvor rådgivers viden skal kunne udnyttes gennem alle projektets faser. Der er et væsentligt behov for en tæt integration mellem arkitektoniske, ingeniørmæssige og tekniske løsninger, herunder særligt ift. arkitektur, fredning, brandstrategi, indeklima og konstruktioner samt museumsdrift. Udbuddet gennemføres som et udbud med forhandling efter reglerne i udbudslovens §§ 61-66. Udbudsformen udbud med forhandling er valgt med henvisning til, at projektet omfatter en kompleks opgave, hvor det ikke er muligt på forhånd at fastlægge alle tekniske og juridiske krav tilstrækkeligt præcist. Forhandlingsformen giver mulighed for at afklare og optimere tilbuddene i dialog med tilbudsgiverne, hvilket er afgørende for at sikre bedst mulig kvalitet og økonomi i projektet. Udbudsformen vurderes derfor som den mest hensigtsmæssige til at sikre konkurrencen, imødekomme projektets kompleksitet og opnå det for bygherren økonomisk mest fordelagtige resultat. Udbudsprocessen består af 3 faser: A. Prækvalifikation B. Indledende tilbud og forhandling C. Endelige tilbud og tildeling Udbuddet er tilgængeligt på Byggeweb og har udbudsnummer TN542342A
Procedure og udbudsmateriale
Oplysninger fra bekendtgørelsen kan dække flere delkontrakter. Listerne nedenfor er separate uddrag; rækkefølgen kobler ikke et kriterium til en beskrivelse eller delkontrakt. Kontrollér krav, vægtning, frister, optioner og eventuelle rettelser i originalmaterialet.
Proceduretype (kildens kode)
- oth-single
Tildelingskriterier
- Pris
- Organisation og CV’er
- Procesbeskrivelse
Beskrivelser af tildelingskriterier
- Tilbuddene tildeles primært point efter en lineær funktion, hvor tilbuddet med den laveste evalueringstekniske pris ”Samlet tilbudssum DKK ekskl. moms i alt” får tildelt 10 point (maksimumpoint) og tilbud med en pris som er lig med eller større end den laveste evalueringstekniske pris plus 50 % tildeles 1 point (minimumpoint). De øvrige tilbud tildeles point ved interpolering mellem disse to yderpunkter. Hvis halvdelen eller flere af de modtagne konditionsmæssige tilbud ligger uden for den økonomiske ramme (laveste evalueringstekniske pris plus 50 %), udvides den økonomiske ramme til den laveste pris + 75 %. Herefter foretages der en fornyet tildeling af point i henhold til den nye økonomiske ramme. Hvis halvdelen eller flere af de modtagne konditionsmæssige tilbud fortsat ligger uden for den økonomiske ramme efter udvidelsen, jf. ovenfor, udvides den økonomiske ramme yderligere til den laveste pris + 100 %. Herefter foretages der en fornyet tildeling af point i henhold til den nye økonomiske ramme. Der foretages ikke yderligere udvidelser. Dette gælder også, selvom halvdelen eller flere af de modtagne konditionsmæssige tilbud ligger uden for den økonomiske ramme efter den anden udvidelse. Disse tildeles 1 point (minimumpoint).
- Ved vurdering af underkriteriet, vil der blive lagt vægt i hvor høj grad: Organisation: • at organisationen fremstår klar, overskuelig og med tydelige ansvarsforhold • at beskrivelsen tydeligt viser, hvordan tilbudsgiver imødekommer bygherre i samarbejdet • at ressourcetildelingen er realistisk, tilstrækkelig og tilpasset projektets kompleksitet og forventede arbejdsbelastning • at nøglepersonerne samlet besidder de nødvendige kompetencer og erfaringer til at løse opgaven, og at deres roller er velbegrundede • at organisationsdiagrammet er overskueligt og tydeligt viser ansvarsfordeling, kompetencer, samarbejdsrelationer og ressourceindsats gennem hele projektet. CV’er: • at projekteringslederen har relevant erfaring og kompetence i forhold til projektets karakter og krav. Der lægges især vægt på projekteringslederes erfaring med projekteringsledelse af restaureringsprojekter med løsninger hvor fredning og tekniske løsninger går hånd i hånd • at nøglemedarbejderne har erfaring og kompetence indenfor de relevante faglige discipliner og projektfaser • at nøglemedarbejderne har erfaring fra sammenlignelige projekter, f.eks. projekter med høj kompleksitet, fredet byggeri og drift under udførelse • at den dokumenterede erfaring er relevant for netop denne opgave, og at medarbejdernes rolle på referenceprojekterne har haft et væsentligt indhold. Der gives én samlet vurdering og karakter for underkriteriet med inddragelse af ovenstående elementer for både organisation og CV’er.
- Ved evalueringen af underkriteriet vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad tilbudsgiver: • demonstrerer en indgående forståelse for Faaborg Museums visioner, bevaringsværdier og projektets særlige rammevilkår, • viser indsigt i projektets kompleksitet, herunder samspillet mellem fredningsmæssige hensyn, tekniske løsninger og den fortsatte museumsdrift, • redegør for projektets væsentligste udfordringer og illustration af, hvordan disse håndteres, viser indsigt i og forståelse for projektets særlige kompleksitet. herunder den faglige tilgang til fremtidssikring af museet som et gesamtkunstwerk • sandsynliggør en hensigtsmæssig proces vedrørende projektstyring af tid, økonomi og risici, samt kvalitetssikring og faseovergange . • sikrer en aktiv og kompetent tilstedeværelse under udførelsen med fokus på kvalitet, fremdrift og driftshensyn. Der gives én samlet vurdering og karakter for underkriteriet med inddragelse af ovenstående elementer.
Beskrivelser af krav til deltagelse
- Ansøger skal have en omsætning på mindst kr.15 mio. som gennemsnit for de seneste 3 afsluttede regnskabsår.
- Ansøger skal have en soliditetsgrad ((egenkapital / aktiver i alt) x 100 %) på mindst gennemsnitlig 20 % for de seneste 3 afsluttede regnskabsår.
- Der stilles ingen mindstekrav til teknisk og faglig egnethed. Hvis flere end 4 egnede ansøgere opfylder mindstekravet, vil Bygherre udvælge 4 ansøgere, der opfordres til at afgive tilbud på baggrund af nedenstående oplysninger og kriterier for udvælgelse. Det er en forudsætning for prækvalifikation, at ansøgeren overholder de for udbuddet fastsatte krav til økonomisk og finansiel formåen, og ikke er omfattet af en af de for udbuddet gældende udelukkelsesgrunde. Udvælgelsen af ansøgere vil ske på baggrund af en samlet vurdering af de vedlagte referencer. I den forbindelse vil Bygherre lægge vægt på i hvor høj grad ansøgerens referencer er sammenlignelige med den udbudte opgave, herunder i hvor høj grad de viser erfaring med: a. Totalrådgivning i form af arkitektfaglig og ingeniørfaglig rådgivning, projektering, projekteringsledelse og byggeledelse (option i tilbudslisten) b. Rådgivning i forbindelse med restaurering c. Rådgivning i forbindelse med museer eller lign. kulturinstitutioner d. Erfaring med projekter med funktioner, størrelse og kompleksitet svarende til dette projekt Hvis referencen vedrører en igangværende opgave, vil en del af bedømmelsen af referencen være, hvor langt i udførelsen opgaven er. For referencernes relevans i forhold kategorierne a-d vil erfaring som totalrådgiver, arkitektrådgiver eller ingeniørrådgiver i projekter, der vedrører fredede bygninger, vægte mere end erfaring som rådgiver i andre projekter. For referencernes relevans i forhold til pkt. d vil projekter, der viser erfaring med ingeniørrådgivning vedr. ventilationsarbejder under komplicerede geometriske forhold vægte mere end erfaring som ingeniørrådgiver i andre projekter. Ansøgerne kan oplyse maksimalt 6 referencer og det er ansøgerens ansvar, at referencerne dækker de ovenfor opstillede kategorier, (a.-d.). Én reference kan med fordel dække flere kategorier. Hvis der afleveres mere end 6 referencer lægges alene vægt på de 6 første. Referencerne må maksimalt være 5 år gamle på tidspunktet for ansøgningsfristen regnet fra gennemført aflevering af projektet. Med ”aflevering” forstås, at der for etablerede projekter er afholdt afleveringsforretning eller for igangværende projekter, at der er opnået myndighedsgodkendelser. Fristen er forlænget fra 3 til 5 år fordi, der ikke gennemføres mange sammenlignelige projekter og fordi projekterne typisk er længerevarende. Referencerne bør som minimum omfatte følgende oplysninger: • Beskrivelse af, på hvilken måde referencen udgør relevant erfaring for den udbudte opgave • Angivelse af kunde, som Bygherre kan kontakte for evt. yderligere oplysninger ifm. evalueringen (kontaktoplysninger) • Referencens adresse • Udførelsestidspunkt, herunder om opgaven er igangværende og i så fald, hvor langt opgaven er • Ansøgers honorar/projektets økonomiske størrelse • Ansøgerens rolle i projektet. Referencerne bør begrænses til 2 A4-sider i skriftstørrelse 12. Overskrider referencerne det angivne maks. sideantal, vurderes alene de første 2 sider. Referencerne kan indføjes i ESPD, eller vedlægges ansøgningen i et selvstændigt dokument som bilag til ESPD.
Udbudsmateriale
Aflevering af tilbud
Andre bekendtgørelser i samme CPV-kategori
Nyeste bekendtgørelser med samme firecifrede CPV-kategori. Listen kan omfatte både åbne udbud og historik.
- Totalrådgivning vedr. renovering af vinduer, facade og kælderrum samt fortætning af nye tagboliger
Boligforeningen AAB
- Leje af højhastighedstog til test 275 km/h
Banedanmark
- Digital ortho photos of forest areas
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
- Ressourcepersonsudbud Projektleder Anlægsprogrammer - 37 timer per uge
Banedanmark
- Gentofte Sportspark - udbud af teknisk rådgivning og bistand (Totalrådgivning) - renovering og modernisering - Ishal 1
Gentofte Kommune
- Ressourceperson Stadieplanlægger - 10 timer per uge
Banedanmark