TED567538-2026
Allonge til kontrakt mellem Finansministeriet og advokatfirmaet Poul Schmith om levering af juridiske ydelser som følge af omstrukturering af leverandøren
- Ordregiver
- Finansministeriet
- Værdi
- —
- Frist
- —
- Publiceret
- 17.8.2026
- CPV
- 79110000, 79100000
- NUTS
- DNK
Tildeling
CVR 64952811
Beskrivelse
Uden et forudgående udbud indgik Finansministeriet (ved Økonomistyrelsen på vegne af staten) og Advokatfirmaet Poul Schmith den 18. december 2014 en kontrakt om levering af juridiske ydelser til staten (”Kontrakten”). Kontrakten indebærer en videreførelse af det samarbejde om levering af juridiske ydelser, som har eksisteret mellem Poul Schmith og staten siden 1936. Advokatfirmaet Poul Schmith er i dag organiseret som et interessentskab (”Poul Schmith I/S”). Parterne ønsker, at Kontrakten – som led i omstruktureringen beskrevet nedenfor – overdrages fra Poul Schmith I/S til Poul Schmith Advokatpartnerselskab (”Poul Schmith P/S”). Nærværende bekendtgørelse med henblik på frivillig forudgående gennemsigtighed vedrører denne påtænkte ændring af Kontrakten, som gennemføres ved en allonge (”Allongen”). Baggrunden for Allongen er, at ejerkredsen i Poul Schmith ønsker at foretage en intern virksomhedsmæssig omstrukturering, hvorved advokatvirksomheden, herunder Kontrakten, overdrages fra Poul Schmith I/S i form af et apportindskud til Poul Schmith P/S. Baggrunden for omstruktureringen er et ønske om en mere tidssvarende selskabsstruktur. På overdragelsestidspunktet ejer interessenterne i Poul Schmith I/S 100% af ejerandelene i Poul Schmith P/S. Poul Schmith P/S stiftes i forbindelse med overdragelsen i henhold til selskabslovens regler herom. Omstruktureringen indebærer, at Kontrakten overdrages fra Poul Schmith I/S til Poul Schmith P/S. Herved erstattes leverandøren, der er organiseret som et interessentskab, hvor interessenterne hæfter personligt, solidarisk og ubegrænset for selskabets forpligtelser, af partnerselskabet, hvor hæftelsen som udgangspunkt er begrænset. Det vil imidlertid være et vilkår i Allongen, at de til enhver tid værende ultimative ejere af Poul Schmith P/S påtager sig personlig hæftelse for advokatpartnerselskabets forpligtelser i relation til Kontrakten svarende til den hæftelse, der ville have foreligget ved fortsat opfyldelse i regi af interessentskabet. Der sker ved Allongen ikke andre ændringer af Kontrakten, herunder ændringer af Kontraktens vilkår.