Gå til hovedindhold
UdbudsScanner
Alle udbud
TED627019-2026

Ny Daginstitution i Strib (NDiS)

Oplyst værdi / estimat
40.500.000 DKK
Frist
Publiceret
11.9.2026
Leveringssted (NUTS)
DK031, DNK
Ordregivers adresseområde (NUTS)
DK031

Dataposten opdateret . Datakilder, dækning og beregningsmetode.

Beskrivelse
Udbuddet vedrører totalrådgivning (arkitekt- og ingeniørydelser) i forbindelse med opførelse af ny integreret daginstitution i Strib i Middelfart Kommune, placeret i den sydlige del af Strib by. Totalrådgivers ydelser tager afsæt i udarbejdet Vision og Mission og omhandler programmering, projektering, udbud og opførelse af integreret daginstitution for 36 vuggestuebørn og 70 børnehavebørn med et forventet bruttoetageareal (excl. sekundære bygninger) på ca. 1.136 m2. Dertil kommer tilhørende udeanlæg incl. sekundære bygninger, legeplads samt P-plads med tilkørselsforhold. Projektet er et barmarksprojekt og byggemodning af grunden er tillige indeholdt i rådgivers ydelser. Med udgangspunkt i bilag 7 Vision og Mission og bilag 11 Bygherreleverancer, skal Totalrådgiveren sammen med bygherren videreudvikle og konkretisere idéoplæg for den kommende daginstitution. Totalrådgiveren skal ved brugen af workshops inddrage udvalgte personer fra forvaltningen, ansatte, brugere mv. i udarbejdelsen af Idéoplægget, så det efter godkendelse kan danne grundlag for udarbejdelse af et Byggeprogram der holder sig indenfor den afsatte anlægsøkonomi. Teknisk rådgivning og bistand defineres i dette udbud som arkitekt- og ingeniørydelser, herunder også bæredygtighedsleder, certificeret brandteknisk rådgivning og certificeret statiker. Der henvises til det samlede udbudsmateriale, herunder totalrådgiveraftalen med bilag for yderligere beskrivelse af opgavernes omfang. Totalrådgiveraftalen er baseret på ABR 18 og Ydelsesbeskrivelsen for Byggeri og Landskab (YBL 18).

Procedure og udbudsmateriale

Oplysninger fra bekendtgørelsen kan dække flere delkontrakter. Listerne nedenfor er separate uddrag; rækkefølgen kobler ikke et kriterium til en beskrivelse eller delkontrakt. Kontrollér krav, vægtning, frister, optioner og eventuelle rettelser i originalmaterialet.

Proceduretype (kildens kode)

  • restricted

Tildelingskriterier

  • Pris
  • Organisation og CV'er
  • Opgaveløsning

Beskrivelser af tildelingskriterier

  • Ved vurderingen af underkriteriet ”Pris” vil Middelfart Kommune lægge vægt på: a) at den evalueringstekniske sum er så lav som mulig. Den evalueringstekniske sum beregnes på baggrund af Totalrådgiverens tilbudte honorar og timepriser. Middelfart Kommune tildeler point på baggrund af en lineær gennemsnitsmodel plus/minus 20 procent for delkriteriet. Totalrådgivers tilbudte honorar og timepriser omregnes automatisk til en evalueringsteknisk pris i tilbudslisten på baggrund af ovenstående vægtning. Der regnes med to decimaler. Der anvendes pointskala fra 0 til 10 point. 5 point tildeles gennemsnitsprisen. 10 point gives til en evalueringsteknisk pris, der er 20 % lavere end gennemsnitsprisen (eller mere end 20 %) lavere end gennemsnitsprisen, mens en tilbudspris, der er 20 % (eller mere end 20 %) højere end gennemsnitsprisen vil blive tildelt 0 point. Imellem disse punkter tildeles point ved en lineær interpolation. Som en sekundær og tertiær model vil Middelfart Kommune udvide det fastsatte spænd fra 20 % til henholdsvis 25 % eller 30 %, såfremt spredningen i de indkomne tilbud ikke kan indeholdes indenfor det oprindeligt fastsatte spænd på 25 %. Spændet udvides således med 5 % ad gangen op til maksimalt 30 %. Indkommer der tilbud, der ligger udenfor spændet, 30 % højere/lavere end gennemsnitsprisen, vil spændet ikke blive udvidet udover 30 %. Matematisk kan omregningen af tilbudspriser i denne model ske ved brug af følgende formel: Point = minimum point + (maksimum point – minimum point) * (1- (pris – LP)/(HP-LP)) hvor LP er den lave pris, som udløser maksimumpoint (gen-nemsnitspris minus 20 pct.) hvor HP er den høje pris, der udløser minimum point (gennemsnitspris plus 20 pct.)
  • Ved vurderingen af underkriteriet vil Middelfart Kommune lægge samlet vægt på i hvor høj grad: a) organisationsplanen er enkel og viser en robust organisation med klare og logiske kompetence- og ansvarsforhold, der understøtter projektet og Middelfart Kommunes organisation og modvirker tab af viden mellem faser og personer. b) de tilbudte nøglepersoner har konkret og relevant uddannelse, erfaring og kompetencer i forhold til deres rolle i organisationen, og at disse bl.a. igennem den forudsatte allokering til projektet nyttiggøres i organisationen og projektet. Allokeringen for hver nøgleperson oplyses på faseniveau. Det vil blive tillagt positiv vægt, hvis nøglepersonerne 1 og 4 har mere end 10 års relevant erhvervserfaring, og nøglepersoner 2, 3 og 5 har mere end 5 års relevant erhvervserfaring. Ovenstående vil blive vurderet i sammenhæng med nøglepersonens allokering til projektet. Der vil i vurderingen blive lagt særlig vægt på følgende nøglepersoner: 1. Projekt-/projekteringsteringsleder 2. Sagsingeniør konstruktion 3. Sagsingeniør HVAC-installationer 4. Byggeleder 5. Arbejdsmiljøkoordinator (P) og (B) Middelfart Kommune tildeler point fra en skala fra 0 til 10 med udgangspunkt i en samlet bedømmelse af tilbudsgivers opfyldelse af kriterierne a) og b). 0 point tildeles et konditionsmæssigt tilbud med dårlig opfyldelse af kriteriet. 5 point tildeles et tilbud med en tilfredsstillende opfyldelse af kriteriet. 10 point tildeles et tilbud med bedst mulig opfyldelse af kriteriet. Imellem 0, 5 og 10 point tildeles hele point baseret på tilbuddets opfyldelse af kriteriet.
  • Ved vurdering af underkriteriet vil Middelfart Kommune lægge vægt på, i hvor høj grad rådgiver konkret tilbyder en løsning, der: a) Sandsynliggør en effektiv projektopstart og understøtter fremdrift i projekteringen, herunder overholdelse af tidsplan og økonomi. Det vurderes positivt, hvis der demonstreres forståelse for projektet samt bindinger mellem fagentrepriserne. b) Viser en systematisk tilgang til tværfaglig granskning, kvalitetssikring, kollisions- og grænsefladesikring gennem alle faser, herunder tidlig inddragelse af byggeleder. c) Viser en konkret og koordineret tilgang til byggeledelse, som er egnet til at sikre fremdrift og entreprenørkoordinering med fokus på kvalitet, tid og økonomi. d) Benytter relevante klimavenlige tiltag Middelfart Kommune tildeler point på en skala fra 0 til 10 med udgangspunkt i en samlet bedømmelse af tilbudsgivers opfyldelse af kriteriet. Der tildeles således ikke point for punkt a) – d). 0 point tildeles et konditionsmæssigt tilbud med dårlig opfyldelse af kriteriet. 5 point tildeles et tilbud med en tilfredsstillende opfyldelse af kriteriet. 10 point tildeles et tilbud med bedst mulig opfyldelse af kriteriet. Imellem 0, 5 og 10 point tildeles hele point baseret på tilbuddets opfyldelse af kriteriet.

Beskrivelser af krav til deltagelse

  • Der er fastsat følgende mindstekrav til ansøgers tekniske og faglige formåen, jf. udbudsbetingelsernes pkt. 5: For at sikre, at ansøgeren besidder den nødvendige faglige kompetence, er det et krav, at ansøger vedlægge mindst to referencer for henholdsvis pkt. a og b, og mindst én for pkt. c, der dokumenterer a) Erfaring som totalrådgiver i forbindelse med opførelse af integreret daginstitution i minimum samme størrelse b) Erfaring med både byggeledelse og fagtilsyn af et sammenligneligt projekt i forhold til antal entrepriser, udført i fagentreprise. c) Konkrete bæredygtighedstiltag i et projekt. Det samme referenceprojekt kan godt dokumentere erfaring med flere af kategorierne a) - c) angivet ovenfor. Hvis ansøgeren ikke opfylder et eller flere af de stillede krav, henledes opmærksomheden på muligheden for efter udbudslovens § 144 at støtte ansøgningen på den tekniske og faglige formåen hos andre enheder. Herudover kan der vedlægges yderligere referencer til brug for den udvælgelse, der evt. vil finde sted i henhold til udbudsbetingelsernes pkt. 6. Der må maksimalt vedlægges 5 referencer i alt. Referencerne må på ansøgningstidspunktet ikke være ældre end 6 år regnet fra afleveringstidspunktet. De referencer, som vedlægges til opfyldelse af minimumskravene a – c, skal være afsluttet og må således ikke være igangværende. Det vil sige, at byggeriet eller den pågældende etape skal være afleveret i overensstemmelse med reglerne i ABR/AB og/eller ABT-standarderne eller tilsvarende bestemmelser, eller rådgivningsydelsen på anden vis ophørt. Yderligere referencer, som vedlægges herudover, må gerne være igangværende. Følgende fremgår af udbudsbetingelsernes pkt. 6 vedrørende udvælgelse: Ansøger kan vedlægge i alt fem referencer inklusive de referencer, der vedlægges til opfyldelse af mindstekravene, jf. udbudsbetingelsernes pkt. 5. Middelfart Kommune vil alene se på de første fem referencer vedlagt ansøgningen. Ansøger skal, udover at udfylde bilag 02.2 og 02.3, vedlægge referencerne i et selvstændigt dokument, og hver reference må kun fylde én A4-side med letlæseligt skrift. Fylder referencen mere end én A4-side, vil Middelfart Kommune alene tage den første A4-side med i evalueringen. Udvælgelsen af ansøgere vil ske som en samlet vurdering af de vedlagte referencer og deres indhold i forhold til den udbudte totalrådgiveraftale. I den forbindelse vil Middelfart Kommune lægge særligt vægt på i hvor høj grad ansøgerens referencer er sammenlignelige med den udbudte opgave og viser konkrete erfaring med: 1. som totalrådgiver at lede og styre både processen og underrådgivere i sammenlignelige byggesager 2. byggeledelse og fagtilsyn af et tilsvarende projekt. 3. bæredygtighedstiltag og -ledelse. Hvis referencen vedrører en igangværende opgave, vil en del af bedømmelsen af referencen være, hvor langt i udførelsen opgaven er. Ansøger skal dog være opmærksom på, at referencer, der dokumenterer opfyldelsen af mindstekrav, skal være afsluttede, jf. udbudsbetingelsernes afsnit 5. Middelfart Kommune vil desuden kun lægge vægt på referencer fra en virksomhed, hvorpå ansøgeren støtter sin ansøgning efter udbudslovens § 144, hvis og i det omfang, ansøgeren har afleveret færre end fem referencer. Støttes en ansøgning i medfør af udbudslovens § 144 på mere end én virksomhed, gælder dette tilsvarende i den rækkefølge, de pågældende virksomheder nævnes i ansøgningen.
  • Der er fastsat følgende mindstekrav til ansøgers økonomiske og tekniske formåen, jf. udbudsbetingelsernes pkt. 5: For at kunne komme i betragtning skal ansøgeren opfylde de to nedenstående krav til nettoomsætning og egenkapital i det seneste offentliggjorte årsregnskab: Nettoomsætning: 5 mio. DKK Egenkapital: 1 mio. DKK Hvis ansøgeren ikke opfylder et eller flere af de stillede krav, henledes opmærksomheden på muligheden for efter udbudslovens § 144 at støtte ansøgningen på den økonomiske og finansielle formåen hos andre enheder. Det bemærkes, at nøgletallene ikke behøves oplyst eller dokumenteret i ansøgningen, idet ansøger i stedet i ESPD, del IV, pkt. α, erklærer, at ansøger lever op til mindstekravene som foreløbig dokumentation for overholdelsen. Den endelige dokumentation vil blive indhentet i forbindelse med prækvalifikationen, jf. afsnit 6 nedenfor.

Oplyste spørgefrister

  • 2026-09-24+02:00

Udbudsmateriale

Aflevering af tilbud

Andre bekendtgørelser i samme CPV-kategori

Nyeste bekendtgørelser med samme firecifrede CPV-kategori. Listen kan omfatte både åbne udbud og historik.