Udbud af rammeaftale vedr. rådgivning ifm. ledningsanlæg i oplandet
- Ordregiver
- TårnbyForsyning Spildevand A/S
- Oplyst værdi / estimat
- 16.000.000 DKK
- Frist
- —
- Publiceret
- 18.9.2026
- Leveringssted (NUTS)
- DK012, DNK
- Ordregivers adresseområde (NUTS)
- DK012
Dataposten opdateret . Datakilder, dækning og beregningsmetode.
Vinderlisten dækker bekendtgørelsen. Denne visning har ikke en sikker kobling mellem hver vinder, delkontrakt, værdi og udløbsdato. Se originalen for fordelingen.
Beløb er offentliggjorte værdier i bekendtgørelser og kan omfatte flere delkontrakter, rammeaftalelofter og estimater. De viser ikke faktisk omsætning eller forbrug. Valutaer summeres hver for sig uden omregning. Manglende beløb er ikke nul. Se datagrundlag og metode.
Procedure og udbudsmateriale
Oplysninger fra bekendtgørelsen kan dække flere delkontrakter. Listerne nedenfor er separate uddrag; rækkefølgen kobler ikke et kriterium til en beskrivelse eller delkontrakt. Kontrollér krav, vægtning, frister, optioner og eventuelle rettelser i originalmaterialet.
Proceduretype (kildens kode)
- open
Tildelingskriterier
- Pris
- Nøglepersoner vedr. beregning og simuleringer
- Nøgleperson vedr. projektering og udførsel af anlæg
- Løsningsbeskrivelse, Projekteringsgruppe og Organisation
Beskrivelser af tildelingskriterier
- Ved evalueringen af underkriteriet, Pris, er det tilbudsgiverens angivelse af samlet tilbudspris, som den fremgår af Tilbudslisten, der vil danne grundlag for vurderingen. Alle priser skal angives i danske kroner (DKK) ekskl. moms. Tilbudsgiver skal i Tilbudslisten angive sin tilbudspris på den måde, det er angivet i Tilbudslisten. Med henblik på at imødegå uhensigtsmæssig og strategisk prissætning, har Ordregiver i Tilbudslisten indsat mindstepriser for hver medarbejderkategori. Tilbudsgiverne må IKKE tilbyde lavere priser end de fastsatte. Tilbydes lavere priser, end de fastsatte, vil prisen indgå i evalueringen med den fastsatte minimumspris, idet den tilbudte lavere pris dog vil være gældende, såfremt tilbuddet antages af Ordregiver. Alle priser i Tilbudslisten skal angives i DKK eksklusive moms.
- Tilbudsgiver skal som mindstekrav i sit tilbud vedlægge reference-CV’er for 2 tilbudte nøglepersoner, der skal stilles til rådighed for udførelsen af opgaverne under Rammeaftalen vedr. bl.a. beregning og simulering. Tilbudsgiverne skal tilbyde følgende nøglepersoner: 1. Én Seniorrådgiver/Specialist vedr. beregning og simuleringer. 2. Én rådgiver vedr. beregning og simuleringer. Af reference-CV’erne skal der bl.a. fremgå kvalifikationerne og referencerne hos de to nøglepersoner. Evaluering: Ordregiver vil i vurderingen af de tilbudte nøglepersoners reference-CV’er lægge vægt på de faglige kvalifikationer, herunder bl.a. de anførte referencer og kompetencer hos de tilbudte nøglepersoner, idet det tillægges positiv vægt, at der tilbydes nøglepersoner med relevant uddannelse, faglige kompetencer og bred og omfattende erfaring med beregninger og simuleringer, herunder bl.a. hydraulisk modellering, konsekvensberegninger og kalibrering, dimensionering af ledninger, bassiner og pumpestationer, analysering og formidling af forudsætninger og resultater for f.eks. overløbsberegninger og skybrudshændelser, projektledelse, løbende opdatering af hydraulisk model med data fra projekter og SRO-systemprojekteringsledelse og lignende ydelser alt vedr. spildevand. Det tillægges positiv vægt, at reference-CV’erne udviser erfaring indenfor bæredygtighed i rådgivningen, herunder fx bæredygtig projektering. De tilbudte nøglepersoner vil blive evalueret hver for sig, men indgå med lige vægt i evalueringen af delkriteriet.
- Tilbudsgiver skal i sit tilbud som mindstekrav vedlægge ét reference-CV for én tilbudt nøgleperson for projektering, byggeledelse og tilsyn, som skal stilles til rådighed for udførelsen af opgaverne under Rammeaftalen vedr. projektering og udførsel af anlæg. Af reference-CV’et skal der bl.a. fremgå kvalifikationerne og referencerne hos nøglepersonen, som tilbudsgiver vurderer, er særlig relevant for ydelserne under Rammeaftalen. Evaluering: Ordregiver vil i vurderingen af den tilbudte nøgleperson for projektering, byggeledelse og tilsyns reference-CV lægge vægt på de faglige kvalifikationer, herunder bl.a. de anførte referencer og kompetencer hos den tilbudte nøgleperson, idet det tillægges positiv vægt, at der tilbydes en nøgleperson med relevant uddannelse, faglige kompetencer og bred og omfattende erfaring med levering af projekteringsydelser, byggeledelse og tilsyn vedr. etablering af ledningsanlæg eller ombygning af eksisterende ledningsanlæg til brug for håndtering af spildevand samt projektering, byggeledelse og tilsyn af andre ledningsprojekter og tilslutningsopgaver i forbindelse med udvidelser og renoveringer af eksisterende ledningsnet til brug for håndtering af spildevand og lignende ydelser. Det tillægges positiv vægt, at reference-CV’erne udviser erfaring indenfor bæredygtighed i rådgivningen, herunder fx bæredygtig projektering.
- Tilbudsgiver skal udfylde og vedlægge en udfyldt tilbudt besvarelse for, Løsningsbeskrivelse, Projekteringsgruppe og Organisation, som skal angive, hvordan Tilbudsgiver tilbyder at håndtere opgaverne omfattet af Rammeaftalen, ligesom tilbudsgiverne skal angive en fast projekteringsgruppe samt øvrig organisation, som stilles til rådighed ved udførelse af opgaverne som angivet i Ydelsesbeskrivelsen med beskrivelse af de væsentligste medarbejdere og deres kompetencer, og hvor der også skal udarbejdes og indgå et organisationsdiagram. I løsningsbeskrivelsen skal tilbudsgiver angive de processer, fremgangsmåder og værktøjer, tilbudsgiveren vil anvende i forbindelse med levering af sine ydelser, samt hvordan organisationens medarbejderes kompetencer og erfaringer allokeres og nyttiggøres i videst muligt omfang. Tilbudsgiver skal ligeledes beskrive Tilbudsgiverens samarbejde med Ordregivers organisation i forbindelse med Tilbudsgiverens udførelse af ydelserne omfattet af Rammeaftalen. Tilbudsgivers tilbudte faste projekteringsgruppe skal bestå af 6-7 personer, som tilbydes fast at indgå i opgaveløsning indenfor rammeaftalens anvendelsesområde. Personkredsen i den faste projekteringsgruppe skal navngives, og hver persons kompetencer skal beskrives. I den faste projekteringsgruppe skal som to ud af de 6-7 personer indgå de to Nøglepersoner angivet i delkriteriet, "Nøglepersoner vedr. beregning og simuleringer", som ikke behøves beskrevet yderligere i besvarelsen. Tilbudsgiverne skal også beskrive den tilbudte øvrige organisation, inkl. et organisationsdiagram, som tilbydes at bistå den faste projekteringsgruppe i opgaveløsning indenfor rammeaftalens anvendelsesområde. Evaluering: Det vægtes positivt, at tilbudsgivers løsningsbeskrivelse viser, at de processer, fremgangsmåder og værktøjer, herunder fx i relation til udførelse af kvalitetssikring og IKT-ledelse, som tilbudsgiveren vil anvende i forbindelse med levering af sine ydelser, er hensigtsmæssige og effektive. Det vil indgå med positiv vægt i evalueringen, at løsningsbeskrivelsen demonstrerer en projektstyringstilgang og samarbejdsmodel, som vurderes at kunne sikre, at opgaver vil kunne leveres til den aftalte tid, kvalitet og økonomi. Det vægtes positivt, at tilbudsgivers løsningsbeskrivelse viser, at samarbejdet med Ordregiver tilrettelægges på en smidig, effektiv og inddragende måde. Det vægtes positivt, at tilbudsgivers løsningsbeskrivelse viser, at de tilbudte medarbejderes kompetencer og erfaringer nyttiggøres i videst muligt omfang i forhold til en konkret opgave. Ordregiver vil i vurderingen af den tilbudte faste projekteringsgruppe tillægge det positiv vægt, at der tilbydes en gruppe medarbejdere med relevant uddannelse, kompetencer og ekspertise til at bistå med at løse opgaver indenfor beregninger og simuleringer, herunder bl.a. hydraulisk modellering, konsekvensberegninger og kalibrering, dimensionering af ledninger, bassiner og pumpestationer, analysering og formidling af forudsætninger og resultater for f.eks. overløbsberegninger og skybrudshændelser, løbende opdatering af hydraulisk model med data fra projekter og SRO-systemprojekteringsledelse og lignende ydelser alt vedr. spildevand. Tilbudsgiver vil ligeledes tillægge det positiv vægt, at der tilbydes medarbejdere med relevant uddannelse og kompetencer indenfor geoteknik, grundvand, jord og miljøvurderinger, geokonstruktioner, betonkonstruktioner, pumpestationer (insitu/præfab), styret underboring/tunnelering, bæredygtighedskoordinering, arbejdsmiljøkoordinering, trafikplanlægger (skilteplaner), men ikke begrænset hertil. Der evalueres ikke på de to Nøglepersoner angivet i delkriteriet, Nøglepersoner vedr. beregning og simuleringer, som skal indgå i den faste projekteringsgruppe. Tilbudsgiver vil ligeledes tillægge det positiv vægt, at der tilbydes en bred øvrig organisation med et tilstrækkeligt antal medarbejdere med relevant uddannelse, kompetencer og ekspertise til at bistå med at løse opgaver vedr. projektering og udførsel af anlæg, herunder projektering, bygherrerådgivning og gennemførelse af udbud samt byggeledelse og fagtilsyn i forbindelse med projekter vedr. etablering af ledningsanlæg og ombygninger på ledningsanlæg til brug for håndtering af spildevand og vedr. andre ledningsprojekter og tilslutningsopgaver i forbindelse med udvidelser og renoveringer af eksisterende ledningsnet til brug for håndtering af spildevand. Det tillægges positiv vægt, at den øvrige organisation er robust og indeholder tilstrækkelige medarbejderressourcer til at opfylde forpligtelserne i medfør af rammeaftalen i tilfælde af ferie, længerevarende fravær/sygdom og afskedigelser m.v. Det tillægges endvidere positiv vægt, at tilbudsgivers besvarelse illustrerer overbevisende, hvorledes tilbudsgiver vil sikre, at tilbudsgivers tilbudte kompetencebredde opretholdes i hele rammeaftalens løbetid. Det tillægges positiv vægt, at tilbudsgivers organisationsdiagram er gennemsigtigt, og at det angiver klare og logiske kompetence- og ansvarsforhold, samt hvordan kommunikation mellem tilbudsgiver og Ordregiver foreslås organiseret.
Oplyste optioner
- Der er option på forlængelse af rammeaftalen for 2 x 12 måneder, i alt 2 år.
Andre bekendtgørelser i samme CPV-kategori
Nyeste bekendtgørelser med samme firecifrede CPV-kategori. Listen kan omfatte både åbne udbud og historik.
- Totalrådgiveraftale vedrørende renovering af Kanalens Kvarter og Etagehusene - HP2
Albertslund Boligselskab, Afdeling AB Etagehusene
- Kvalifikationsordning - Geoteknik og jordhåndtering
Vandmiljø Randers
- Genudbud. Tekniske rådgiverydelser for Vesthimmerlands Vand A/S
VESTHIMMERLANDS VAND A/S
- Måling af sporbeliggenhed og køreledning
Banedanmark
- Viborg Brandstation
Midtjysk Brand & Redning I/S
- Post-construction Monitoring of Birds & Bats
Ørsted Wind Power A/S