TED649546-2026
EU-udbud vedr. levering, installation og drift af ladepunkter til egen flåde i Sønderborg Kommune
Frist om 45 dage
Overvejer du at byde? Start gratis - Ordregiver
- Sønderborg Kommune
- Oplyst værdi / estimat
- 10.500.000 DKK
- Frist
- 4.11.2026
- Publiceret
- 21.9.2026
- Leveringssted (NUTS)
- DK032, DNK
- Ordregivers adresseområde (NUTS)
- DK032
Dataposten opdateret . Datakilder, dækning og beregningsmetode.
Beskrivelse
Sønderborg Kommune, herefter benævnt ”Bygherre”, er i gang med en løbende udskiftning af den nuværende fossildrevne personbilflåde til elbiler. Bygherre ønsker derfor at etablere en række ladepunkter dedikeret til disse køretøjer på forskellige lokationer i kommunen. Selve indkøbet af elbiler er ikke en del af nærværende udbud. Nærværende udbud vedrører levering, installation og idriftsættelse af ladepunkter til en del af Sønderborg Kommunes kommunale køretøjer. Derudover vedrører udbuddet alle nødvendige elarbejder mellem tilslutningspunktet og ladepunkterne, samt planlægning, projektering og udførelse af alle grave- og reetableringsarbejder, som er nødvendige for at etablere infrastrukturen. Slutteligt vedrører udbuddet også service og vedligeholdelse af ladepunkterne samt levering af en softwareløsning i en 5-årig periode med mulighed for forlængelse af to (2) gange ét (1) år. Det er for Bygherre vigtigt at indgå et samarbejde med en Operatør, som har forståelse for, at ladepunkterne er kritisk infrastruktur, da dele af den kommunale flåde er hjemmeplejebiler, som benyttes i en samfundsmæssig vigtig opgave. Sønderborg Kommune skal eje de indkøbte ladebokse og ladestandere mv. Derudover betaler Sønderborg Kommune tilslutningsafgifter og det løbende strømforbrug afregnes direkte med elselskabet. Kontrakten vedrører følgende 4 lokationer i Fase 1 (i alt 196 ladepunkter): • Omsorg og Udvikling – Hjemmeplejen Distrikt Nordals, Nørreled 31, 6430 Nordborg • Omsorg og Udvikling – Hjemmeplejen Distrikt Fjord, Skovgade 13, 6320 Egernsund • Omsorg og Udvikling – Hjemmeplejen Distrikt Sydals, Tandsbjerg 10B, 6400 Sønderborg • Omsorg og Udvikling – Hjemmeplejen Distrikt Alssund, Kongevej 19, 6400 Sønderborg Derudover er der følgende optioner: • Option 1 vedrører 2 lokationer (i alt 32 ladepunkter) • Option 2 vedrører 5 lokationer (i alt 26 ladepunkter) • Option 3 vedrører 2 lokationer (i alt 20 ladepunkter) • Option A vedrører 38 eksisterende ladepunkter, fordelt på en række lokationer, af mærket ABB, som Bygherre ønsker overgår til et samlet driftssystem, hvis muligt • Option B vedrører 56 eksisterende ladepunkter, fordelt på en række lokationer, af mærket KEBA, som Bygherre ønsker overgår til et samlet driftssystem, hvis muligt I udbudsmaterialet anvendes både betegnelserne ”Operatøren” og ”Entreprenør”. Disse betegnelser er synonymer i nærværende materiale, og betegner den vindende tilbudsgiver, samt dennes underentreprenører, der indgås kontrakt med. Der henvises i øvrigt til definitionsliste i Kravspecifikationen. Det udbudte arbejde er mere detaljeret beskrevet i udbudsmaterialet.
Procedure og udbudsmateriale
Oplysninger fra bekendtgørelsen kan dække flere delkontrakter. Listerne nedenfor er separate uddrag; rækkefølgen kobler ikke et kriterium til en beskrivelse eller delkontrakt. Kontrollér krav, vægtning, frister, optioner og eventuelle rettelser i originalmaterialet.
Proceduretype (kildens kode)
- open
Tildelingskriterier
- Pris
- Kvalitet og service
- Proces
Beskrivelser af tildelingskriterier
- Pris
- Kvalitet og service
- Proces
Beskrivelser af krav til deltagelse
- Tilbudsgiver skal opfylde følgende mindstekrav til økonomisk og finansiel formåen: o Årsomsætning på minimum 10 mio. kr. i hvert af de to (2) senest afsluttede regnskabsår, o Egenkapital på minimum 5 mio. kr. i hvert af de to (2) senest afsluttede regnskabsår, og o Soliditetsgrad på minimum 10 % i hvert af de to (2) senest regnskabsår. Hvis tilbudsgiver baserer sig på andre enheders formåen, skal både tilbudsgivers og de støttende enheders egenkapital og aktiver anvendes ved udregningen af soliditetsgraden. Er tilbudsgiver en sammenslutning, skal samtlige deltageres egenkapital og aktiver anvendes ved udregnin-gen. Med ”de to (2) senest afsluttede regnskabsår” forstås de to (2) seneste regnskabsår, for hvilket der foreligger et godkendt årsregnskab. I ESPD’et bør tilbudsgiver derfor give oplysninger om følgende: - Tilbudsgivers årsomsætning i DKK - Tilbudsgivers egenkapital i DKK - Tilbudsgivers soliditetsgrad i procent. Hvis tilbudsgiver ikke kan give oplysninger vedrørende økonomisk og finansiel kapacitet, fordi til-budsgiver er etableret inden for de seneste to (2) år, skal tilbudsgiver anføre dette i ESPD'et. Bemærk: Er Tilbudsgiver en sammenslutning (fx et konsortium) eller baserer Tilbudsgiver sig på andre enheders økonomiske eller finansielle formåen (fx underleverandører) til brug for opfyldelse af mindstekravet, skal der indgives særskilt ESPD for hver deltager. Dokumentation: Senest forud for tildelingen af den udbudte kontrakt vil Bygherre anmodede den Tilbudsgiver, der står til at blive tildelt kontrakten, om at fremsende dokumentation for de oplysninger, som den pågældende Tilbudsgiver har givet i ESPD’et. Beviset for Tilbudsgivers økonomiske og finansielle formåen kan være i form af: (1) Tilbudsgivers senest godkendte årsregnskab, eller (2) en revisorpåtegnet erklæring om de efterspurgte økonomiske nøgletal. Tilbudsgiver er imidlertid ikke forpligtet til at fremlægge det føromtalte bevis, hvis oplysningerne er frit tilgængelige for Bygherre. Tilbudsgivere, som baserer sig på andre enheders økonomiske og finansielle formåen, skal desuden fremlægge en støtteerklæring, der godtgør, at den støttende enhed stiller sin økonomiske og finansielle kapacitet til rådighed for Tilbudsgiver, og som godtgør, at den støttende enhed har påtaget sig en solidarisk hæftelse for tilbudsgiveren i forbindelse med kontraktens gennemførelse.
- Tilbudsgiver skal opfylde følgende mindstekrav til teknisk og faglig formåen: o Tilbudsgiver skal have udført mindst to (2) tilsvarende opgaver. Opgaverne skal være udført inden for de seneste tre (3) år. Med ”tilsvarende opgaver” forstås opgaver, der viser erfaring med indkøb, installation og idriftsættelse af ladepunkter til personbiler, samt anlægsarbejder forbundet hermed. Yderligere skal tilbudsgiver dokumentere erfaring med service og vedligeholdelse af ladepunkter. o Det accepteres, at der leveres én (1) reference vedr. indkøb, installation og idriftsættelse af ladepunkter samt anlægsarbejder forbundet hermed, og én (1) reference vedr. service og vedligehold af ladepunkter. Med ”udført” forstås, at opgaven enten er igangværende eller afsluttet inden for de seneste tre (3) år forud for tilbudsfristen. Tilbudsgiver må maksimalt vedlægge fem (5) referencer. Hvis tilbudsgiver vedlægger flere referencer end det tilladte antal, vil Bygherre vurdere tilbuddet på baggrund af de fem (5) først anførte referencer, og se bort fra eventuelle referencer, som måtte være anført derefter. I ESPD’et bør tilbudsgiver derfor give oplysninger om følgende: - Referenceopgaver med oplysninger om tilbudsgivers betydeligste erfaring med tilsvarende opgaver. Hver enkelt reference bør indeholde: - Kundens navn, - Kontaktperson for den pågældende kunde med telefonnummer og/eller e-mailadresse, - Tidspunkt for opgavens udførelse, og - Beskrivelse af opgavens art og omfang. Det er tilladt at vedlægge en selvstændig referenceliste til tilbuddet og blot henvise til den vedlagte referenceliste i ESPD’et. Såfremt der vedlægges en særskilt referenceliste, må hver enkelt referencebeskrivelse maksimalt fylde to (2) A4-sider, inklusive eventuelle illustrationer, svarende til mak-simalt 4800 anslag i alt. Bygherre vil se bort fra eventuelle yderligere oplysninger. Bemærk: Er Tilbudsgiver en sammenslutning (fx et konsortium) eller baserer TIlbudsgiver sig på andre enheders tekniske eller faglige formåen (fx underleverandører) til brug for opfyldelse af mindstekravet, skal der indgives særskilt ESPD for hver deltager. Dokumentation: Senest forud for tildelingen af den udbudte kontrakt vil Bygherre anmodede den tilbudsgiver, der står til at blive tildelt kontrakten, om at fremsende dokumentation for de oplysninger, som den pågældende tilbudsgiver har givet i ESPD’et. Beviset for Tilbudsgivers tekniske og faglige formåen er den referenceliste, som skal indeholdes i ESPD'et/særskilt referenceliste, og der vil således ikke blive indhentet yderligere dokumentation. Bygherre er dog berettiget til at kontrollere de afgivne oplysningers rigtighed, fx ved at rette direkte henvendelse til de kontaktpersoner, som er anført i referencelisten. Tilbudsgivere, som baserer sig på andre enheders tekniske og faglige formåen, skal desuden fremlægge en rådighedserklæring, der godtgør, at virksomheden stiller sin tekniske og faglige kapacitet til rådighed for Tilbudsgiveren.
Oplyste optioner
- Udover Fase 1, vedrører kontrakten følgende optioner: • Option 1 vedrører 2 lokationer (i alt 32 ladepunkter), udnyttes forventeligt i 2027 • Option 2 vedrører 5 lokationer (i alt 26 ladepunkter), udnyttes forventeligt i 2028 • Option 3 vedrører 2 lokationer (i alt 20 ladepunkter), udnyttes forventeligt i 2029 • Option A vedrører 38 eksisterende ladepunkter, fordelt på en række lokationer, af mærket ABB, som Bygherre ønsker overgår til et samlet driftssystem, hvis muligt • Option B vedrører 56 eksisterende ladepunkter, fordelt på en række lokationer, af mærket KEBA, som Bygherre ønsker overgår til et samlet driftssystem, hvis muligt Det er frivilligt for Bygherre at gøre brug af optionerne, og Bygherre kan tilvælge optionerne i hele kontraktperioden[SJ3.1]. Bygherre skal meddele Operatøren udnyttelse af en option med et varsel på minimum 3 måneder. Såfremt en option tilvælges, gælder Kontraktens bestemmelser på uæn-drede vilkår. Såfremt en option tilvælges, aftales der en nærmere tidsplan, herunder afleveringster-miner mv. Når der er sket aflevering af den enkelte lokation, er de enkelte ladepunkter på den en-kelte lokation omfattet af bestemmelserne om service og vedligehold. Uanset hvornår ladepunkter-ne i den enkelte option er afleveret og idriftsat, og herefter tilknyttet service- og vedligeholdelsespe-rioden, udløber service- og vedligeholdelsesperioden som foreskrevet i pkt. 3. Særligt for Option A og B gælder, at det skal aftales nærmere mellem Parterne, hvorvidt det er mu-ligt for Operatøren at overtage driften samt at tilknytte de pågældende, eksisterende ladepunkter til Operatørens softwareløsning.
Oplyste spørgefrister
- 2026-10-19+02:00
Udbudsmateriale
Aflevering af tilbud
Andre bekendtgørelser i samme CPV-kategori
Nyeste bekendtgørelser med samme firecifrede CPV-kategori. Listen kan omfatte både åbne udbud og historik.
- Drift og vedligeholdelse af vejbelysning i Ikast-Brande Kommune
Ikast-Brande Kommune
- Transformerstation til Kalundborg Forsyning, Udvidelse af Renseanlæg (F1.EL.01)
Udbuddet.dk
- DRIFT, VEDLIGEHOLD OG MODERNISERING AF SIGNALANLÆG 2026-2030
Herlev Kommune
- Kontrakt om anskaffelse af elektriske anlæg til udskiftning af Banedanmarks omformerstationer (Pakke 1)
Banedanmark
- Opretning af kantsten og fliser på fortove i Assens kommune
Assens kommune
- Markedsdialog vedr. udbud af ladestandere
Danmarks Fængsler